Annonce

Annonce

Svar: Putte- og sovevaner


2. januar 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla

Jeg tror du har helt ret i at din dreng har brug for at lære at sove i sin seng, samtidig med at han også har behov for nærhed og tryghed. Jeg tror du skal prøve at finde en balance imellem de to puttemetoder.

Når du oplever at han skriger, klynger sig til dig og med sit kropssprog siger "tag mig op", "gå ikke fra mig" osv. så skal du naturligvis være der for ham. Sidde med ham, berolige ham, trøste ham, give ham ro. Men når det er gjort, så må du prøve at putte ham igen, sidde hos ham, holde ham i hånden, kærtegne ham blidt osv.

Du må prøve at vurdere om han så vil lægge sig til at sove, eller om han begynder at lege og opfordre til underholdning. Hvis det er det sidste, som du jo beskriver "...at han for hver gang han rejser sig op bliver mere og mere frisk, kaster med sutten, pludre løs, banker på sengen osv. Og nu tager det så 1½-2 timer at få ham til at sove", så må du gå fra ham. Han skal ligesom lære at du gerne vil sidde hos ham, holde ham i hånden og være der for ham, hvis han lægger sig til at sove. Men at du går, hvis han vil underholdes. Ikke at du skal gå fra ham på en hård måde og det er stadig vigtigt at han puttes kærligt og omsorgsfuldt, men samtidig må du også markere at du faktisk mener han skal sove nu, at han skal lægge sig ned og ikke lege.

For at imødekomme begge hans behov - behov for tryghed og behov for at lære at sove selv velvidende at I er der og passer på ham, så tænker jeg om I mon har en gyngestol i familien som I kan låne?

Jeres dreng er vant til at blive vugget og har i øjeblikket brug for denne nærhed og jeg tænker at hvis du kunne få fat i en gyngestol, låne den i en periode (den er for dyr at købe!) så kunne du sidde med ham på skødet, læse en lille bog, putte lidt med ham med dynen om og vugge ham lidt. Når ...


Annonce

... han så virkede klar og følte sig tryg, så kunne han kravle over i sin seng, hvor du så stadig kunne sidde lidt hos ham og han kunne så falde i søvn der.

Du kan også gøre det at du sidder ved siden af sengen, læser højt for ham imens han ligger i sin seng. Giv ham flasken imens han ligger ned. Når flasken er tom og historien er slut (fortæl ham mens du læser at han skal lægge sig ned, at han skal sove), så putter du ham igen og så forsøger du at gå til og fra.

Det er helt rigtigt at det vil være godt at fjerne flasken med den alder han har nu, I kan i stedet tilbyde en kop mælk og måske en banan. Jeg tænker dog også at man skal passe på ikke at ændre det hele på en gang, men at gøre det stille og roligt, tage en ting af gangen, først lære at føle sig tryg, så lære at ligge i sin seng, så lære at lytte til historien og lade roen komme over sig, så lære at falde i søvn uden flaske. Når I når til at fjerne flasken, så synes jeg den skal væk. Der er kun tale om en flaske dagligt og den kan han sagtens undvære og den kan som sagt erstattes med mælk af en kop og så måske en banan.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hovedpude har børn som regel ikke behov for, før de er så gamle at de kan bede om det:o) De fleste børn har ikke behov for en rigtig pude før 2-3 års alderen, hvor deres hoved er så stort at det også har behov for støtte om natten. Puden man vælger her skal stadig være i børnestørrelse og ikke for tyk. Hvis du har indtryk af at han har brug for støtte til sit hoved eller at en lille pude vil gøre ham mere tryg, så se om du kan finde en, men den skal som sagt være meget lille og meget flad...

En anden måde at gøre ham tryg på kan være at skifte til en juniordyne. En større dyne, som lægger sig omkring ham, putter ham, giver ham større fysisk ro.

Fortsat held og lykke og rigtig godt nytår til jer også:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce