Svar: Èn mere på vej i familien
Hej med dig
Hvor er det dejligt at høre at du skal nedkomme om små 3 uger, et stort tillykke med det:o) Det er vel nok dejligt for jeres lille familie.
Som tvilling er der jo den fordel at man er vant til at dele, man er vant til at være to og give plads til hinanden. Derfor tror jeg ikke at omvæltningen vil være så stor for pigerne, som hvis de var enebørn...
Derudover tænker jeg at de jo stadig ikke er ret gamle og det er der mange fordele ved. For det første bliver I ikke foranledigt til at sige at de skal klare ting selv, for det kan de naturligvis ikke. De er stadig så små at de har rigtig meget behov for jeres hjælp og derfor er I nødt til at være der for dem. Følelsen af at de pludselig skal kunne mere end de kan og risikoen for at I stiller for store forventninger er således ikke så stor.
Pigerne har ikke idé om hvad det er der skal ske, de kan ikke forholde sig til det. De kan se at din mave vokser, de kan pege og måske sige baby. De kan også mærke at hverdagen ændrer sig at du ikke bærer rundt på dem som tidligere, at der ikke er så meget plads på dit skød osv. De er således allerede i graviditeten blevet opmærksom på at en forandring er ved at ske, uden at de forstår det eller ved hvorfor.
Det er vigtigt at I forsøger at lade hverdagen fortsætte som før. At I lader pigerne komme i institution som de plejer, at I ikke forsøger at indfører nye rutiner og vaner når den lille kommer - det er nok at skulle forholde sig til at være storesøster.
Med hensyn til sygdomme og forkølelser, så er det meget almindeligt at nogle børn tager alt til sig i småbørnealderen. Hele vinteren går med snot, forkølelse og hoste ...
... og det påvirker naturligvis dagligdagen, deres lyst til at lege, deres søvn, deres overskud og energi, deres lyst til at spise.
Alt sammen ting som jo er vigtige for at få opbygget sit immunforsvar - det er vigtigt at man får sovet, at man spiser sufficient, og i det hele taget har det godt.
Hoste er ikke dårligt og man er meget påpasselig med at give børn hostestillende medicin. At hoste er en naturlig ting, som vi gør for at rense vores luftveje. I forbindelse med en forkølelse og især en lungebetændelse er det netop vigtigt at barnet kan hoste og på den måde få fjernet det slim og den irritation som sidder i lungerne.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når det er sagt, så skal man dog også altid vurdere, hvad hosten skyldes og se på hvordan barnet i øvrigt har det. Er barnet almindeligt forkølet, har barnet influenza eller en anden infektion, kan barnet have astmatisk bronkitis osv. Ligesom I også har gjort og netop fået pigerne i behandling.
Derudover skal man lægge mærke til hvordan hosten lyder. Der kan være tale om en tør og gøende hoste (krillerhoste) eller en løs og lidt mere rallende hoste, hvor barnet ofte hoster lidt slim op. Man skal være særligt opmærksom hvis barnet hoster i mere end 2 uger og hvis barnets vejrtrækning lyder hvæsende og barnet har svært ved at trække vejret rigtigt. Nogen sammenligner det lidt med lyden af en kaffemaskine der afkalker og det er et meget godt billede. Hvis barnet hoster på denne måde, så har barnet ganske givet astmatisk bronkitis.
Dette skal naturligvis behandles med medicin.
Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre på vej og jeg ønsker jer alt det bedste og held og lykke med den forestående fødsel:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire