Annonce

Annonce

Brev:

Angst, siddestilling og sovevaner


3. december 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Angst, siddestilling og sovevaner

Hej Helen

Jeg har nogle forskellige spørgsmål i forhold til min søn, der er født den 17.august.

1. Jeg synes min søn bliver meget bange meget let. Ind imellem bliver hans ansigt og øjne helt vilde af angst, og alt muligt kan fremprovokere det; pludselige bevægelser og lyde men også helt almindelig interaktion. Midt i det hele, mens jeg pusler ham, snakker med ham eller andet, bliver han bange – og det vel at mærke uden, at der er forekommet nogen forandring i interaktionen. Han kan også blive bange for mig.

Desuden ryster han meget på hænderne, synes jeg. Især når han bliver bange, men også bare når han er træt eller i andre situationer (Og jeg lægger jo mærke til alt, der på nogen måde kan tolkes som faresignaler.). Og han har for vane at kaste hovedet kraftigt fra side til side, igen og igen, når han småsover – og det er et problem om natten, for han har svært ved at sove videre efter en amning, fordi han slår sådan med hovedet.

Mine spørgsmål lyder: Er det normalt, at børn bliver så angst? Og kan det, at han ryster sådan på hænderne og/eller kaster sådan med hovedet, være et tegn på, at han fejler noget?

2. Så skal jeg høre dig, om det er problematisk, hvis jeg sætter ham op. Han kan jo ikke selv sidde, men han kan godt lide, at jeg støtter ham, så han kan få et andet perspektiv på verden. Men kan hans ryg klare det? Han sidder jo med bøjet ryg og ofte også et lidt foroverbøjet hoved. Det skal siges, at når jeg forsøger at sætte ham fx op af mine ben eller i skråstolen, så kæmper han for at komme op i fuld, ret siddestilling, læner hovedet frem og trækker maven sammen.

3. Og endelig har jeg er spørgsmål om søvn. Klassikeren. Min søn kan ikke falde i søvn selv. Kun i bilen, barnevognen (men det virker ikke indenfor) og en enkelt gang i skråstolen er han faldet i søvn af sig selv. Jeg kan gå med ham, til han sover, eller jeg kan amme ham i søvn. Eneste muligheder. Og jeg ammer som regel, fordi min ryg er helt smadret af at gå med ham på trods af seler og slynger osv.

I ’Godnat og sov godt’ bliver det præsenteret som om, hvis man starter med et tre-måneders barn, så kan man bare lægge barnet fra sig i sengen mellem otte og ni, og så skal det nok lære at sove. Mit barn skriger, hver eneste gang jeg lægger mig ...


Annonce

... fra ham, når han er træt – med mindre han får et bryst. Og så lægger jeg ham naturligvis ikke fra mig! En lille smule klynkegråd kunne være i orden, men den eskalerer altid til skrigeri, også selvom jeg har en hånd på hans bryst eller aer ham.

Og det der med at det er en god idé at lægge ham lige inden, han falder helt hen, så han ved, hvor han er, når han vågner – det virker ikke. Med mindre han er i dyb søvn, når jeg lægger ham fra mig, begynder han at græde. Hvordan lærer jeg ham at falde i søvn selv?

Han er (desværre) ikke interesseret i sut – vi leger jævnligt med den, men han gider den ikke rigtigt, og da slet ikke til trøst. Skal han trøstes og føle sig tryg, og er han træt, skal han gås med eller ammes, som sagt.

Nogle nætter vågner han en del, og det er ikke altid han er sulten, men den eneste måde at få ham til at falde i søvn igen er, hvis jeg giver ham bryst (virker næsten altid) eller tager ham op og går med ham (virker ind imellem). Og så vil han helst blive i sengen ved siden af mig, han kaster især med hovedet, hvis jeg lægger ham over i hans egen seng (der står lige ved siden af min). Jeg er så bange for, at jeg er i gang med at ”lære ham forkert op”. Jeg kan jo ikke holde til den type nætter i årevis.

Jeg vil nødigt gøre det forkert, og det er så vigtigt for alle parter, at han får nogle gode sovevaner. Indtil nu har vi hjulpet ham til at sove, når han var træt, og han har ikke haft nogen faste sovetider, eller -rutiner (jeg vil ikke bade ham dagligt, og han virker for lille til at forstå betydningen af andre mindre rutiner). Jeg tænker, at det måske vil gavne ham med fastere rutiner, men omvendt kan jeg ikke se, hvordan jeg skal få ham til at sove, hvis han ikke er træt eller holde ham vågen, hvis han er – det må næsten være hans eget ur, der dikterer sovetiderne, ikke? Det skal dog siges, at vi gør os umage med at lægge ham mellem 20 og 21 om aftenen, og at det ofte lykkes os.

Har du et godt råd til, hvordan jeg undgår at lære min søn noget forkert og får en god sove rutine?

Vigtigst af alt: Jeg vil ikke vænne min søn til, at han ikke kan sove selv. Hvordan undgår jeg det?

Puha, det var et meget langt brev – men det jo sådan et vigtigt emne, min søn. Tak for hjælpen på forhånd.

Julie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce