Svar: Søvn og separationsfase - hvornår mon den slutter?
Kære Marianne
Ja jeg skal love for at der sker noget med Sofie i øjeblikket og hun er som du selv nævner godt igang med separationsfasen. Det betyder at hun har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at hun ikke er forladt. Samtidig er hun jo begyndt at kravle og det betyder at hun ikke længere sidder så meget på skødet, hun har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har hun stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over hende, hvor hun skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger hun ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig fint at far en gang imellem sætter sig med hende, så hun får kontakten og nærheden, føler sig tryg og rolig, ved at hun bliver passet på, men samtidig ikke trapper behovet for bryst/mælk op.
Hun har også en større motorisk uro og øver sig i at kravle både når hun er vågen og når hun sover. Derfor karter hun rundt om natten og får sig lagt i nogle stillinger som hun ikke selv kan komme væk fra og har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade hende karte rundt, lige trække tiden lidt, lade hende trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få hende videre i søvnen.
Jeg mener at det er helt basalt for udviklingen af hendes tillid til jer forældre, at I lytter og hjælper, når hun har behov for det. I skal hele tiden vurdere hendes gråd - hvorfor hun græder og derudfra vurdere, hvordan I så skal handle.
Hvis hun græder fordi hun er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være helt okay at lade hende ligge, holde hænderne på hende og berolige hende så hun falder i søvn. Men andre gange græder hun fordi hun er utryg og føler sig forladt og her nytter det ikke noget at man går fra hende. Her er det vigtigt at man netop tager hende op, giver hende fysisk kontakt og så er det sådan man skal gøre. Præcis som I også har gjort.
Det er dog meget vigtigt at hun falder i søvn, der hvor I gerne vil have hende til at sove ellers er det at man kan opleve at barnet vågner efter måske 20-40 minutter og er rigtig ked af det, fordi barnet her skifter søvnfase og derfår pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.
Det er således en god idé at tage hende med ind i stuen og vente på at hun bliver træt igen ...
... inden I atter prøver at putte hende forfra, men altså putter hende tilbage i sengen imens hun stadig er vågen nok til at fornemme at hun ligger der og lærer at sove der og føle sig tryg der.
Dette kan gøres ved endten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos hende. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan hun græder og hvad hendes protester handler om.
Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis jeres datter klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller er så beregnende at hun tænker, at hun så får lov til at sove imellem jer i jeres seng. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med hende, forstået på den måde at det kan være godt at lære hende at I er der, selvom hun ikke kan se jer. Det kan hun lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for hende også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv.
Med hensyn til mad, så må du forsøge dig lidt frem. Det lyder som om du allerede gør dig mange gode overvejelser i den retning. Har I prøvet med pasta, spaghetti og kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf og lignende retter som smager af noget og som mange børn rigtig godt kan lide? Har I prøvet at supplere med nogle af de industrielle rette fra glas, som man jo også kan få et utal af variationer af... Jeg tænker at det er bedre at hun spiser noget af dette, end at hun stort set ingenting spiser og så må I supplere med jeres eget ved siden af, så hun stille og roligt får begge ting.
Jeg håber at I hermed er hjulpet lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer