Svar: Vil ikke sove - 12 mdr.
Kære Louise
Det lyder som om at din dreng er inde i en periode lige nu, hvor han har ekstra behov for tryghed. Derfor protesterer han, når du går fra ham, han har brug for at se dig, for at mærke dig, for at forstå at han ikke er alene, at du stadig er der og at du passer på ham.
Der er forskellige ting du kan gøre for at betrygge ham i at det er okay at sove. Jeg nævner lidt forskellige muligheder her og så må du selv vurdere, hvad der mon passer bedst til jer.
En godnathistorie er en rigtig god idé og det vil være rigtig godt, hvis du kunne putte din dreng i hans seng og så sidde og læse lidt højt for ham. Når historien er slut, så kan han få lidt at drikke og så skal han sove. Her forlader du værelset, men fortæller ham naturligvis at du kommer igen lige om lidt.
Udnyt tiden med at lave noget praktisk. Det kan være strygetøj, hvor du stiller dig i nærheden, så han kan se jer. Det kan være vasketøj som skal lægges på plads og derfor bliver båret ind i hans værelse - det er en måde at kunne gå til og fra uden at have fokus på ham og samtidig vise ham at du er der og at han roligt kan lægge sig til at sove.
Hvis han rejser sig op, så put ham roligt og kærligt ned igen. Fortæl ham sødt men også lidt bestemt at han skal sove nu. Prøv også at få ham selv til at lægge sig ned. Hvis du står i nærheden med strygetøj eller lignende, så kan du godt med ord sige til ham, at han skal lægge sig ned. Netop det at han selv gør det er også en del af processen i at lære at falde i søvn i sin seng og acceptere at skulle ligge der.
Hvis og når du går fra ham, så gør det kortvarigt og lad være at forlænge tiden. Det er okay at han protestere, gå tilbage og bekræft at I ses igen, at ...
... han trygt kan lægge sig til at sove, at du er der, passer på ham osv. og gå så igen. Gå også tilbage til ham selvom han ikke græder.
Hvis han græder ulykkeligt, rejser sig, står med armene frem mod dig "tag mig op", "gå ikke fra mig", så skal du naturligvis være der for ham og sidde der. Så er det hans behov og så er det ikke nu at I skal "søvntræne". Så må man nogle gange tage ham med ind i dobbeltsengen og lade ham sove der, andre gange vil det være bedre at tage ham med ind i stuen, vente til han på ny viser træthedstegn og virker parat og så prøve igen. Eller du må blive siddende hos ham, til han er helt rolig og falder i søvn.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Forsøg at tage det stille og roligt, lad være at gøre det til et for stort problem. Han kan jo også mærke at du allerede på forhånd tænker det går galt. Han læser dig sikkert som en åben bog og han har brug for at du ikke vakler, men virker til at kunne klare det, at du kan rumme ham og de følelser og frustrationer han har osv. Så tag det roligt, der sker jo ikke noget ved, at han sover lidt senere en aften.
Du skal naturligvis være opmærksom på at han ikke længere skal ammes hele natten. Han er så gammel nu, at han ikke har behov for mælk om natten og trygheden kan han som sagt få på andre måder. Du skal være opmærksom på, at hvis du fortsætter med at lægge ham til hver gang han vågner, så er han så bevidst nu, at han kan begynde at vågne op simpelthen for at få brystet - det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn... og på sigt er det en rigtig skidt vane for jer begge. Det er derfor vigtigt at du forsøger at berolige ham uden brystet.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.