Svar: Relationer til andre børn og daginstitution
Kære Dorthe
Børn har brug for at indgå i relation med andre børn. Samvær med andre børn, både yngre, ældre og jævnaldrene giver børn erfaringer som de ikke kan få i relationen til voksne. Børn og samvær med andre børn betyder noget for børnenes udvikling og især i 3 års aldren hvor børn rigtigt begynder at lege sammen, er det vigtigt at barnet har og kan danne nogle gode relationer.
Det handler blandt andet om venskab, det at have en ven, betyder at man har en at gøre noget sammen med. At man støtter og opmuntrer hinanden til at gøre forskellige ting. At have en ven er også vigtigt for børns følelse af at være noget værd, det giver selvværd at nogen godt kan lide en og vil lege med en. Med venner får barnet også mulighed for at opleve følelser til en anden - når man glædes sammen, når man bliver uvenner osv. Det er også en vigtig læring for børn.
Især i 3 års alderen og årene frem begynder venskaber med jævnaldrene at have lidt mere betydning end venskab med voksne og derfor er det vigtigt at man medtænker dette, hvis man flytter sit barn. Det betyder naturligvis ikke at man aldrig kan flytte, for tingene ændrer sig jo, man får nyt arbejde osv. og børn må naturligvis flytte en gang imellem og skabe nye relationer og det er der naturligvis ikke noget i vejen med:o)
Legen er det vigtigste i børnehavealderen og derfor skal man se på, hvad muligheder der er for at ens barn kan lege. Der skal være alderssvarende børn og gode udfoldelsesmuligheder både inde og ude. Men der skal også være nærværende voksne - for når børn leger, så opstår der konflikter og derfor er det rigtig vigtigt at der er kompetente voksne, som er gode til at hjælpe børnene med at løse de konflikter og de frustrationer som opstår i dagligdagen.
Der er ingen tvivl om at børn har godt af at bruge sig selv fysisk og har godt af frisk luft. Det er jo også derfor at der netop findes skovbørnehaver, hvor børnene som udgangspunkt er ude i al slags vejr og vind. Det er også meget sandsynligt at der er mindre sygdom i skovbørnehaver end der er i almindelige børnehaver - om der er lavet undersøgelser på dette ved jeg dog desværre ikke. Jeg ...
... tænker dog at børn i skovbørnehaver alt andet lige må have en bedre motorik og færre sygedage, og det skal man naturligvis også medtænke, når man vælger institution.
Men man skal jo også se på hvilket barn man har - hvordan er barnets temperament. Er det et meget stillesiddende barn, som elsker at sidde og tegne, lave puslespil osv. som næsten skal hives udenfor også selvom det sner, fordi det er koldt og vådt - eller er det en vildbasse, som ikke sidder stille, som elsker at få jord på hænderne og tumle rundt i sneen... Også her er børn jo forskellige og nogle børn vil have det rigtig skønt med at være i skovbørnehave og for andre er det bare ikke sagen, selvom forældrene måske synes det er rigtig godt.
Det er naturligvis jer, som bedst kan vurdere, hvad jeres dreng har det godt med. Det er som sagt i 3 års alderen at venskaberne rigtig dannes og skal han flyttes så vil det således være fint at gøre det der, når I nu har mulighed for det. Samtidig er det også vigtigt at han er sammen med jævnaldrene og føler sig tryg og derfor synes jeg at I skal besøge skovbørnehaven inden I beslutter hvad I vil.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vælger I at flytte ham, så gør en indsat med at invitere nogen hjem osv. så han også på hjemmebasis får lov til at lære de andre at kende og får lov til at danne relationer uden for børnehaven. I øvrigt også vigtigt at gøre selvom I ikke flytter ham, men som helt ny et sted, så vil det måske være rart for ham at få en ven med hjem en gang imellem..
I skal også vurdere ud fra hans temperament - vil han elske at være ude, vil det være godt for ham rent motorisk, vil han være ked af det hvis det regner når han skal af sted, vil han savne nogle af de venner han har nu? Det er naturligvis rigtig svært at svare på for der sker jo meget på et år - men det er nogle af de overvejelser I skal gøre jer. Man ved jo hvad man har, men ved ikke hvad man får. Så inden I tager nogen fast beslutning, så er det en rigtig god idé at besøge skovbørnehaven - aftal en tid med dem, tag jeres dreng med, se hvad han synes om det, hvordan det virker på ham osv.
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.