Svar: Abort og nu ulykkelig

---

Kære du

Det gør mig oprigtigt ondt at høre at du har mistet det lille barn i din mave. Jeg ved at I glædede jer meget.

Det er meget fint som du beskriver det: "Jeg kan sagtens - med min fornuft - finde mening med det der er sket. Men følelsesmæssigt er jeg stadig ude af mig selv", for det er jo ligesådan det er. En ting er det man kan sige til sig selv oppe i hovedet, noget andet er de følelser man har i hjertet og det er ofte to helt forskellige ting.

For de fleste kvinder er en abort, uanset om det er en spontan eller planlagt abort, faktisk en meget traumatisk ting. Og desværre er det faktisk stadig noget man ikke taler særlig meget om. Op til 20 % af alle graviditeter ender med en abort og man siger at ca 75% af alle kvinder, der kan blive gravide, har oplevet at abortere en gang. Selvom det således er forholdsvis almindeligt at man aborterer spontant tidligt i graviditeten, så er det altså får de fleste kvinder en psykisk meget hård oplevelse.

Da du tidligere har haft en depression, så er der ikke noget at sige til, at du nu bliver bange, når du mærker nogle af de samme raktioner i din krop. Det er jo symptomer som du kender alt for godt. Det er naturligvis også vigtigt at du er opmærksom på at komme videre, at se fremad og ikke lade dig slå ...

---

---

... ud, men samtidig skal du også vide at de ting du føler altså til en vis grad er helt normalt. Du føler både sorg og vrede og kan blive så utroligt ked af det, - du er som du skriver uendeligt sårbar. Hos dig kan det endda virke ekstra voldsomt. Kvinder som oplever at abortere ufrivilligt, vil naturligt gennemgå både en sorg og en vrede og vil ofte blive forfærdet over den intensitet disse følelser kommer med.

At du har det som du har det, kan altså være en helt normal reaktion og du skal give dig selv lov til at reagere. Du må gerne græde og du må gerne have ondt af dig selv. Det er helt okay og det er ikke unormalt:o)

---

---

---

Hvis du oplever at sorgen bliver for tung at bære, at de kommer til at fylde for meget, så må du tale med lægen om det. Jeg synes også det er en rigtig fin idé at tage imod samtaler med en psykolog, når I nu har fået det tilbud. Det kan være udmærket at få lov til at tale lidt om det, at blive lyttet til. De flestes reaktion er jo ofte "når I må bare på den igen", men så let er det jo ikke, og det kan være rigtig godt at få luft for det.

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat. Jeg krydser mine fingre for at 2008 bliver en rigtigt lykkebringende år for jer og jeres lille familie:o) Knus herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---