Svar: Pludselig meget temperamentsfuld
Kære Christina
Tak for dit brev:o) Jeres datter er godt på vej ind i selvstændighedsfasen - det der tidligere hed trodsalder og det er helt normalt det I fortæller. Naturligvis er temperament forskelligt og temperament er også arveligt og jeres datter har som I, alle slags følelser, - glæde, vrede, frygt, irritation osv. som hun stille og roligt skal lære at regulere. Temperament og det at blive sur, er dog ikke kun noget negativt, netop det at blive irriteret over at legetøjet f.eks. driller kan være med til at give det sidste skub til at få det til at lykkes, være med til at man ikke giver op.
Konflikter er en del af hverdagen, når man har børn og konflikter skal ikke nødvendigvis undgås. Det er vigtigt at vi har konflikter, da det er med til at udvikle både børn og forældre, men det er samtidig meget vigtigt at man kommer ud af konflikten på en god måde, hvis man skal lære noget godt af det.
Det vigtigste i opdragelsen af børn er at lytte til dem og at kunne rumme deres følelser. Hvad er det hun vil eller ikke vil? Er der noget i vejen for at hun får sin vilje eller skal du holde fast i dit nej? Der er også visse ting, som børn skal, f.eks. have børstet tænder og have en ren ble på og sådan er det. Hvis hun er igang med noget, som kan skade hende, så skal du naturligvis stoppe hende med et nej, men nogle gange siger du måske nej, fordi du er lidt træt og ikke rigtig orker det hun gerne vil... Børn som oplever også at få ja en gang imellem, vil lettere kunne acceptere et nej andre gange. En dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og det er vigtigt for både børn og forældre at der også er plads til ja en gang imellem:o)
At kunne rumme børns frustrationer og følelser betyder at man kan holde ud at de har det som de har det uden at ville ændre det og uden at tage det personligt. Det betyder altså at du skal kunne klare at hun er ked af det, vred, frustreret, hysterisk ligesåvel som at hun er sjov, glad, humoristisk, drillesyg osv.
I skal som sagt sikre jer at hun ikke gør skade på sig selv, så hvis hun bliver så gal at hun lægger sig ned, sparker i gulvet osv. så skal I sikre jer at hun ikke slår sit hoved.
Nogle gange hjælper det at sætte sig med hende, løfte hende op og holde hende imens hun raser ud, men andre gange kan man slet ikke få lov til det og så kan du i stedet sætte dig ved siden af. Andre gange dur det heller ikke, så kan du sætte dig i nærheden og med ord fortælle at du er der og at du gerne vil putte med hende. Det er som sagt meget vigtigt at I er rolige, viser at I er der for hende, gør jer tilgængelige, rummer den frustration hun har.
Sæt ord på det du tror hun føler "Du bliver bare så ked af det lige nu", "driller klodserne i kassen" og tal beroligende "såå lille skat, skal mor hjælpe dig" osv. Forsøg ikke at ændre på den følelser hun har (som hvis man f.eks. sagde hold så op med at være så hysterisk) men prøv i stedet at gøre hendes frustration legal, det er okay at hun er ked af det, vred eller hvad hun nu er - du forsøger ikke ...
... at ændre på det, du holder fast i dit nej, men du kan stadigvæk godt lide hende og vil stadig gerne hjælpe hende...
Nogle gange så må man give et alternativ. Hvis hun f.eks. er på vej hen til fryseren fordi hun ved der ligger is og nu vil hun have en is 10 minutter inden I skal spise aftensmad. Så kan du i stedet for bare at sige nej, så tilbyde et alternativ f.eks. et stykke agurk. Igen sætte ord på "du vil bare så gerne have en is", "du kan få et stykke agurk, for vi skal spise lidt om lidt". Så hører hun at du godt ved hvad hun vil, du giver en forklaring på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre og så tilbyder du et alternativ. Det forhindrer ikke at hun bliver sur og frustreret, men det hjælper til at hun slapper mere af fordi hun bliver forstået.
Det er også meget vigtigt at man glemmer og ikke bærer nag, for det gør jeres lille pige ikke. Hun er utroligt umiddelbar og ligeså hurtigt hun er sur, ligeså hurtigt kan hun blive glad igen. Det er derfor super godt at I altid tager hende på skødet og krammer og kysser, når hun er kølet af, så hun kan mærke at det der skete var okay og det kunne I sagtens rumme.
At det kun er jer, som oplever hendes raserianfald hænger helt naturligt sammen med at hun ved at I elsker hende. Hun ved at uanset hvordan hun er, så vil I altid være der for hende, hun tør derfor godt reagere og vise sine følelser hjemme - en god ting!
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At hun vågner om natten skyldes flere ting, både hendes alder og de ting hun oplever om dagen og ikke kun de sammenstød som I har. Uden at jeg ved særlig meget om drømme og drømmetydning, så drømmer vi jo normalt ikke om en bestemt situation forstået på den måde at jeres datter ikke gennemlever den konflikt hun havde med jer, sådan helt konkret. Men drømme kan mere være et billede af det hun har oplevet i løbet af dagen. Det kan være dagligdagsting, hvor hun har leget og haft det sjovt, men det kan også være følelser som bearbejdes via drømme. Man kan derfor godt opleve børn som ligger og klynker og smågræder i drømme, ligesom man kan opleve de skælder ud og det er okay. Det er altså en måde at bearbejde dagens oplevelser på og det kan være vigtigt for hendes selvudvikling.
Så ja hun bearbejder ganske givet de konfrontationer I har haft i løbet af dagen, men ikke på den måde at hun gennemlever det hele konkret igen og jeg tænker at det er helt okay og faktisk godt for hende, at hun netop får bearbejdet nogle følelser via drømme. Det er så super godt, at I er der for hende om natten også og beroliger hende, så hun kommer videre i søvnen.
Så kære Christina, det lyder ikke som om at I gør noget forkert, tvært imod lyder det som om at I er meget opmærksomme og meget omsorgsfulde forældre. Jeres datter er blot ved at udvikle mere selvstændighed, mere egen vilje, der er så meget hun gerne vil selv, men det er stadig rigtig rigtig svært for hende. Derfor bliver hun ulykkelig og frustreret og vred og det er helt okay.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o) Rigtig godt nytår.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.