Svar: Putning og søvn igen - hvad gør vi dog forkert?
Hej med dig
Tak for dit brev, jeg synes umiddelbart at det lyder som om at I hos jer er rigtigt søde og meget omsorgsfulde og nærværende omkring jeres børn søvn og som du skriver, så virker det rigtig godt på jeres datter, men jeres søn er af en anden støbning og hos ham skal der noget nyt til:o)
Spørgsmålet er hvad der ville ske, hvis I fjernede hans legetøj og hvis I forsøgte at gøre putteritualet lidt kortere. Set ude fra, så tænker jeg at selve putteseancen varer ret lang tid, først får han læst en historie, så kommer han i sin seng, hvor han leger og selv ligger og læser lidt i en bog, imens sidder I så også og læser for ham eller går lidt til og fra. Det samme gør I for jeres pige, men hun nyder det, og hun har en rigtig god evne til at fornemme, når hun er træt. Hun har brug for at få lov til at sidde og koble fra med en bog, finde roen og det er fint - men jeres dreng, tror jeg, bliver forvirret.
Når putteritualet trækker ud og bliver for langt, så kan han endten ikke finde ud af hvad det er I vil have ham til, nemlig at sove (skal han lege eller sove) og samtidig kan det opfattes som om at hvis I vægrer jer mod at putte ham, holde fast i at det er sengetid, så må det være fordi der er noget galt med at skulle sove, det må være forbundet med noget ubehageligt... kan I følge mig?
Jeg tænker derfor at I skal forsøge at gøre lidt mere kort proces og ikke trække putteritualet ud. Han skal ligge i sin seng, I skal sidde hos ham, betrygge ham i at han skal sove, I må gerne læse højt for ham og på den måde være der for ham. Men han skal lægge sig ned og det skal I fortælle ham. En del af det at lære at sove i sin seng er at lægge sig ned selv, så accepterer han ligesom at det er det han skal. Hvis han rejser sig op og protesterer, så må I naturligvis gerne lægge ham ned, men forsøg også at få ham selv til det, ...
... imens I så sidder ved siden af og læser.
Lad ham starte med at blive putte og få historien imens I sidder der og når historien så er forbi, så forsøger I at gå. Hvis han protestere mod at I går, er ulykkelig, klamrer sig til jer, vil op osv. så må I være hos ham, berolige ham, sidde der, holde ham i hånden og så lægger han sig forhåbentlig til at sove trygt og roligt og på kort tid. Hvis han vågner mere op, vil lege, underholde osv. så må I gå.
Aldrig være væk i mere end 3 minutter af gangen, men vende tilbage til ham, betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove, at I er der for ham.
Hatten af for alt det I har gjort for at gøre ham tryg ved sit sovested, det er rigtig godt og han lyder som om at han er glad og rolig nu, - lige indtil han skal sove. Det er derfor at I nu skal ændre på det, så tingene ikke trækker ud:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du fortæller at selvom du putter med ham, forsøger at give ham ekstra nærhed osv. så er det ikke det han vil, det er ikke det han savner og det lyder jo også som om at han så er tryg nu. Derfor skal han lære at sove i sin seng og falde i søvn der og jeg håber at mine tanker også denne gang vil hjælpe jer lidt videre på vej:o)
Jeg synes ikke du skal tage ham i stuen igen, som situationen er nu, og jeg tror heller ikke løsningen er at putte ham senere. Man kan godt passere det tidspunkt, hvor han egentlig er putteklar ved at trække tiden og det betyder at han så først er rigtig klar til at blive puttet langt senere. Det er sikkert, hvad der skete nytårs aften og det er okay, men uhensigtsmæssigt i længden, når han skal i vuggestue næste morgen:o)
Jeg er helt enig med dig i at en god afslutning på dagen vil få indflydelse på hans natlige opvågninger og det er nogle rigtigt fine tanker I gør jer:o)
Rigtig meget held og lykke med ham, med dem begge, fortsat og rigtig godt nytår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.