Brev:
Problemer med amning - 3 mdr.
Kære Helen!
1000 tak for en rigtig god side og mange gode svar. Jeg har dog et problem, som jeg ikke har kunnet finde svar på andetsteds.
Problemet handler om, at næsten hver eneste gang vores lille dreng skal ammes, så skal der kæmpes om det. Jeg prøver at lade ham selv bestemme, når han vil spise, men forsøger fx at få ham til at spise lidt inden sin formiddagslur, så han ikke vågner efter en time af sult (sover normalt ca. 3 timer om formiddagen). Her til morgen gik der mellem 4 og 5 timer fra en amning til den næste og alligevel måtte jeg insistere på at han skulle spise.
Det der typisk sker er, at jeg lægger ham til og at han tager fat (ofte meget ivrigt) så sutter han ½-1 min hvorefter han slipper og græder. Dette gentager sig lige så længe, han ligger der, og jo længere tid jo mere gal bliver han. Ind i mellem bliver han så træt, at han "overgiver" sig og så kan han lige pludselig die i 10-15 minutter - nogle gange ved begge bryster.
De eneste gange vi ikke kæmper, er når han lige er stået op efter sine lure samt om natten. Der er dog også så småt begyndt at være lidt problemer der. Det største problem er om aftenen, hvor han kører helt op, og hvor jeg faktisk bliver nødt til at få ham til at sove før jeg kan give ham noget at spise. Det resulterer ofte i at han er for træt til at spise (og ikke kan vækkes) og derfor kun sover 2 timer inden han skal op og spise ...
... igen. Det betyder så igen at jeg skal op 3-4 gange i løbet af natten, fordi han sover bedst i det første stræk.
Nogle nætter er også helt umulige fordi han måske ikke får fyldt sig helt i løbet af dagen og derfor må gøre det om natten - det er dog ikke hver nat der er sådan. Jeg har forsøgt med flaske efter (mislykket) amning om aftenen, men den vil han heller ikke tage, hverken udmalket brystmælk eller MME. Jeg forstår det ikke, han er jo sulten, når han allerede vågner af sult efter 2 timer eller hvad?
Jeg prøver at give ham så meget ro omkring amningen så muligt, går ind i et mørkt rum, lægger en stofble over hovedet og undlader at tale til ham, da han om dagen er meget nysgerrig og gerne vil følge med i alt muligt samtidig med at han spiser. Jeg har tænkt på, om han græder, fordi det er for kedeligt at spise? Lyder lidt mærkeligt...
Ellers er han en glad lille dreng, der er veltilpas (når bare han ikke skal spise!) og sover fint i løbet af dagen, har mange våde bleer og heller ikke problemer med maven.
Det er meget frustrerende, at det der har været en dejlig fredfyldt stund lige pludselig er blevet det stik modsatte. Har du nogle gode råd til, hvad jeg kan gøre? Gør jeg det hele meget værre ved at blive ved, når han græder? Synes jo han skal spise på et eller andet tidspunkt...og helst ikke alt for meget om natten. Håber meget du kan hjælpe os.
Mange hilsner fra Marit
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.