Brev:
Ammeproblemer og ammestop
Jeg skriver til dig i håbet om, at du vil kunne hjælpe mig.
Jeg har en dreng på 3 1/2 måned. Jeg er 31 år, og det er mit første barn. Jeg har ammet ham indtil nu, og han har ikke fået andet end min modermælk. Det har dog været med meget smerte, at jeg nu har ammet ham i 3 måneder. I starten brugte jeg ammebrikker på begge bryster, men ammer nu uden på begge bryster.
For det første har jeg store bryster, og masser af mælk. Hans sugeevne fejler ingenting. Mit venstre bryst havde som udgangspunkt en indadvendt brystvorte. Han har nu efterhånden fået suget den ud! En af de første dage på sygehuset, kom der en revne i venstre brystvorte, men den er ved at være væk nu. Da det var værst var den ca. 1 cm. lang og ½ cm. dyb.
Samtidig har jeg i venstre bryst tæt kirtelvæv (formoder jeg), og jeg mærker når jeg masserer brystet, at der er som en knytnæve inde i brystet, selvom han næsten kun har spist på det bryst en hel dag. Mælken har svært ved at løbe i det bryst og det betyder, at det ofte svier i brystet.
Jeg har haft brystbetændelse en gang – hvor jeg fik penicillin, og haft tilløb til det flere gange. Jeg har ikke malket ud på mit venstre bryst siden jeg var på hospitalet, grundet revnen i brystvorten. Derfor er der formentlig altid noget mælk derinde, som er årsag til den sviende smerte.
Højre bryst fungerer nu fuldstændig upåklageligt. Det er nok årsagen til, at jeg ikke er stoppet endnu.
Amningen har indtil nu i perioder været det mest smertefulde jeg har oplevet. Når min dreng dier af det venstre bryst mærker jeg til tider smerte helt om i ryggen. Jeg har prøvet mange ting for at forbedre amningen. Jeg er meget omhyggelig med at massere, give varme bade, ...
... bruge varmepude, smøre med e-vitamin, muslingskaller - men de har kun gjort min revne værre, varierende ammestillinger, ammethe, motion, svinge armene – for at øge blodtilførslen mv.
Jeg har overvejet mange gange at stoppe. Men da det højre bryst fungerer fint, har jeg hele tiden troet på, at det venstre nok skulle blive godt. Og det svinger meget. Nogle dage går det ok (det har aldrig været helt godt og aldrig helt uden smerte) og så skal der så lidt til at det hele falder på jorden igen. En nat sov han 7 timer uden at få mælk – og det betød jeg fik brystbetændelse. Nu har han haft lidt eksem, og har ikke lige så stor appetit, og det smerter igen voldsomt i brystet.
Lige nu har jeg mest lyst til at stoppe, men kan slet ikke overskue, hvordan jeg skal gøre det. Jeg var hos lægen for nogle uger siden og fik piller som skal stoppe mælkeproduktionen, men det er jo ifølge lægen ingen garanti. (Men så gik det lidt godt igen, og jeg ønsker jo selvfølgelig mest at amme, derfor tog jeg ikke pillerne.) Jeg frygter at mælken ikke stopper ordentligt af pillerne, og så have mælk og smerter i brysterne.
Vi kom frem til at jeg måske har svamp, så jeg har smurt min dreng i munden og min brystvorte 4 gange dagligt med Brentan gel. Men det har indtil vidre kun forværret min situation med svien og den brændende fornemmelse.
Nu har jeg besluttet, at jeg bliver nødt til at stoppe med at amme. Der er simpelthen for mange smerter. Jeg kan ikke holde ud at gå rundt med flere smerter - og helt op til en måned mere med cremebehandlingen - det holder jeg ikke til.
Derfor overvejer jeg, hvordan jeg smartest kommer i gang med flaske til min dreng.
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.