Svar: Narresut, søvn og udmalkning
Kære Mette
Velkommen til:o)
Det kan være rigtig godt at give en sut, fordi en sut hjælper barnet til at finde roen, den sætter lidt gang i maven og for mælken videre i systemet ude at der kommer yderligere mælk med ned. Men det er meget vigtigt at man, når man bruger en sut, så bruger den rigtigt. Det er således vigtigt at I er meget opmærksomme på at hun ikke skal have den for at blive holdt hen - at hun f.eks. på puslebordet, hvor hun lige er nødt til at blive skiftet inden hun skal have mad, får den fordi hun er ked af det, men at I her i stedet skynder jer alt hvad I kan og sørger for at få hende til brystet i stedet.
På samme måde skal I om aftenen, når hun er træt og ked af det, være helt sikker på at hun ikke har behov for mælk, men netop kun behov for sutten til at finde roen med. Det er nemlig sådan at undersøgelser viser, at børn der får sut faktisk mister et måltid ved brystet dagligt og derfor skal I naturligvis være sikre på at det ikke er derfor hun afviser sutten, når I forsøger at give hende den.. altså at det er et reelt behov for mad.
Hvis I er helt sikre på at hun ikke behøver mælk, så er det fint at vende hende til en sut. Det hjælper ofte at trække en stofble igennem sutten, så hun kan mærke stoffet ved ansigtet og således for lidt tryghedsfornemmelse ligesom når hun kan mærke brystet ved ansigtet. Samtidig så vil børn i jeres datters alder begynde at registrere meget mere af verden omkring dem og det at ligge med en stofble ved ansigtet kan hjælpe dem til at finde roen og lukke verden ude...
Man må aldrig dyppe sutten i sukker eller lignende for at få barnet til at tage den, du kan dog godt forsøge om du kan malke en lille smule modermælk ud og så dryppe lidt i munden på hende, så hun kan smage at hun skal sutte og således hjælpes til at svøbe om sutten...
Med hensyn til søvn, så ...
... vil de fleste børn stille og roligt selv begynde at regulere det lidt og hun vil sandsynligvis her i løbet af den næste måneds tid, begynde at vågne mere op til dåd om dagen, og have behov for mere kontakt og aktivitet. Stadig vil hun dog ofte have behov for at sove måske 6 timer i løbet af dagen og 9-10 timer om natten, så hun sammenlagt sover 15-16 timer i døgnet.
Nogle gange vil hun kun kunne være vågen en times tid og så skal hun puttes igen, andre gange vil hun godt kunne være vågen i 2-2½ time før hun atter er putteklar. Også her må I prøve at følge de signaler hun sender.
Med hensyn til alkohol, modermælk og udmalkning så er det sådan at det afhænger at hvorvidt du føler du har promiller i blodet. Det er sådan, at den nyeste forskning viser, at der, når mor drikker alkohol, vil være samme mængde i mælken som i mors blodbane. Samtidig er det dog også sådan at når promillen i blodet falder, så svinder promillen i mælken også og der er således ikke tale om at alkoholen bliver tilbage i brystmælken, som man tidligere mente.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du således kommer hjem og har promiller i blodet og trænger til at få malket ud, så må du gøre det og så kassere mælken. Hvis du ikke har problemer med brystspænding og du bare går i seng og står op uden promiller i blodet, så vil der heller ikke længere være promiller i mælken og du kan fint amme din datter som du plejer.
Problemet er at man ikke kender den nedre grænse for hvad barnet kan tåle, hvis der er promiller i mælken og er du i tvivl så må du malke ud og kassere, men hvis det drejer sig om at du kun vil drikke lidt vin under middagen og du holder dig fra stærk spiritus og lignende, så burde du jo forbrænde det meste under festen og vil således fint kunne fortsætte amning, når du atter kommer hjem.
Jeg håber at ovenstående bringer lidt klarhed, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.