Svar: Søvn og mad - 9 mdr.
Kære meget trætte mor
Din søn har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt. Han er godt igang med separationsfasen og det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Samtidig er han måske begyndt at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd og det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.
Jeg er helt enig med dig at i at han ikke skal græde sig i søvn og være ulykkelig. Jeg mener at det er helt basalt for udviklingen af hans tillid til jer forældre, at I lytter og hjælper, når han har behov for det. I skal hele tiden vurdere hans gråd - hvorfor han græder og derudfra vurdere, hvordan I så skal handle.
Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være helt okay at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Men andre gange græder han fordi han er utryg og føler sig forladt og her nytter det ikke noget at man går fra ham. Her er det vigtigt at man netop tager ham op, giver ham fysisk kontakt og så er det sådan man skal gøre. Præcis som I også har gjort.
Det er dog meget vigtigt at han falder i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove, ellers er det at man kan opleve at barnet vågner efter måske 20-40 minutter og er rigtig ked af det, fordi barnet her skifter søvnfase og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.
Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.
Dette kan gøres ved endten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos ham. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan han græder og hvad hans protester handler om.
Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)
Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ...
... ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Det kan han lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv.
Med hensyn til mad, så vil det være helt fint at du nu giver mere og mere familiemad. De fleste børn har dog stadig behov for lidt grød og mos i løbet af dagen for at blive mætte nok. Men det kan sagtens tage udgangspunkt i alt hvad I spiser. Du må meget gerne lave pasta, spaghetti og kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf og lignende retter som smager af noget og som mange børn rigtig godt kan lide. du må også gerne give ham risengrød med lidt sukker og kanel... julemaden med den brune sovs er ofte et hit og du skal endelig give ham, hvad han viser interesse for.
Rigtig stegt mad, som en steg bøf som engelskbøf, det er stadig svært for ham at tygge, men mad som har stået og småsimret på panden i lidt sovs - det er helt fint. Gaffel kan han sagtens lære at spise med nu, men han synes sikkert det er sjovere at spise med fingrene og det er også okay, så kan han øve sit pincetgreb.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 8: Grød, evt. med lidt frugtmos, Mælk af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frugt i stykker. Vand af kop, evt. lidt juice.
Sover herefter formiddagslur, sover måske kun 45 minutter mellem 10-11
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere, tilbehør af forskellig frugt og grønt som kogte ærter, majs, gulerod. Må meget gerne få rester af aftensmaden som frikadelle eller kylling, vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sover her sin middagslur, sover måske 1½-2 timer - nogle sover lidt mindre, andre mere. Puttes mellem 13-14 alt efter hvor tidligt han er stået op af sin formiddagslur
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos eller frisk frugt, evt. ½ bolle med smør. Vand af kop
Aften 18: Familiens mad, grøntsager, kød, fisk, ris, pasta, sovs. Mos f.eks. kartofler med sovs og giv dette med ske og giv så stykker af frikadelle ved siden af. Du skal altså give både mos og mad i stykker. Mælk af kop. Frugtgrød med mælk til dessert.
Puttes til natten med amning kl. 20
Sen aften 23.30-24: I kan overveje om det var værd at give ham bryst her igen mod at han så kan klare sig uden bryst i løbet af natten. Mellem kl. 24-06 har han ingen behov for mælk.
3 gange amning dagligt plus lidt tykmælk eller lignende om eftermiddagen er rigeligt til at sikre ham hans mælkeindtag. Efter 10 måneders alderen kan amningerne nedsættes til 2 daglig.
Med hensyn til søvn om dagen, så vil 2 lure være fint - en kort lur om formiddagen og en længere lur over middag. Hvordan han sover om dagen spiller naturligvis også ind på hans søvn om natten og lysten til at sove om aftenen:o)
Med hensyn til tænder, så er det rigtig godt at I begynder at børste hans tænder nu. Det er fint med en lille tandbørste, brug den type, som han bedst kan lide og bedst accepterer. I følge de tandlæger jeg har talt med kan man ligeså godt bruge voksen tandpasta til børn, men skal naturligvis kun bruge en meget lille mængde og det er som du siger - svarende til barnets lillefinger.
Med hensyn til bad og brug af sæbe og shampoo, så er dette jo en meget individuel vurdering. Personligt synes jeg at når børn når op i den alder, som din dreng har nu, hvor de begynder at putte mad i håret på sig selv osv. så er det meget rart at kunne vaske deres hår med shampoo og bruge lidt sæbe en gang imellem. Sørg dog stadig for at købe noget som er hudvenligt og uden parfume og skadelige stoffer.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer videre. Rigtig meget held og lykke:o) Rigtig god jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.