Brev:
18 timers rejse med få uger gammel baby
Kære Helen.
Jeg lovede at melde tilbage på mit tidligere spørgsmål vedr. lang flyrejse med en meget lille baby.
Vores tur til USA er nu overstået. Den indebar 18 timers rejse hver vej med lang tid i flyet over Atlanten (10 timer), transit i Tyskland, taxature, ventetid hist og her og hvad rejser ellers indbefatter. Og naturligvis gik det meget bedre end forventet. Vores lille dreng sov rigtigt meget, græd kun ganske lidt og virkede som om han kunne kapere alle indtrykkene. Han hyggede sig helt klart ved at være så intenst sammen med både sin far og sin mor i den uge, vi var afsted, og her efter at vi er kommet hjem, har han lige skullet vænne sig til, at vi ikke begge to er omkring ham hele tiden.
Hvad var så de store hurdler (det kan måske være godt at vide for andre småbørnsforældre, der vil ud at rejse)?
Den helt store var at forlade vores "comfort zone" herhjemme. Den hurdle overvandt vi ved ekstremt god planlægning...altså at tænke hele turen og opholdet igennem og visualisere, hvilke remedier, vi ville få brug for undervejs. Dette blev kompliceret en smule af, at vi, et par uger før vi skulle af sted, måtte begynde at give MME som supplement til amningen, idet drengen havde tabt sig lidt vel rigeligt. Så i kufferten og håndbagagen (Verdens største håndbagage!) var pakket ting som skoldede sutteflasker, el-kedel, adapterstik, flaskerensere, termokander med kogende vand til turen, flere sær skiftetøj til flyveturen og alle andre fornødenheder.
Jeg var en uge om at tænke tingene igennem og pakke kuffert og håndbagage, hvilket var en stor ændring i forhold til tidligere store udlandsrejser, hvor jeg bare har pakket aftenen før. Men resultatet var, at vi var velforberedte og manglede ikke noget derovre.
Planlægningen indebar også et par telefonsamtaler med hotellet for at finde ud af, hvilke faciliteter, vi havde til rådighed på værelset (bl.a. havde vi brug for et køleskab). Ikke alt kunne dog arrangeres på forhånd, men vi mødte meget stor velvilje og hjælpsomhed fra alle (fik bl.a. fikset at et room service dining table blev omdannet til puslebord).
Anden store hurdle var den irrationelle frygt for, at han skulle blive syg (tilfældigt eller som følge af de ting, vi udsatte ham for såsom ændret kabinetryk, tør luft, ...
... træk, stress osv., osv.). Det løste vi delvist (for den nervøsitet fortog sig ikke helt på noget tidspunkt) ved at have en rigtigt god rejse-sygeforsikring.
Tredje store hurdle var reglerne for at medbringe væsker i håndbagagen. De fortolkes ret forskelligt fra land til land, og på udrejsen fik vi både lov til at medtage vores 500 mL kogte, afkølede vand (til opblanding af MME pulver) samt vores 1 L kogende vand (til opvarmning af flaskerne), hvorimod vi fra USA endte med at måtte hælde de kogende vand ud af termoflasken (kanden blev så fyldt i en Starbucks inde i lufthavnen), mens vi fik overtalt security til, at vi godt måtte tage de afkølede vand med ind i flyet. Vand tænkte vi i det hele taget en del over, da vi ikke ville have at drengen skulle drikker det klorholdige amerikanske vand. Så vi købte flaskevand og kogte til at opblande MME pulveret i.
En helt uventet stor hurdle var at få taget et pasbillede (HUSK at børn skal have deres eget pas, og når de skal til USA skal de også være navngivet) - det var ikke let at få en 10 dage gammel baby til at ligge stille og kigge ind i kameraet med helt åbne øjne og lukket mund!
Vi havde liften samt en slynge med til at bære ham i, og det var helt perfekt. Vi skulle dertil tænke temperaturforskellene ind (4 grader i DK, 28 grader i USA), så vi havde div. dyner, tæpper, jakker, bomuldsbleer og deslige med. Der var hamrende koldt og meget træk i flyveren, så vi var glade for, at vi havde pakket en del ekstra sæt tøj i håndbagagen, så vi kunne lave en god lag-på-lag løsning.
På transatlantiske flyvninger kan man bestille en lille lift, der monteres foran ens sæde. Det havde vi gjort, og det fungerede fint. På store dele af turen sad jeg dog med ham i armene – og han sov godt og trygt.
Så konklusionen er, at man sagtens kan rejse med en lille baby (det er måske endda lidt nemmere end med større børn, der bliver utålmodige og urolige). Dog vil jeg sige, at man skal virkelig være opsat på at komme af sted, man skal planlægge virkeligt godt, og man skal helst ikke være alt for nervøst anlagt (jeg anser mig selv for at være ret hård i filten, og det var da alligevel med bævende hjerte, at jeg begav mig af sted).
Held og lykke til I andre forældre, som tager jeres børn med ud at rejse.
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.