Brev:
Ingen vægtstigning
Hej Helen
Så har jeg brug for dit råd igen.
Vores datter er nu 5,5 mdr. gammel. Hun vejede ved 5 mdr. undersøgelse hos lægen 9 kg. Det havde jeg også vejet hende til ugen inden, og det vejer hun stadigvæk. Hun er 71 cm lang (3660 g, 51 cm ved fødsel). Dvs. ingen vægtstigning de sidste 3 uger. Det falder vel sammen med, at vi er begyndt at give hende mere grød, hvilket har betydet, at hun ikke vil ammes så ofte som før. Dertil kommer, at hendes mave ikke rigtig fungerer, hun kommer kun af med et par hårde knolde om ugen, selvom vi giver 5 ml. laktulose 2 gange dagligt. Men hun virker ikke generet heraf.
Jeg vil høre dig, hvad du mener om, at hun ikke har taget på i så lang en periode. Hun er jo en stor pige, der befinder sig øverst på vækstkurven, så jeg kan godt forstå, hvis hun ikke kan blive ved med at tage så meget på, men hun skal vel tage bare lidt på??? Kan der være sket noget med min mælkeproduktion, så der ikke er så meget næring i mere?
Vores dag ser ca. sådan ud.
ca. 04: ...
... ammes
06:30: evt. amning og vi står op. Det er ikke altid hun vil ammes her.
09: ammes kort og puttes til formiddagslur - sover 45min-1 time
11: grød spiser ca. 0,5-0,75 dl. hirsegrød med frugtmos
12: Evt amning. Vil ikke altid, hvis hun er blevet mæt af grøden
puttes og sover ca. 2 timer
15: ammes
17: ammes og puttes til en kort lur på 30 min.
18:00 grød. Stadig hirsegrød ca. 0,75 dl, men vi forsøger at gå over til grønsagsmos i denne uge.
19:30: ammes i søvn
23-24: ammes
Det skal lige sige, at hun ammer meget kortvarigt. mellem 3-6 minutter hver gang, men sådan har hun altid været og taget fint på alligevel.
Hvad kan vi gøre for at få gang i vægtstigningen igen. Hun udvikler sig ellers fint, er som regel glad og lige begyndt at vende sig fra ryg til mave.
Med den lille appetit hun har, har jeg svært ved at se, hvordan hun kan komme op på 4 skemåltider og samtidigt få dækket sit mælkebehov. Har du nogle råd?
På forhånd tak!
Kærlig hilsen
en lidt bekymret mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet