Svar: Nu er det tid til at sove!
Kære Natasha
Det er dejligt at høre at I har fundet en ny rytme og har fået ro i dagligdagen efter at I forældre er gået fra hinanden. Det lyder som om at I to, i hvert fald har det godt og det er rigtig dejligt:o)
Du har ret i at det vil være hensigtsmæssigt at stoppe med flaskerne til Amilia, da hun indtager så meget mælk at det tager pladsen og lysten op for maden om dagen. Du beskriver hvordan hun efter du har holdt igen med flasken, har haft meget mere appetit om morgenen og det er jo som du skriver rigtig vigtigt og rigtig dejligt.
Amilia har en alder nu, hvor hun bliver mere og mere bevidst omkring flasken og hun kan simpelthen ikke forstå, hvorfor hun nogle gange vil få lov at få den og andre gange ikke. Derfor kan det nogle gange være det bedste at stoppe fra den ene dag til den anden, så det med flasken simpelthen er slut, den mulighed eksisterer ikke mere. I stedet kan hun så tilbydes noget at drikke af en kop, noget at spise eller afledes på anden vis, så hun finder roen uden flaske.
Andre gange vil det være bedre at vente lidt, forsøge at trappe mælkeindtaget i flasken ned osv. alt det du allerede har forsøgt uden held. Det vil også være okay at bibeholde en enkelt flaske, hvis hun så spiste godt ved siden af, men det gør hun ikke og derfor må vi nok komme til den konklusion at det vil være bedst at du simpelthen stopper... også selvom hun bliver ked af det og frygteligt frustreret. Du ved jo så hvorfor og hvis hun har brug for trøst, nærhed osv. så må du finde anden måde at give hende dette og er hun tørstig eller sulten, så kan hun også få mad og drikke på anden vis.
En sidste chance før du kører den hårde metode, kunne dog være at du giver hende en enkelt flaske om aftenen, men så holder igen og ikke giver hende noget før næste morgen tidlig. Hvis hun vågner kl. 04-05, så kan du være nødt til i en periode at stå op og tilbyde hende grød der, så hun får noget at spise, men kommer væk fra flasken - på sigt skal hun naturligvis sove uden grød på dette tidspunkt, men netop i takt med at hun begynder at spise mere om dagen, så skulle det jo også gerne give lidt effekt om natten.
Du skriver at hun om dagen også drikker en ...
... del mælk og dette indtag kunne du jo også skrue ned...
En alderssvarende madplan kunne se således ud:
Morgen: Havregrød, Øllebrød eller lignende, lidt frugt og et lille glas mælk (letmælk)
Formiddag: ½ bolle med smør og ost, evt. lidt marmelade. ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg eller rester fra aftensmaden - det kan være lidt kylling, en frikadelle eller lignende. Smørbart pålæg kan være lever-, silde- eller torskepostej, smøreost, eller lignende. Man kan også bruge grøntsagsmos eller frugt som pålæg. Sammen med rugbrøddet er det godt at servere lidt kogte grøntsager som gulerod, ærter, majs, men det kan også være agurk, peberfrugt, tomater, avokado osv. Vand af kop

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag: En lille skål tykmælk, A38, cultura med rugbrødsdrys, müsli eller lignende. Evt. med frugtmos eller friske bær. ½ bolle med smør og lidt frisk frugt i stykker. Vand af kop
Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt, som til frokost - agurk, ærter, majs, tomat, gulerod osv. Vand af kop
Aften: Aftensmad som du spiser, kød, fisk, pasta, ris, sovs osv. tilbehør af forskelligt grønt. Det kan være en god idé at give hende lidt frugtgrød med mælk på som dessert og så kan hun også her få mælk af kop.
Alt efter hvor meget hun spiser om aftenen og hvorvidt du vurderer om hun kan være yderligere sulten, kan du overveje om du skal indføre en "godnatgrød" i en periode. Nogle børn vil faktisk gerne tage imod en portion grød inden de skal sove og det sikrer dig at hun ikke vågner op og er sulten, at hun således ikke behøver flasken på grund af sult. Det kan således også være en lidt blidere overgang.
Så der er ikke andet at sige end at når den omsorgsfulde måde ikke virker, så må man nogle gange tage en beslutning og være konsekvent og fjerne flasken. Det kan virke rigtig hårdt, men i sidste ende er det jo til Amilias bedste. Hun har brug for at spise sufficient og hun har bestemt også brug for sammenhængende søvn.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og at det lykkes for dig at få ændret lidt på tingene uden alt for mange tårer:o) Fortsat held og lykke og rigtig glædeligt nytår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.