Annonce

Annonce

Svar: Udviklingsspring, mad og søvn


13. december 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Majken

Det er rigtig dejligt at høre at Noah operation gik godt og at der nu er kommet lidt mere ro i tarmsystemet og dermed også lidt mere ro derhjemme.

Jeg tror du har fuldstændig ret i at Noah lige nu er igang med et udviklingsspring som påvirker ham både fysisk og motorisk. han er nu så gammel, at han begynder at skelne mere bevidst imellem kendt og ukendt, om han er hjemme eller ude - og det er bedst at være i mors favn og observere verden trygt derfra, lidt på afstand.

Hans øgede opmærksomhed på verden giver naturligt en større mental uro, han drømmer mere og får sværere ved at give slip og overgive sig til søvnen, der er så mange stimuli der skal bearbejdes og han vil så gerne følge med i det hele, det er svært at sige fra.

Motorisk har han også en øget uro, han er nu begyndt at vende og dreje sig mere omkring og bruger sin krop meget mere end tidligere. Det er rigtig dejligt at kunne flytte sig rundt efter legetøj, men utroligt frustrerende, når det ikke lykkes. Ofte begynder børn nemlig at krybe baglæns i stedet for at komme fremad og de får sig også lagt i nogle stillinger som de ikke mestrer at komme væk fra igen.

Det betyder at han om dagen har rigtig meget behov for at du støtter ham og motiverer ham, triller med ham, tumler med ham, trykker ham på fodsålerne så han kommer fremad osv. Og om natten, at du hjælper ham med at skifte stilling, blive lagt rigtigt igen og således hjælper ham med at komme videre i søvnen.

Til børn der er født før tid, kan det ofte være en rigtig god idé at gynge dem. Er han stærk nok i ryggen til at kunne sidde nu? Sidder han i høj stol? Jeg tænker at det er ved at være tiden til det og at du i den forbindelse kan overveje om I mon har mulighed for en gynge derhjemme. Det at sidde i en babygynge og gynge frem og tilbage stimulere både hans balancecenter, men det giver ham også en rigtig god oplevelse.
Noah er jo en dreng, som mentalt kan være lidt længere fremme fordi han i biologisk alder er 7 måneder, men som motorisk måske kan være lidt senere på den fordi han korrigeret er 5 måneder... Jeg ved godt at man i princippet ikke kan sætte det så skematisk op, men jeg håber du forstår hvad jeg mener:o)

Det er dejligt at putte med sit barn og rigtig vigtigt i forhold til fortidlig fødte børn. At I har brugt kænguru metoden skal du såldes ikke være ked af eller bekymre dig omkring, det har været helt rigtigt at gøre og det er guld værd. Det kommer aldrig skidt igen:o)

Jeg kan dog godt forstå at du gerne vil kunne få ham til at sove uden at han behøver ligge hos dig og jeg tænker at en blid overgang måske kunne være at du lagde dig ved siden af ham. Vil du f.eks. ikke kunne lægge dig med ham i dobbeltsengen og lade ham ...


Annonce

... falde i søvn tæt ved dig, holde ham i hånden, stryge ham over håret osv. og så stille og roligt rykke længere og længere væk fra ham, så han til sidst lærer at sove med dig ved sin side?

Jeg tænker også at du skal benytte hans alder til at sætte ham op i barnevognen og gør det til en fast rutine at køre ham en gang dagligt i vognen. Lad ham starte med at sidde lidt op, kigge ud, følge med i verden. De fleste barnevogne har en plade der kan sættes op som rygstøtte, ellers må du tage en pude eller lignede i ryggen på ham. Når han så har siddet der lidt, og han begynder at vise træthedstegn, så putter du ham ned og kører lidt videre. På den måde kan du lærer ham at sove i sin vogn og at sove uden tæt fysisk kontakt. Du skal altså ikke starte med at putte ham i barnevognen for at sove, men starte med at lade ham sidde og følge med i verden og så først putte ham, når han viser træthedstegn.

En plan for dagen til et barn der får 3 måltider skemad kan se således ud:

Tidlig morgen 6: Flaske

Morgen 7.30-8: Havregrød, flerkornsgrød evt. med frugtmos, vand af kop.

Formiddag 9.30: Sidder med lidt brødskorper, agurkestænger, ristede rugbrødshumplere osv. i hånden, evt. lidt frugt, frisk frugt eller frugtmos, vand af kop

Tilbydes flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 10

Frokost 12: Grød eller Grøntsagsmos og stille og roligt forsøge med lidt kogt kød og fisk. Igen må han gerne få lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden at sidde med efterfølgende. Vand af kop


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Tilbydes flaske og puttes til middagslur mellem kl. 13-14, afhænger også af hvor længe han har sovet om formiddagen.

Eftermiddag 16: Flaske

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og også her forsøge med mere og mere af jeres mad, hvis I laver lidt sovs med sødmælk, så må han gerne få lidt af dette på sin mad, I må gerne begynde med lidt kogt kød og fisk, han kan f.eks. få indmaden af en frikadelle og lignende i sin mos. Vand af kop. Og også om aftenen må han gerne få lidt at sidde med i hånden selv. Det kan også være kogte blomkål eller broccolibuketter eller lignende.

Puttes til natten med en flaske ca 19.30

Sen aften 23-24: Flaske, så han forhåbentlig kan sove igennem om natten.

Som du kan se af denne plan, så indeholder den 3 måltider skemad og to lure og det vil umiddelbart være passende i forhold til jeres drengs alder (ca 6 måneder, regner jeg med her).

Der er stadig tilbud om mange flasker og måske det bliver for meget og det er også okay. De to flasker inden dagslurene er et tilbud og så må du stole på at han selv kan sige til og fra og således har en naturlig evne til at regulere sit behov.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o) Rigtig god jul.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce