Svar: Spørgsmål vedr. modermælkserstatning og mad

---

Kære bekymrede mor

Sikke en masse spørgsmål, jeg vil begynde fra en ende af:o) Først vil jeg dog sige, at det lyder som om at jeres dreng stortrives og udvikler sig rigtig fint og i en god og sund retning, så det lyder ikke som om at I skal være voldsomt bekymret omkring ham:o)

Det er dejligt at jeres dreng i en periode, har haft det okay med flasken og så sker det jo desværre, at der kommer nye perioder, og nu kan han så ikke lide den igen. Jeg tænker at du godt kan have ret i, at han hører til de børn, som rigtig gerne vil det samme som han ser jer gøre, men han er stadig så lille, at hans mælkebehov er forholdsvis stort og derfor har han stadig også behov for sine flasker. Stille og roligt vil tilbuddet om flaske dog kunne nedsættes og på den måde vil han måske acceptere den okay.

Jeg synes det er helt fornuftigt at give ham flasken når han sover. Jeg mener ikke at det vil ødelægge hans reguleringscenter, sålænge han i øvrigt spiser og viser interesse for anden mad. Det lyder jo som om at I hjemme hos jer, gør rigtig meget ud af at sidde sammen, nyde måltiderne og generelt have god fokus på det at spise og spise sammen og der er således ikke tale om et barn, som kun får mad sovende.

Det må også prioriteres at han får sin mme og som du selv skriver "hvordan skal I ellers sikre ham nok mælk..?"

Børns mælkeindtag er meget forskelligt, men et bud fra min side og i forhold til jeres situation er at han skal have mellem 500-750ml mme dagligt. Det vil umiddelbart passe med 4 flasker og så må du bruge mme i hans grød og give ham lidt af kop en gang imellem, som du også gør - det hele tæller med. Hvis det er helt umuligt at nå op på denne mængde, så fred være med det, men han skal have mindst 400ml mme dagligt for at være dækket ind i forhold til jerntilskud. Det optimale vil altså være op mod 750ml i døgnet, men for jeres dreng vil det være acceptabelt at han får mellem 400-500ml mme dagligt. Til at klare det øvrige væskebehov, må han så få vand.

Først efter 9 måneders alderen bør komælk og komælksprodukter udgøre en større del af hans indtag og derfor skal du være lidt tilbageholdende med yoghurt og sødmælk. Sundhedsstyrelsens retningslinier omkring at børn fra 6 måneders alderen kan tilbydes lidt sødmælk, handler om at vi i DK prioriterer at børn ret hurtigt begynder at spise familiemad. Ved at lave maden på sødmælk, så kan hele familien således spise det samme. Det betyder altså ikke at du skal begynde at give ham sødmælk og surmælksprodukter i større mængder, men at du kan give ham lidt sovs og hvis kartoffelmosen er lavet med sødmælk så kan I alle spise det samme.

Jeg synes det er en fordel at bibeholde den sene aftenflaske, så I alle sover godt om natten. Det er vigtigt for hans øvrige udvikling også. hvis du kan beregne dig frem til ca 400ml mme af flaske og sikre dig at han så får det den vej og så supplere med hvad du nu kan via maden, så er det fint, så må det være sådan. Så skal du heller ikke bekymre dig om hvor store mængder han får via maden.

De fleste børn begynder omkring 7 måneders alderen at have behov for 4 måltider skemad - 2 gange grød og 2 gange grøntsagsmos. Ofte ligger en portion mellem 1-2 dl. og nogle spiser meget, andre mindre.

Det er fint at du forsøger at nøde ham og hjælper ham til at koncentrere sig og også afleder ham en gang imellem, for at få ham til at spise. Jeg tænker at netop i takt med at han bliver bedre til at tygge osv. så vil han også nyde at kunne få mere mad i hånden selv og interessen for maden bliver således forhåbentlig større. Det er en lidt svær tid, her hvor han er lige omkring de 7 måneder og jeg tænker at i løbet af den næste månedstid, så vil du kunne servere mere og andet for ham, mulighederne og udvalget bliver større og netop i 7-8 måneders alderen er det vigtigt at give ...

