Brev:
Vågner ofte om natten og vil ind til os
Hej Helen
Jeg har en datter på 14 måneder, som er en utrolig glad og livlig pige. Hun er utrolig lærenem og nysgerrig af natur, så vi gør alt for at stimulere hende fysisk og psykisk. Hun har dog aldrig haft et godt sovehjerte, da det virker som om, at hun helst skal følge med i alt, hvad der foregår omkring hende.
Hun er startet i dagpleje for 6 uger siden, men indtil for en uge siden, hentede jeg hende kl. 12 hver dag. Nu skal hun sover til middag derned, og det er lidt op og ned. Hun sover ca. mellem 45 min til 1,5 time. Men har hun sovet dårligt, er hun dog aldrig irritabel eller sur og eftermiddag eller aften, hun leger meget fint og hygger sig.
Problemet er at hun ikke sover igennem om natten, da hun gerne vågner og vil ind til os. Før i tiden kunne hun godt sover indtil kl 04-06, inden hun kom ind til os, hvor vi så sov til kl 07- 08 hver morgen.
Jeg putter hende kl 19 - 19.30 hver aften og bliver hos hende indtil hun er faldet i søvn - gammel vane desværre. Hun bliver puttet med lidt sang og så fortæller jeg hende om alle de ting vi har lavet om dagen, hvilket hun lytter meget roligt og interesseret til.
Hun har aldig brugt sut og vil ikke puttes med hverken sutteklud eller lign. Hun er meget stædig af natur, og ...
... bruger nok mere mig, som "putteklud".
Første gang hun vågner er ca. ved 22 tiden, hvor jeg hurtig får hende i søvn igen, men det gentager sig så igen og igen med ca. 30 min. mellemrum indtil jeg tager hende med ind til os, hvor hun for det meste sover roligt videre indtil kl 7-8 om morgenen.
Jeg har nok været ret hurtig til at hente hende om natten - dels fordi jeg er så træt, når hun vækker mig, at jeg næsten ikke kan huske jeg har hentet hende - dels fordi det er så hyggeligt og beroligende at sove sammen med hende.
Men nu skal det være slut, da jeg skal starte i job til januar, og fordi hun fortjener at få en stabil og sammenhængende søvn igen.
Jeg har prøvet at sove på en madras på hendes gulv, men hun skriger bare stædigt, indtil jeg tager hende op til mig.
Det skal lige siges, at hun er meget morsyg - far dur ikke - kun mor! Det er kun mig som putter hende og trøster hende. Er jeg ikke hjemme om aftenen, kan far godt putte hende, men ellers vil hun KUN have mig.
Hun har lige haft betændelse på det ene øre, hvilket selvfølgelig ikke har hjulpet på nattesøvnen, men efter en gang penicillin er hun på toppen igen.
Hvordan kan jeg stabilisere hendes nattesøvn for hendes egen, men også vores skyld?
Med venlig hilsen
Lone
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.