Svar: Tvillinger og søvn
Kære Kristin og Claus
Tillykke med jeres dejlige børn:o) Jeg tror bestemt ikke at I gør noget galt. Alle børn er en udfordring på den ene eller den anden måde og jeres piger udfordrer jer lige nu på maden (og dermed også på søvnen). Det er alle forældres store bekymring, når børn ikke spiser det de egentlig behøver, for vi kan tvinge børn til meget, men vi kan ikke tvinge dem til at spise - hvis ikke de vil, ja så vil de ikke.
Ofte vil børn der fødes før tid, være meget sultne fordi de i starten får mælk via sonde og her får en ret stor mængde i forhold til hvad de normalt ville spise ved brystet. I fortæller dog at pigerne aldrig har spist særlig meget og jeg tænker at det også er det, som gør sig gældende nu. De har på en eller anden måde vænnet sig til at nøjes med lidt og de spiser, som I selv skriver, kun til de ikke er sultne længere, men aldrig så meget, at de rigtigt bliver mætte - det er den måde de har lært sig at spise på og det kan godt tage tid at ændre... Måden at ændre dette på er netop at gøre som I gør, starte med at tilbyde skemad og så efterfølgende tilbyde dem en flaske. Ofte vil børn spise den mængde de plejer af flasken og når de så har fået skemaden inden, så vil der automatisk komme lidt mere i maven og de vil på den måde vende sig til at skulle indtage en større og større mængde.
Måden I giver dem mad på, forsøger at aflede dem lidt undervejs osv. er også helt okay. Derudover kan I forsøge om I kan få dem til at spise lidt i søvne, hvor de måske mere acceptere flasken og ikke protesterer så meget. Det hjælper nogle gange til at få lidt ekstra ml indenbords og det er vigtigt, da jeg tænker at der er en naturlig sammenhæng imellem deres indtag og deres modstand mod at sove. Man sover jo, som I ved, bedst når man er er rigtig mæt.
Udover at forsøge at ændre deres indtag af mad og mælk, så tænker jeg dog også at deres alder spiller ind. Rent mentalt og måden de følger med i verden på, vil de være som børn på 6 måneder, rent udviklingsmæssigt, rent fysisk, vil de måske være mere som børn på 4½ måned, og i forhold til deres behov for søvn og mad skal I måske regne med en alder som ligger imellem de to, altså regne med ca 5½ måned.
Børn i denne alder vil normalt have behov for at sove 3 lure i løbet af dagen. De vil ofte sove lidt kortere lure og vil sammenlagt sove måske 4 timer i løbet af dagen. Om natten vil de sove 10-11 timer, naturligvis afbrudt af mælk, og vil sammenlagt sove 14-15 timer i døgnet. Igen er børn forskellige og nogen sover mere og andre mindre, men det giver jer en idé om hvordan det gennemsnitligt ser ud og hvad I kan forvente:o)
I skal således regne med en formiddagslur, en lur over middag og en lur sidst på eftermiddagen. Samtidig vil mange børn i denne alder gå lidt senere i seng, fordi de netop sover den sene eftermiddagslur. De ligger lige på grænsen til at kunne springe den over og powernapper således ofte sidst på dagen for så at have et par vågne timer i løbet af aftenen. I kan derfor overveje om I skal forsøge at putte pigerne til en sen eftermiddagslur for at se om det giver en ændring. Det kunne måske hjælpe jer at putte dem lidt senere i løbet af dagen og at de således ved at være lidt mere på i løbet af aftenen, så også vil falde bedre i søvn, når det så er ...
... tid.
En plan for dagen med plads til 2-3 måltider skemad og 3 lure kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme, forsøg at lade dem spise i søvne for at se om de så fylder sig lidt ekstra op
Morgen 8: Forsøg med lidt grød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Flaske med mme og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos eller grød, vand af kop. Forsøge med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden
Puttes til middagslur med en flaske 13.30-14
Sen eftermiddag 17: Får flaske og powernapper måske bare ½ times tid
Aften 18-19: Grøntsagsmos, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til natten kl. 21 med en flaske
Sen aften 24: Flaske, må gerne gives imens de sover
Nat 24-06: Forsøge uden flaske, men som sagt er flasken kl. 24 og kl.06 vigtigt i forhold til at udnytte at de måske vil spise, når de sover.
Ud fra pigernes vægt og ud fra deres alder, så vil det være rigtig godt, hvis I kan få dem til at spise skemad 2-3 gange dagligt. ½ dl. hver gang er helt fint, lidt er bedre end ingenting. Det vil også være rigtig godt, hvis I kan få dem til at tage omkring 700ml mme dagligt, det kan godt være at det ikke kan lykkes, men så giv dem mindre og brug så erstatning i deres mad, så I på dem måde får givet dem lidt ekstra. Giv dem også vand at drikke af en kop sammen med skemaden, så deres væskebehov stilles. Mindst 500ml bør de få.
Jeg ved du fortsat ammer om natten og jeg tænker at du måske skulle forsøge at amme dem om aftenen, hvis de er vågne og utrøstelige her. Det er helt okay at amme dem hyppigt aftenen igennem, hvis det giver ro og det er langt at foretrække fremfor en kamp med gråd og ulykkelighed. Det vigtigste at fokusere på i forhold til gode sovevaner er, at de skal forbinde det at sove med noget hyggeligt og rart. De skal altså føle sig trygge, det er alfa omega.
Det er derfor jeg heller ikke er til "godnat og sov godt" principperne, fordi jeg synes det er for umenneskeligt, børn har brug for nærhed, omsorg og kærtegn - altid, også når de skal sove. Man kan naturligt ikke sove, hvis man er bange og ulykkelig og igen har glæde af at græde sig i søvn.
Når det er sagt, så skal man naturligvis også vurdere hvordan gråden er, om de græder ulykkeligt eller om de græder fordi de er overtrætte og har svært ved at overgive sig til søvnen. Hos jer lyder det dog som om at pigerne har behov for nærhed og det skal I naturligvis give dem med god samvittighed.
Nogle gange hjælper det at lægge sig ved siden af barnet og give en flaske liggende, ligesom det hjælper at amme liggende. En løsning for jer om aftenen, kunne derfor også være at I lagde jer i sengen og gav dem flasken der, så de slappede af og lod roen komme over sig. Så kan I vælge at lade dem ligge der indtil I selv skal i seng, hvor I så kan give dem en flaske ekstra og putte dem i deres egen seng. Pigerne er jo vant til at falde i søvn i dobbeltsengen og forbinder dette med noget rart og som sagt er det vigtigt.
Det er langt nemmere at lære dem at sove selv i løbet af dagen, lære dem at sove i egen seng der, i barnevogn osv. og på den måde lære dem uafhængighed af favn, end det er at lære dem det om aftenen, hvor alle er trætte.
Jeg håber at I kan bruge mine overvejelser lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig godt nytår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder