Svar: Lidt af hvert - søvnfaser og opdragelse

---

Kære Joan

Det er dejligt at høre at Viktoria udvikler sig så godt, der lyder til at være gang i hende:o)

Det er også rigtig dejligt at hun nu sover mere roligt om natten og jeg kan godt se at det er irriterende at hun vågner efter 45 minutter, men som du selv skriver, så er det vigtigste jo at hun sover videre og er rolig. Grunden til at hun vågner efter præcis 45 minutter skyldes at hun der skifter søvnfase.

Det er sådan at vores søvn har forskellige faser, hos voksne lidt flere faser end hos børn, men man skelner alligevel mellem især to forskellige søvnfaser. Der er den rolige og dybe søvn og den mere urolige – REM - søvnen (drømmesøvnen). Halvdelen af det nyfødte barns søvn er REM-søvn. Og man vil kunne se på barnet at det netop hyppigt har øjenbevægelser, suttelyde osv. i søvne.

Et lille barn vågner flere gange i forbindelse med med skift af søvnfase uden at forældrene nødvendigvis registrerer det og hos de mindste børn vil hver søvnfase skifte ca hver ½ time, hvor det hos de lidt større børn er ca. hver time. Altså passer de ca 45 minutter hos jer lige til teorien:o)

Hvis du har lyst til at læse noget om børns søvnfaser, så kan du læse bogen "Børns søvn- en forældrehåndbog" af Marion Thorning, Gyldendal 2002.

Du kan forsøge at holde hende sovende, ved at være der, når hun er ved at vågne op, berolige hende med din stemme, dine hænder, putte dynen lidt ekstra om hende og et stille "sååå", eller "syyy", evt. hjælpe hende med at skifte stilling, - hvad du nu tror virker, for at se om hun så ikke stille og roligt kan lære at komme videre i søvnen og blive i sin seng uden at skulle op til dig. Ellers tænker jeg at det ændrer sig med alderen:o)

Og så kan jeg jo høre at hun har temperament den unge dame - hvilket jo i øvrigt er arveligt:o) Det er naturligvis et udtryk for egen vilje, at hun vil selv og at hun også har en mening, men det er også udtryk for at hun gerne vil lege, at I skal have det sjovt, at hun driller jer lidt:o)

Det er rigtig godt observeret at hun ikke kan overskue for meget mad på tallerkenen og derfor er det vigtigt at I netop ikke giver meget af gangen, men kun få stykker, så de havner i munden og ikke på gulvet.

Der er ingen tvivl om at Viktoria er igang med en rivende udvikling og hun bevæger sig jo nu ind i den fase som tidligere hed trodsalder, men som man nu kalder selvstændighedsfasen og det betyder naturligvis også at ...

---

---

... der prøves grænser og at I, som du skriver, skal igang med at opdrage mere end I tidligere har gjort.

Det er altså en balance imellem at lade hende udforske. Det er en udforskning, som både handler om at hun vil se hvad der sker med maden, når den ryger på gulvet, og at hun vil se hvad reaktion hun får fra jer, når hun gør det. Derfor er det vigtigt at vise hende, hvad I gerne vil have og hvor hun kan udforske og hvad I ikke vil have. Hvis hun f.eks. sidder og banker skeen i bordet, så kan det være en idé at give hende en tromme, et hammerbræt eller lignende, som hun kan banke med. Så kan I fortæller hende at I ikke vil have hun hamrer skeen i bordet, men at hun gerne må banke på sin tromme.

Børn i Viktorias alder husker også langt bedre, hvis der følger en handling med. Det hjælper altså bedre at sige nej og flytte barnet end bare at sige nej. Det vil sige at hvis hun sidder og smider med maden, så kan I sige nej og flytte hende, hun er færdig med at spise, eller I kan flytte tallerkenen. Det betyder ikke at hun ikke forsøger igen, for hendes udforskningstrang er stor, men hvis du gentager processen, så vil du kunne se at hun begynder at reagere og også vide, hvad nej betyder.

---

---

---

Stille og roligt bliver det sådan at hun så kigger på dig, imens hun gør det og du kan se at hun forventer at du siger nej og alligevel kan hun ikke lade være. Men det kommer og til sidst vil hun synes at det er okay og rette sig efter dit nej.

Når hun griner af jer, når I siger nej, så skyldes det sandsynligvis at hun er meget tryg og at hun ved, at uanset hvordan hun opfører sig, så elsker du hende højt og derfor tør hun godt vise dig, at hun synes du ser sjov ud, når du er gal. Det er forøvrigt også derfor at hun sikkert prøver flere grænser hjemme end hvis I er ude...

Men det kan også handle om at hun føler sig meget usikker i situationen, hvor du siger nej, at hun ikke er helt sikker på hvad det betyder. Det er jo noget hun skal til at lære og ofte så sker der jo også det at de første gange barnet gør noget, som det ikke må, så kan vi voksne ikke lade være med at grine. Vi bliver jo overraskede over de små bøllespirer som de er og det registrerer hun jo også. Derfor er det vigtigt at hun forstår og lærer at nej er nej og ikke er noget I vil have mere af, Nej er ikke en leg:o)

Jeg håber ovenstående tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---