Annonce

Annonce

Svar: Dagplejestart - 2 år, 4 mdr.


9. januar 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor

Der findes næsten ikke noget værre end at gå fra sit grædende barn og jeg tror alle forældre oplever det svært og bliver kede af det, når vi skal aflevere vores lille skat, og hun bare er så ked af det. Det er naturligvis altid vigtigt at finde årsagen til at hun er så ked af det og hos jer, er der naturligvis flere ting som spiller ind.

For det første skal Freja vende sig til dette nye sted, til de nye børn, den nye voksne, de nye rutiner osv. Det er ikke nemt og du kender sikkert fra dig selv, hvor svært det kan være at skifte arbejdsplads. Man kender ikke nogen, ved ikke hvor tingene er, man synes måske nogen svarer lidt vredt, når man forsøger at spørge om noget, der sidder også et par og morer sig over noget som man ikke er en del af osv. Det kræver tid og det tager tid at vende sig til det nye uanset om man er barn eller voksen.

Nogle gange græder børn, når de bliver afleveret, fordi de kan mærke på deres forældre, at du som mor ikke er tryg ved dette. Hvis din datter fornemmer at du er ked af at aflevere hende eller urolig over det, så smitter det af på hende. Hvis hun har oplevelsen af at du synes det er et forfærdeligt sted at være, så skal hun i hvert fald ikke være der, men vil gøre alt for at du skal tage hende med igen. Hvis du som mor derfor har svært ved at aflevere hende i øjeblikket, så kan det være at far skal gøre det i stedet, måske han sender nogle andre signaler... jeg ved du tidligere har skrevet at far måske netop skulle kører hende ind her i januar???

Derudover så er det også sådan at det er utroligt svært for små børn at gå fra det ene sted – hjemmet – til et andet sted – dagplejen eller institutionen.

At være hjemme er så dejligt, så hvorfor ikke blive dér. Du er hjemme, har faktisk barsel, går og hygger dig med lillebror, så hvorfor kan hun ikke være hjemme hos mor, i trygheden og nærheden. Du fortæller at hun græder og protesterer, når du afleverer hende, men at du også fornemmer at hun hurtigt falder til ro igen og det lyder som om ...


Annonce

... at hun er glad for dagplejer og føler sig tryg ved hende, og det er jo rigtig godt. De to skal også have tid til at lære hinanden at kende og din datter skal have lov til at fornemme at her er godt at være, hun skal lære at være glad for dette sted.

At hun siger "mor kom igen og Freja hjem" tænker jeg ikke er udtryk for at hun har været ked af det, men mere er et udtryk for at få bekræftet igen og igen - ja naturligvis kommer du og henter hende. Hun er stadig så lille at hun har brug for at vide dette, børn elsker jo og vil altid elske at få at vide, at de er noget særligt, at vi altid vil have dem.

Større børn kan f.eks. også spørge "hvad ville du have gjort hvis du ikke havde fået mig" eller "hvad ville du gøre, hvis jeg døde"... store spørgsmål som er svære at svare på, men som er helt naturlige og hvor man naturligvis bare skal bekræfte og betrygge barnet, så godt man kan.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I forhold til din datter, så kan du f.eks. sige "mor har også savnet Freja", give hende et knus og fortsætte "hvor er det dejligt at se dig" osv. Så du møder hende ved at sætte lidt ord på de tanker og den følelse både du og hun har haft. Samtidig kan du også prøve at vise lidt interesse for noget at det hun har lavet, stedet hvor hun har været. Tage hende i hånden, få hende til at vise dig lidt rund og se på nogle ting, se hvor hun sov til middag osv. Snak med hende om det, så du ikke bare kommer og henter hende og tager hende med hurtigst muligt, men faktisk viser interesse for stedet og for dagplejer og den dag de to har haft sammen.

Når du afleverer hende så lad være at trække det i langdrag. Giv hende forholdsvis hurtigt over i dagplejerens favn, sig højt "Nu passer Inge på dig" eller hvad hun nu hedder, og så går du imens du vinker farvel. På den måde kan Freja opleve at du rent fysisk overgiver hende til en anden voksen og kan således fornemme, at det er dagplejer du vil have skal tage sig af hende, imens du er væk:o)

Fortsat held og lykke, håber mine tanker hjælper jer lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce