Brev:
Min pige på 9 mdr. vil ikke spise
Hej Helen
Jeg har siden jeg fik min pige, Thilde, for 9 mdr. siden, læst en del i din brevkasse – og tak for alle de geniale tanker og nyttige råd du kommer med. Har nu langt om længe fået mig meldt ind – og vil straks udnytte det ;-)
Siden Thilde blev født har vi bøvlet en del med mad. Hun havde i starten svært ved at få fat, og jeg måtte bruge brikker. 5 uger gammel havde hun ikke rigtigt taget på, og jeg fik med succes smidt brikkerne. Hun blev dog ved med ikke rigtigt at tage på, og jeg begyndte da hun var to mdr. at supplere lidt med MME, da jeg ikke troede jeg havde nok mælk. Det hjalp ikke rigtigt, og jeg begyndte at malke ud, så hun fik mit mælk på flaske. Det gjorde jeg i perioden fra ca. 3 mdr. til hun var 6 mdr. ca. Hun fik i denne periode størst del af modermælk, men stigende mængde MME. Det hjalp lidt, men ikke meget.
Vægt: fødsel: 3226 og 51 cm. 6 mdr: 6,4 og 67 cm. 9½mdr: 7,4 og 72 cm.
Hun har altid kun villet have små portioner, haft meget svingende appetit.(Da hun vægtmæssigt skulle have ca. 1000 ml. drak hun kun 600 ml.) Vi startede da hun var 4 mdr. med at give skemad – og det har været en noget langsommelig proces. Hun har altid haft nemt ved at få maden gal i halsen (også da hun kun fik mælk…) og en del røg op igen. Jeg begyndte med grøntsags og kartoffel mos – grød ville hun ikke rigtigt have.
Fra hun var 6 mdr. og til hun var ca. 8 mdr. gik det ok med morgenflaske, frokost og aftensmad. I forbindelse med mellemmåltiderne, har hun aldrig villet have noget. Vi har dog været nødt til for at få hende til at spise, ikke specielt pædagogisk, at give hende lov til at sidde med lidt legetøj.
Prøver lige at remse op hvad vi har forsøgt med her den sidste tid:
6-7: flaske. Hun drikker mellem 120 og 150 ml.
9-9.30: yoghurt med mos, alle afskygninger af grød (både købe og hjemmelavet), frugt (frisk, moset, reven, dåsefrugt), skorper, hjemmebagte boller. Hun spiser ikke noget. (Tidligere spiste hun lidt af det hele)
Lur ca. 3 kvarter
12-13: rugbrød (Tidligere øllebrød med grøntsags eller frugtmos). Har prøvet med mange forskellige slags pålæg, og det eneste hun vil spise nu er leverpostej (hvor jeg blander ligt grøntsagsmos i) og naturel smøreost (hvor jeg blander noget avocado i) Hun bliver tilbudt noget hun kan sidde med - ærter, majs osv. Men spytter det ud. Hun spiser pt. ca. en kvart skive brød.
Lur ca. 1-1½ time
15-16: Lidt det samme som formiddagsmaden – så jeg skifter mellem det forskellige. Hun spiser ikke noget.
18: Vores aftensmad så meget som vi kan. Hun har altid været mest glad for kartoffelmos, kylling og grøntsager især med pastinak. Vi giver nu mere og mere af vores, og også mad i stykker som hun selv kan sidde med. Har også forsøgt med købe-glas. (Den sidste måned har hun gradvist stoppet med at ville have noget – den sidste uge har hun ikke spist.)(Hvis vi efterfølgende tilbyder hende rugbrød med leverpostej spiser hun lidt, men ikke meget.)
20: Flaske. Drikker ca. 100-170 meget afhængig af om hun har spist aftensmad.
23: Flaske: Drikker ca. 100-150 afhængigt af om hun drak meget ved puttetid.(Vi har forsøgt at springe over denne – men det var ikke nogen succes.)
Jeg har forsøgt at give hende grød til morgenmad og flaske som formiddagsmad. Men det ...
... resulterede i at hun ikke fik morgenmad, men meget formiddagsmad, så hun ikke kunne spise frokost.
Som du kan se har der altid været fokus på mad. Selvom jeg altid har forsøgt at gemme mine bekymringer til hun ikke er tilstede, kan hun jo sikkert mærke det alligevel. Jeg har aldrig presset – men har lokket. Men kun til hun tydeligt har sagt nej. Jeg er obs. på at det med legetøjet måske har givet bagslag, og på at hun har en alder nu hvor hun selv vil bestemme og sige til og fra. Og hun er en meget bevidst og bestemt pige. Hun spytter pt. meget mad ud, og smider meget på gulvet.
Der er forskel på hvordan hun gør det – om det er undersøgende eller bare fordi hun ikke gider ha maden/for at se vores reaktion. Vi er obs. på ikke at give hende vildt meget opmærksomhed når hun ikke spiser. Er begyndt at afslutte måltidet når hun smider maden ned på gulvet i protest. Hun afviser helt klart skemaden mere end det hun selv kan putte i munden, men det er ikke meget hun kan spise, da hun får alt galt i halsen – så det gør det ikke nemmere…
Jeg vil også nævne at hun siden vi startede med skemad har haft en del hård mave, og hun får nu Lactulose. Derudover har hun tidlig brystudvikling som jeg synes her på det sidste er blevet mere udtalt. Har kontaktet læge, men hun var ikke bekymret. Sagde at det var meget normalt med vægt-stagneringen i hendes alder...? Vi har en tid hos børnelægerne i februar for at tjekke op på det.
Hun er generelt en meget smilende, snakkende, bevidst og kontaktsøgende pige. Hun kravler ikke (er først nu begyndt at synes det er fedt at være på maven), men hiver og puffer sig med benene hen over gulvet, så hun bevæger sig en del. Forstår mange ting (give-tage legen, Se missekatten/fuglene/hunden, Sååå stooor, klappe i hænderne, skal vi læse en bog, nu kommer far/mor osv., må mor få sutten) og er konstant undersøgende og nysgerrig. Vi kan dog mærke, at hun de sidste 14 dage, hvor det er gået helt galt med maden, ikke har meget overskud og er en del ked af det.
Hun har sovet fint i lang tid på sit eget værelse, men vi har på det sidste været nødt til at tage hende ind til os. Alligevel græder hun en del og er vågen om natten. En del af det er sikkert hendes motoriske udvikling der ”holder kroppen i gang”, men jeg tror ikke hun har det helt godt og får det hun har brug for.
Det jeg langt om længe vil efterspørge, er dine tanker og gode råd om hvordan vi skal fortsætte med at tilbyde maden. Hvis hun havde en ok vægt, så ville jeg ikke have noget problem med at ”stille krav” omkring spisningen i et par måneder. Men når hun ikke vejer mere end hun gør – skal vi så alligevel lade være med at tilbyde flaske/rugbrød efter ”et mislykket måltid”. Det er jo vigtigt at tænke på fremtidens madvaner, og mælk kan hun jo ikke leve af, men jeg synes også det er vigtigt at se på hvordan hun har det nu…?
Vi har haft løbende kontakt med vores geniale sundhedsplejerske, men kunne godt tænke mig at høre om dine tanker som udenforstående. Kan der i øvrigt evt. være sammenhæng mellem hendes rod i hormonerne og manglende appetit?
Beklager det lange brev. Har læst det igennem mange gange, for at kunne forkorte det, men synes jeg var nødt til at have det hele med…
På forhånd tak.
Anne Mette og Thilde
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder