Svar: Renlighed og hjælp til vægtøgning
Kære Camilla
Omkring 2 års alderen begynder mange børn at blive mere opmærksomme på at de tisser og har afføring, at vi voksne også går på toilettet osv. og de vil gerne det samme som os. Enkelte gange er de faktisk også parat, men de fleste gange er det stadigvæk fortidligt og interessen forsvinder pludselig igen, lige så hurtigt som den kom.
Det er rigtig fint at I følger jeres datter og lader hende prøve at sidde på toilettet, tage bleen af osv. når hun gerne vil det. Det er vigtigt at gøre det så naturligt som overhovedet muligt. I skal dog ikke regne med at 'træne renlighed' før tidligst til sommer, hvor hun kan rende mere rundt udenfor og er blevet noget ældre.
Renlighed er en proces som man modnes til og det tager tid. Barnet bliver som regel renlig med vandladning før afføring og børn bliver som regel også renlige om dagen før de er det om natten.
Et godt tegn til at samarbejdet kan begynde er, hvis jeres datter kan holde sig tør i mindst tre timer, hvilket det ikke lyder som om hun kan endnu. Det bedste tegn til samarbejde er derudover at barnet selv meddeler at nu vil de ikke bruge ble mere. Ud fra din beskrivelse lyder det ikke som om at jeres datter er kommet med denne melding, men mere at det er en leg for hende, at tage bleen af, forsøge at efterligne jer osv.
I princippet er det bedre at have en ble på og måske nå at sige til og få succes med en tør ble, end at få bleen af for tidligt og blive ked af det, når der sker uheld. Det skal I have i tankerne, når I begynder at drøfte renlighed igen. De fleste børn er mere end 3 år før de er parate og da det er en proces som barnet er igennem, vil barnet ofte komme og fortælle at det har lavet i bleen, herefter kommer det og fortæller at nu laver det i bleen, for tilsidst at nå at sige til inden.
Så indtilvidere, lad være med at gøre et stort nummer ud af det, se hvad tiden bringer og om ikke det er mere leg for hende end egentligt renlighedsbehov lige nu:o)
Med hensyn til vægten og madindtag, så må hun jo få alt, hvad I andre spiser og I skal endelig lade hende få al den julemad hun kan lide... gås, and, flæskesteg, kartofler og brun sovs og så en gang risalamande, - mon ikke hun så når at tage lidt på igen:o)
Ellers hander det om at give hende små hyppige måltider, ...
... hellere lidt og tit og at sikre hende naturlige fedtstoffer og proteiner. Du kan en gang imellem prøve at tilbyde hende proteindrik. Det kan købes på apoteket, men man kan også lave det selv. Du kan tale med lægen om, hvorvidt han mener det vil være en god idé.
Man ved jo at protein er vigtigt for væksten, derfor tilfører man også nogle gange ekstra protein til mælken hos for tidligt fødte børn. Med den alder din datter har, skal man ikke umiddelbart begynde at tilføre hende ekstra protein, men du kan godt medtænke proteiner i kosten - ofte er vores tanker på fedt, når børn taber sig, men det er også vigtigt at have fokus på protein.
Opskrift på hjemmelavet proteindrik:
Opskrift på proteindrik:
1 spsk. kvark 5%
4 spsk. frugt/bær eller du kan bruge juice
1/2 spsk. sukker
1/2 dl. piskefløde
3 dl. kærnemælk
Kvark, frugten/juice og lidt af kærnemælken blendes og sies. Herefter tilsættes resten af ingredienserne og drikken piskes godt. Serveres kold.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som du kan se så er der kærnemælk i opskriften, - dette anbefales normalt ikke til børn under 3 år og det er derfor jeg tænker at du lige skal drøfte med lægen om det vil være relevant til jeres datter. Du kan også prøve at lave det med letmælk eller sødmælk, men det er ikke sikkert det er så godt sammen med fløden...
Generelt vil det være godt med smør på brøddet, sovs til maden osv. Det vil også være godt at det er sødmælksprodukterne du vælger, når du giver hende yoghurt og lignende, du kan give hende sødmælk eller letmælk at drikke og på samme måde kan du med fordel vælge de lidt federe ostetyper - hun må f.eks. gerne få en flødehawarti :o)
Når man skal tilføre hende fedt, så må det også gerne være de flerumættede langkædede fedtsyrer. Det får hun gennem fisk og helst fede fisk. En makrel- eller sildemad kan f.eks. være en god idé.
Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende.
Det behøver altså ikke være chokolade og kager, hun må meget gerne få fedt og proteiner gennem mere sufficient kost - de andet kan hun så få til festlige dage:o)
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig god jul til jer alle sammen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.