Annonce

Annonce

Svar: Kost og indtagelse heraf


12. december 2007

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette

Sikke en omgang, jeg kan godt høre at efteråret har været hårdt for jer, når det drejer sig om infektioner. Det er frustrerende især fordi jo naturligt vil gå ud over spisningen og lyst til mad. Noah lyder dog ikke til at mangle noget og vi må håbe at det er ved at være slut nu:o)

Det er okay at du giver ham mad på glas, hvis det får ham til at spise og han så går mæt i seng. Stille og roligt må du så give ham det sammen med noget af jeres mad, så han får mere og mere familiemad. Lige nu tænker jeg dog at det vigtigste er at give ham noget, som han åbner munden for og gerne vil have, det må prioriteres fremfor at han næsten intet spiser og så vågner om natten, atter bliver syg osv. Maden er jo vigtig for at han har det godt, har energi og er er stærk nok til at møde verden, hvilket han jo er rigtig godt igang med:o)

Du skriver at han ikke er til rugbrødshapsere og når jeg ser din plan for dagen, så tænker jeg at han har brug for noget mere nærende brød, - knækbrød og riskiks kan gives en gang imellem, men det er ikke det han skal have som udgangspunkt. Det er simpelthen ikke næringsrigt nok.

Mange børn lever fint uden rugbrød, som jo er et meget dansk fænomen og du kan sagtens finde godt brød, uden hele kerner, men som samtidig er fiberholdigt. Det brød du vælger til din dreng skal være tungt i det, og lavet af groft mel. Men det betyder som sagt ikke, at du skal vælge brød, hvor du kan se de hele kerner.

Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Kostfibre er med til at holde maven i gang. Kostfibre får man fra frugt og grøntsager og fra kornprodukterne, især fra brød der er lavet af groft mel. Også havregryn indeholder kostfiber. Kostfiber findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfiber kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfiber, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet.

Mange rugbrød og grovbrød indeholder hele kerner, der ikke er knust eller formalet. Det kan være hele rug- eller hvedekerner, men det kan også for eksempel være solsikkekerner eller hørfrø. Det kan smage godt, men hvis man ikke tygger kernerne godt, kommer de hele ud i den anden ende. Derfor har små børn ingen glæde af de hele kerner, og får de for mange, giver det en meget løs afføring. Du skal derfor se dig godt for når du vælger brød og alternativt kan du måske købe mel og bage selv... hjemmebagte boller er ofte et stort hit:

Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.

Opskriften er her:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl ...


Annonce

... bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.

-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

-----------------------------

Det er en rigtig god idé at I forsøger med de lidt gammeldagsretter, hvori der indgår f.eks. kartofler og sovs. Det er let at mose en kartoffel i lidt sovs og mange børn elsker denne smag. De fleste af os spiser sjældent sovs dagligt, men som du selv skriver, så er det faktisk en meget god idé til små børn. Prøv derfor at tænke lidt i de gammeldags retter i en periode og nyd juletiden, hvis I skal på besøg hos bedsteforældre eller andre. Brunede kartofler, flæskesteg, rødkål og brun sovs.. det er ofte et hit.

Spaghetti/pasta bolognese, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, laks og stuvet spinat, frikadeller og flødekartofler osv. er ofte retter som børn rigtig godt kan lide.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme

Morgen 7.30: Grød af en eller anden slags, gerne flerkornsgrød eller havregrød, vand af kop

Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost i stænger, frugt i stykker eller evt. lidt frugtmos. Vand af kop.

Frokost 12: En eller anden form for fiberholdigt brød med forskelligt pålæg, det kan f.eks. godt være avokadomos, men også meget gerne andre slags smørbart pålæg og meget gerne rester fra aftensmaden ved siden af. Det er både kogte grøntsager i stykker som ærter, majs, gulerod og peberfrugt, men også mos, som skal mætte ham. Det er også stykker af kød (f.eks. frikadeller eller lignende), godt kogte pastaskruer osv. Vand af kop.
Det er okay, hvis du en gang imellem giver ham et glas med mos, som passer til hans alder og du så ved siden af tilbyder ham lidt brød eller lignende, som du selv spiser

Eftermiddag 15-16: En portion tykmælk, A38, yoghurt naturel eller lignende med frisk frugtmos, ½ banan, ½ bolle med smør at sidde og gnave i, vand af kop. Du kan også vælge at give ham en portion grød, hvis du ikke synes han har spist tilstrækkeligt ellers.

Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs, meget gerne mad der smager af noget og meget gerne både mos og noget som han selv kan sidde med. Han kan spise både med fingrene og med en gaffel. Vand eller mælk af kop

Puttes til natten kl. ca 19.30 med en flaske

Det er vigtigt at du ikke presser ham til at spise, men at du forsøger at tilbyde ham lidt af gangen og så lad ham selv forsøge sig. Børn i Noahs alder, har det med at lukke munden og han er så klog, at han godt fornemmer at det gør noget ved dig. Derfor bliver han hurtigt bevidst om at han på denne måde kan blive centrum for middagsbordet. Prøv derfor altid at lade ham selv forsøge sig.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke:o) Rigtig god jul tli jer alle 3.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce