Brev:
Søvn i dagstimerne - 3 mdr.
Hej Helen.
Jeg har læst mange af indlæggene om søvn, men har alligevel et spøgsmål til dig.
Vores dejlige pige er nu 14 uger og har den sidste md. virket som om hun er ved at finde en døgnrytme. Hun sover kl 22 og står op kl 8. Har ca 2 amninger om natten. Problemet er bare, at det nogle gange er med 1-2 timers skrig og skrål at aftenen forløber. Hun virker enormt træt, men forsøg på at putte hende tidligere resulterer bare i powernaps, hvor vi går til og fra hende i en uendelighed og hun vågner helt op og græder. Fra dine svar kan jeg forstå, at dette er helt normalt for 3 md barnet.
Nu til mit spm. Jeg kan se, at de fleste børn sover længere lure om formiddagen (dagen). Sara sover omkring kl 10 eller 10.30 men oftest kun en halv time. Hun kan som regel selv falde i søvn på sofaen med sut og klud og dyner.
Over middag er hun træt igen, men sover sjældent igen mere end 30-45 min, MEDMINDRE jeg går tur med barnevognen. Ofte går vi 2 timer og hun sover nogle gange videre i liften oppe lejligheden 1-1,5 timer. Igen er det svært for hende at falde i søvn indenfor sidst på eftermiddagen, hvilket resulterer i de skrækkelige aftenstunder med gråd og skrigeri, som kan drive mig til vanvid.
Hvordan får jeg hende til at sove længere/bedre indenfor?
I det nye år havde vi sat os for at indføre soverutiner om aftenen. Den første aften gik over al forventning. Hun fik bad og kom i nattøj, blev ammet og sad ved os i stuen og så lidt tv inden hun blev lagt ind i sengen kl 20. Jeg sang en sang for hende og vi kyssede hende go nat og gik ud af værelset. Efter lidt prostesgråd, hvor vi gik ind til hende hver 2. ...
... min og kyssede hende og sagde go nat igen faldt hun i søvn efter ca 10 minutter.
Så igår skulle succesen gentages. Hun havde ikke sovet sin sidste powernap og var ked af det allerede da far kom hjem kl 19. Han fik hende dog til at sove en halv time i vores seng. Kl 20.30 igansatte vi samme rutine med nattøj, amning og hygge i sofaen og putning med sang og kys, sut og stofble. Nu blev hun helt hysterisk, græd og kørte sig selv helt op. Vi gik igen ind til hende hver 2. minut, men til sidst var hun helt opløst og vi måtte tage hende op og sidde med hende til hun faldt til ro efter en halv time. hun blev ammet i soveværelset og jeg sang for hende, lagde hende i seng og kyssede gonat og gik. 5 minutter efter sov hun og da var kl - ja 22!
Er det for tidligt at forvente at hun kan finde ud af det med at skulle sove? Er kl 22 ok - hun virker bare SÅ træt....Et bad ville jo hjælpe, men jeg synes ikke vi kan bade hende hver eneste aften? Jeg ved at genkendelighed er det vigtigste element, men jeg synes det er svært når det kun er nattøj/skiftning og amning, da amningen jo kun foregår hvis damen er sulten nok. Hun kan sagtens sige fra, hvis hun ikke er sulten nok.
Er der andet vi kan gøre for at tydeliggøre "aftenritualet" og mener du, at tidspunktet ikke er så vigtigt? Jeg tænker bare på det biologiske ur, at der er stor forskel på kl 20 og 22. Er det bedre gradvist at rykke tidspunktet frem?
Vi prøver alt med mørke, ro, vuggen i armene, (gider ikke svøbes), ingen vilde lege, begrænse stimuli...men alligevel skriger hun som oftest inden sengetid. Og det er trættende!
På forhånd tak!
Venlig hilsen
Karin
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.