Svar: Søvnløse nætter - 6 mdr.
Kære Majbarn
Det lyder umiddelbart som om din datter har ondt og det kunne sagtens være ørerne. Da hun har været forkølet er det ikke utænkeligt at hun har haft noget i ørerne - det kan godt være at det er væk nu, men det kan være en udmærket idé at få hendes ører tjekket ved lægen. I samme stund kan I så tale med lægen om muligheden for at give hende lidt smertestillende til natten.
Du har naturligvis ret i at det er en dum cirkel at komme ind i, hvis hun begynder at spise så meget hos dig om natten, at hun ikke har plads og lyst til grød og mos om dagen. Det er jo netop vigtigt at hun spiser nok i dagtimerne, så hun ikke vågner fordi hun behøver mælken om natten. Trygheden, nærheden osv. kan hun stadig have behov for, men i princippet behøver hun ikke mælk midt om natten mere. Hun er i stand til at tage sit behov om dagen. Det vil stadig være relevant at amme hende sen aften og tidlig morgen, men I har alle behov for sammenhængende nattesøvn - også jeres datter:o)
Har du overvejet om far skulle prøve at give hende en flaske. Modermælkserstatning mætter mere end modermælk og det betyder at børn ofte kan sove lidt længere på en flaske modermælkserstatning end de gør på bryst. Med den alder hun har, kan du give hende modermælkserstatning eller vælling, hvis du er mere til det. I kunne overveje om det ville være en idé at indføre endten når hun puttes eller inden I selv går i seng, simpelthen for at få hende fyldt godt op til natten, så hun ikke vågner fordi hun er sulten.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Bryst
Formiddag 9: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, evt. med frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur med amning ca 9.30-10
Frokost 12: Grøntsagsmos lavet af stort set alle slags grøntsager, gerne noget der smager af noget. Stille og roligt skal hun også til at have lidt kogt kød og fisk. Du er velkommen til at købe grøntsagsmos på glas og give hende dette, hvis du tænker at hun bedre kan lide det (sådan er det faktisk nogle gange og jeg tænker at det er bedre at du får hende igang med maden end at du prioriterer hjemmelavet fremfor ...
... industrielt... hun skal have det hun spiser) Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: Ammes
Powernapper evt. her, men begynder måske også at kunne springe denne korte lur over.
Aften 17.30: Grøntsagsmos, udgangspunkt i det I spiser, sæt hende i den høje stol, og start med at give hende mos først, hvorefter I så alle spiser sammen. Hun kan imens I spiser, så få brødskorper og lignende i hånden. Vand af kop
Ammes evt. efterfølgende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til natten med amning eller flaske
Sen aften 24: Ammes igen eller far kan give en flaske inden han/I går i seng
Nat 24-06: Så vidt muligt ingen amning og far må forsøge at tage over:o)
Som du kan se, så er der mange amninger med i denne plan også flere end de fleste børn behøver i denne alder, men jeg tror det er vigtigt at du forsøger at tilbyde så meget som muligt i løbet af dagen, så du er helt sikker på at det ikke er på grund af mælkebehov at hun vågner om natten. Trøst kan hun jo få på mange andre måder og det er som du selv skriver, rigtig vigtigt at I får trappet amningerne om natten ned.
Det vil også være rigtig godt, hvis I kunne få hende flyttet over i egen seng. Når hun ligger ved siden af dig i sengen, så er det jo nærmest tortur at nægte hende brystet...
Hendes seng kan stå i soveværelset, nogle vælger at tage tremmerne væk og stille sengen helt op af forældrenes seng. Hun må naturligvis ikke kunne trille ud, så sengene skal sættes sammen. Det giver mulighed for at du kan give hende en beroligende hånd osv. så I stadig ligger sammen uden at ligge helt tæt. Andre gange er det bedre for både barn og forældre, hvis barnet kommer på eget værelse. Børn i 6 måneders alderen har en del motorisk uro om natten, de drømmer meget og har mange lyde i søvne. Som de omsorgsfulde forældre I er, så kan man godt komme til at reagere lidt for hurtigt på barnets lyde. Hvis barnet ligger for sig selv, så reagerer man ikke så hurtigt, barnet får lov til at komme videre i søvnen selv, - græder barnet ulykkeligt, skal man naturligvis reagere.
Jeg håber mine tanker hjælper jer videre på vej, rigtig meget held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.