Brev:
Gråd og putning - 3 mdr.
Kære Helen
Mange tak for hjælpen omkring amning. Det går nu meget bedre, jeg slapper mere af og ammer, når Magnus er halvsovende, hvilket fungerer rigtig godt. Faktisk er han begyndt også at ville spise, når han er vågen, så noget gør vi rigtigt ;-)
Nu vil jeg så gerne spørge lidt ind til putning om aftenen, som vi synes er lidt svær herhjemme. I løbet af dagen sover den lille mand 2½-3 timer om formiddagen, 1½-2 timer om eftermiddagen og en lille powernap om aftenen på ½ time til tre kvarter. Vi forsøger at den lille lur er "færdig" senst kl. 19. Lyder det ikke ok med ovenstående søvn i løbet af dagen? Han falder selv i søvn, når han bliver pakket i voksiposen og behøver ikke at vi går med barnevognen før han falder i søvn (der er selvfølgelig undtagelser).
Om aftenen er det sværere at læse, hvornår han er træt og vi har oftest et kvarter, hvor han er helt vildt ked af det. Græder så meget at han ryster over hele kroppen. Her svøber vi ham, jeg har forsøgt at lægge ham til brystet, men erfaringen viser det er bedst, når han er helt rolig. Vi går også ind i et mørkt rum, så han ikke bliver holdt vågen af lys og fjernsyn osv. Men han er meget, meget ked af det på trods af de her ting. Det her sker 2-2½ time efter han sidst har sovet.
Vi har prøvet at komme det i forkøbet ved at forsøge at putte ham inden han (måske) bliver overtræt, men det virker heller ikke rigtigt. Jeg ved ikke, om han bliver så ked af det, fordi det måske mere er vores behov end hans, at han skal puttes efter de her 2-2½ time efter sidste lur.
Når han falder til ro efter de her 15-20 minutters gråd, kan jeg amme ham, hvilket kan tage ret lang tid. Hvis jeg er heldig spiser han godt fra begge bryster med det samme, men ellers spiser han lidt og falder herefter i søvn og kan ikke vækkes for at spise. Herefter bliver han lagt, og vågner efter 10-30 min fordi han stadig er sulten. Jeg giver ham selvfølgelig noget at spise og ca. 1-1½ time efter det hele startede er han så lagt til at sove. Det er altså lang tid synes jeg. Og ...
... med julen i sigte, hvor vi er gæster hos familie i 6 dage virker det lidt...
Det er ikke et kæmpeproblem, men har du et godt råd til putning, bliver det meget vel modtaget. Kan vi undgå gråden på en eller anden måde? Skal vi lade ham være hos os inde i stuen med fjernsyn og andre aktiviteter til han synligt bliver træt (og begynder at græde) eller skal man begynde et fast putteritual på et bestemt tidspunkt?
Og det med julen. Vi skal være hos min far og hans kæreste sammen med ret mange andre. Vi er ialt 12 voksne i 3 dage, så der bliver en masse indtryk at fordøje for en lille 3 mdr.'s baby (og for en træt mor...). Hvordan kan vi passe bedst på ham? Altså undgå alt for meget overstimulering, for han er meget nysgerrig og tager alt ind og har derfor også ret let ved at blive overstimuleret og rigtig ked af det.
Vi holder selvfølgelig fast i hans egen rytme, og er enige om at julen må foregå på hans præmisser, hvilket betyder at vi (min mand og jeg) ikke nødvendigvis sidder begge to og spiser med de andre (hvis han nu har behov for at blive kørt lidt i sin barnevogn eller andet).
Vi har mulighed for at overnatte i et andet hus end der hvor julen holdes, og har snakket en del om dette. Samtidig vil morfar og bedstemor jo gerne være sammen med deres lille barnebarn så meget som muligt, så jeg ved ikke helt om vi skal trække os lidt tilbage, eller om vi bare skal være der hvor det sker og se hvad der sker. Han kommer fortsat ud og sover i sin barnevogn, hvor der jo er fred og ro og dejlig kold luft.
Men altså skal vi skærme ham lidt? Og hvor meget? Måske tænker jeg bare for meget over tingene, men det er nok fordi jeg mærker der er nogle forventninger til samværet med ham fra familien, som jeg ikke er helt sikker på er til hans fordel - noget med at gå fra arm til arm og hele tiden sidde hos en (anden end os), hvor han ellers er ret glad for at ligge og være sig selv.
Nå lidt af en smøre, håber du kan finde spørgsmålet:-)
Mange tak for en god brevkasse, og rigtig god jul!
Kærlig hilsen Marit
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.