Svar: Vil ikke sove om aftenen - 17 mdr.
Kære Linda
Jeg tror der er flere ting som spiller ind på din datter søvn eller vægring mod at sove.
For det første er der jo julen og alle helligdagene, besøg hos familie og venner, at vi alle sover lidt længere, bliver ikke puttet til samme tid som sædvanligt, mange indtryk der skal bearbejdes osv. Altså kort og godt at hverdagen på grund af jul og ferie har ændret sig.
Derudover har Julie været syg, hun har haft lungebetændelse og selvom hun ikke længere hoster så meget, så har det været hårdt for hendes lille krop og hun er ekstra træt i kroppen på grund af dette. Det tager tid at komme ovenpå.
Den tredie ting er Julies alder. Det er helt alderssvarende at hun har svært ved at overgive sig til søvnen og at hun drømmer mere og sover mere uroligt om natten. Netop omkring 1½ års alderen sker der rigtig meget med børns søvn.
Julie er langt mere mobil nu end tidligere og bevæger sig mere og mere rundt i verden på egen hånd. Hun er i stand til at løbe, hun er i stand til at klatre op osv. og det betyder at hun også begynder at finde ud af at noget kan være farligt. At man f.eks. kan falde og slå sig, at man ikke selv kan komme ned, når man har klatret op osv.
Samtidig er hun også mere og mere bevidst og skelner tydeligt imellem at ...
... være hjemme og tæt på mor og far, i forhold til at være ude, at fremmede henvender sig til hende osv. Det er således helt normalt at hun både mentalt og fysisk oplever rigtig meget og det giver sit udslag i en meget urolig søvn og meget svært ved at overgive sig til søvnen. Hun vil jo på den ene side ikke gå glip af alt det spændende og på den anden side er hun bare så træt:o)
Så det er altså en periode I er inde i, og hvor det er vigtigt at I betrygger Julie i at hun roligt kan lægge sig til at sove, at I passer på hende, at I ikke går fra hende osv. Nogle gange må I sidde hos hende til hun sover, andre gange læse en bog og så gå ud bagefter, atter andre gange gå til og fra. Det vigtigste er at hun er tryg og roligt og forbinder det at skulle sove med noget rart.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover er det vigtigt at I fortsat forsøger at putte hende i hendes egen seng. Netop fordi hun nu er så bevidst som hun er, så er det vigtigt at lære hende, at det er der hun sover. Vågner hun så om natten af en ond drøm og ikke kan falde til ro igen i sin egen seng, så kan hun komme ind til jer. Men hold fast i at de gode sovevaner med at putte i egen seng skal bibeholdes.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende og rigtig godt nytår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder