Svar: Hvorda griber vi hele madsituationen an?
Kære bekymrede mor
Jeg kan godt forstå du er bekymret, for en pige på 10 måneder skal naturligvis ikke spise blendet mad, men spise mad, som tager udgangspunkt i det I andre spiser. Hun skal have mad med smag og kraft, ikke moset, men mad i stykker.
Da jeg ikke kan se din datter, kan jeg jo ikke vurdere om hun mundmotorisk skulle have problemer med at spise rigtig mad. Da hun dog er blevet ammet rigtig meget, så burde dette dog ikke være tilfældet, børn som ammes, har normalt en rigtig god kæbemuskulatur og kan sagtens tygge.
Amningen er dog et problem, idet du ammer 5 gange dagligt og det er alt for meget. Din datter drikke sandsynligvis 1000ml mælk hos dig - altså det dobbelte af hvad hun skal have og der er således ikke plads eller lyst til noget andet. Hvis du skal have din datter til at spise, så bliver du således nødt til at skære voldsomt ned på den amning og det betyder at du kun skal amme to gange dagligt.
Derudover skal hun tilbydes mad, som I andre spiser og ikke mad der er blendet... jeg ved godt at det er hårdt, men sådan er det umiddelbart, desværre:o)
Der er børn, der som ganske små får diagnosen spiseforstyrrelse og dette kan skyldes mange ting. Det er sådan at der findes spædbarnspsykiatriske afdelinger, som er specielt gearet til at hjælpe familier med børn, der har spiseproblemer. Der findes en afdeling på Skejby, på Glostrup og på Bispebjerg og det er egen læge der skal henvise.
På en sådan afdeling er ansat psykiatere og psykologer, som undersøger børnene, laver forskellige tests, man videofilmer osv. og forsøger således at klarlægge, hvad problemer barnet har og ser også på, om forældre kan gøre noget andet end det de gør.
Du skal naturligvis vide at hvis jeres problemer fortsætter, så vil det være muligt at få hjælp et sådan sted, men som du beskriver det nu, så tænker jeg altså at det ikke er nødvendigt, men at du i stedet kan gøre meget ved at skrue amningen ned og servere mad i stykker.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Dagen starter uden amning og med at I står op og spiser grød, og det må være babygrød, hvis du ikke kan få hende til at spise havregrød eller lignende. Mælk eller vand af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost i stænger, lidt frugtmos med mælk på og frisk frugt i stykker, vand af kop
Puttes til lur uden amning
Frokost: Brødhapsere, gerne bondebrød eller lignende rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, serveres i stykker og ved siden af rester fra aftensmaden som pastaskruer, kogte ærter, majs, gulerod, stykker af frikadelle. Hvis du ikke kan få hende til at spise særlig meget af dette, så må du ved siden af købe et glas grøntsagsmos som passer til hendes alder. Vand af ...
... kop
Puttes til middagslur uden amning
Eftermiddag: En portion tykmælk med frugtmos, ½ banan og anden frisk frugt og ½ bolle med smør, måske lidt frugtmos på. Vand af kop
Aftensmad: Det samme som I spiser, spaghetti og kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, lav mad med sovs, så det smager af noget og giv så mad i stykker ved siden af. Det vil sige lidt kartofler moset med sovsen og ved siden af frikadellerne i stykker. Igen må I også her købe middagsretter på glas, som passer til hendes alder.
I kan give en portion frugtgrød med mælk til dessert
Ammes og puttes til natten
Sen aften ammes hun igen
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg kan se at du gør dig rigtig mange overvejelser og tilbyder hende rigtig meget godt og det skal du endelig blive ved med. Hun putter jo i munden, hun vil gerne, synes faktisk det er interessant, men hun er ikke sulten og det er fordi hun får så meget mælk hos dig. Jeg ved godt at du tænker, at et eller andet skal hun jo have, når hun ikke spiser, men det er skruen uden ende og hvis du bliver ved med at amme så meget, så spiser hun mindre og mindre mad.
Maden skal serveres adskilt. Det skal være tydeligt for hende, at det hun får som er moset og som gives med en ske - den mad kan hun synke, men den mad som serveres i stykker, den skal tygges. Hun skal kunne se forskel og du skal give hende begge dele.
Jeg kan ikke herfra hvor jeg sidder sige, hvad det er der sker og det kan godt være at du har ret i at hun skal have længere tid og det er sådan hun er. Men noget sådan kan godt kræve en psykologisk vurdering. Det er også helt rigtigt at din store fokus på det kan være med til at gøre spisesituationen mere kompleks, men også dette findes der personer der kan vurdere, netop ved at videofilme osv.
Nu skal du ikke blive ked af det eller tro at jeg tænker der er noget galt med dig eller din datter, for det tænker jeg faktisk ikke, slet ikke. Det er ikke så udsædvanligt at børn ikke rigtig er kommet igang med overgangskosten og bliver ammet lidt for meget:o) Men netop når det sker, så er det ret vigtigt at få givet barnet rigtig mad, ligesom springe mellemstadiet over og så samtidig få amningerne væk...
Jeg har ingen intentioner om at gøre dig ked af det, tværtimod, så ønsker jeg at fortælle dig at der er muligheder og at det således ikke er for sent. Jeg håber derfor ikke at du bliver ked af mit svar idag, men at du i stedet får et skub i den rigtige retning og får amningerne væk og får begyndt at servere mere rigtig mad. Og så håber jeg at det løser sig for jer. Viser det sig så at din datter fortsat har problemer, så tænker jeg at du skal drøfte jeres situation med lægen.
Sender dig et stort knus herfra, det skal nok gå alt sammen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.