---

---

... ham så mange smagsoplevelser som muligt.

Det er således også rigtig fint at du forsøger med små brødhapsere og det gør ikke noget at de næsten er små som krummer. Det er okay, det er jo en del af processen at få noget i munden som ikke bare lige kan synkes og fornemme at mad kan have lidt struktur.

Mange børn har rigtig svært ved det med kød i mos eller hvor mosen kun er moset med en gaffel og ikke blendet. Og jeg tænker at I jeres tilfælde vil det være helt okay at du blender hans mad, så han får den kød og fisk, som han har behov for. Maden skal således ikke være trevlet eller virke for grynet og lad være at komme alt for meget kød/fisk i af gangen.

Hakket kød fåes i mange variationer - kylling, kalkun, kalv, svin og okse og det er udmærket at forsøge med dette først. Du kan også bruge indmaden af en frikadelle og hvis du f.eks. laver en gang millionbøf eller bolognesesovs, hvor kødet har stået og simret i sovs på panden, så må du også meget gerne give ham noget af det. Får I ris, karrysovs (boller i karry) eller lignende, så giv ham også det - mos det, så han kan kapere det, men så han får smag og kraft.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre

Morgen 8: Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, vand af kop

Formiddag 9.30: ½ bolle at gnave i for at øve sig, frugt i stykker, evt. lidt frugtmos, vand af kop

Puttes til formiddagslur ca kl. 10

Frokost 12: Grøntsagsmos med fisk, kød eller fjerkræ og forsøg med lidt bondebrød med forskelligt smørbart pålæg ved siden af. Bare stille og roligt i det små. Lad ham sidde med agurkestave, ristede rugbrødsstave eller lignende i hånden, imens at du også spiser og viser han interesse for noget af din mad, eller det som står på bordet, så lad ham endelig smage. Vand af kop.

Tilbydes evt. flaske inden middagslur, puttes omkring 13-13.30

---

---

---

Eftermiddag 15.30-16: Grød af en eller anden slags, han må gerne få risengrød, hvis det er et hit, men ikke store mængder og så hold lidt igen med indtaget af sødmælk i øvrigt. Han kan evt. få lidt frugtmos på sin grød eller få frisk frugt ved siden af. Vand af kop

Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, sovs, kød, fisk, brødstykker til hånden osv. Vand af kop

Evt. flaske inden sengetid ca kl. 20

Sen aften 23-24: Flaske igen, så han sover om natten

Og så til dine øvrige spørgsmål:

Sødmælksyoghurt naturel bør ikke gives i store mængder og slet ikke når han ikke tager særlig meget mme. Det er jo først efter 9 måneders alderen at indtag af komælk må udgøre en større del end indtaget af modermælkserstatning.

Han må gerne få fløde i hjemmelavet kød og fiskefars, eller hvis det indgår i madlavningen som sovs eller lignende, ligesom han også må få sødmælk. Her fordi det vægtes at han spiser mere og mere af den mad han ser at I også får.

Røgede og grillede produkter indeholder tjærestoffer - de såkaldte Polycykliske aromatiske hydrocarboner - som man ikke skal have for meget af. Derfor er det vigtigt at variere kosten og ikke spise for meget grillet og røget fisk og spiser man røget eller grillet fisk, så er det vigtigt ikke at spise fiskeskindet, men det er nok også de færreste som gør det:o)

Igen tænker jeg at en gang imellem sker der ikke noget ved at du giver din dreng f.eks. lidt koldrøget laks, hvis det er sådan noget du har i tankerne, - det smager jo skønt. Men giv ham det ikke tit. Han må derimod gerne få makrel, torskerogn, sildepostej, tun fra dåse osv. og det kan fint bruges både som pålæg eller puttes i en grøntsagsmos.

Han må som sagt gerne få risengrød, men igen skal du se på hvor meget han så samlet får af sødmælk og sødmælksprodukter i løbet af en dag.

Jeg tror jeg kom igennem det hele, håber du er hjulpet videre på vej. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---