Brev:
Søvn og ammes for at sove
Kære Helen
Jeg har et par gange skrevet til dig vedr. min datter og amning. Og tak for svarene, det sidste gav et spark i den rigtige retning.... Det vil sige, at min datter er nu et år (på lørdag), og hun er nu kommet godt igang med at spise rigtig mad. Hun har det stadig svært med rugbrød, gider det ikke rigtig, men jeg serverer det for hende dagligt, og supplerer med kartofler/grønt - som jeg ved hun kan lide og spise sig mæt i.
MEN, hun er altså stadig glad for at amme. Opfatter det egentlig ikke som negativt, når hun nu spiser, og jeg holder igen med brystet i løbet af dagen - hun bliver dog stadig frustreret ind i mellem, når jeg ikke giver hende lov, men prøver med afledning eller en tur i barnevognen når hun skal sove. Til natten er det far der putter (for at undgå at ammes i søvn), men hun bliver ganske ulykkelig - og han er nødt til at tage hende op og vugge hende i lang tid før hun kan lægges til ro. Herefter går der måske en time før hun vågner og sådan fortsætter det, indtil vi på et tidspunkt tager hende over i vores seng. Hun får ...
... her en ammetår, og det gentager sig måske tre gange på en nat.
Men om det er egentlige amninger, eller blot trygheden ved brystet hun søger, er for mig svært at vurdere. Vi har snakket om, om det bedste for vores datter er, at stoppe helt med at amme, så hun kan "koncentrere" sig om noget andet, men jeg synes stadig det er svært, når hun bliver så ked af det. Jeg nyder at amme hende, men tænker om jeg lidt gør hende en bjørnetjeneste ved at fastholde hende i et mønster, hvor hun på nogle områder stadig fokuserer meget på amningen. Skal lige sige, at vi har været på ferie i et par omgange, og derfor har vi ikke stoppet natamningen helt på samme tidspunkt som dagamningerne.
Har du et bud på hvor længe det vil tage hende at glemme brystet, hvis vi beslutter det er det der skal til?
Ville også gerne lære hende at falde i søvn selv, men det er godt nok svært med sådan et lille væsen der kan indeholde så meget frustration. Hun bruger ikke sut, og er ikke interesseret i alle de forskellige sovedyr/klude vi har forsøgt os med!
Med venlig hilsen
MJ
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.