Svar: Flere spørgsmål om udvikling, kost, søvn

---

Kære D.G

Jeg er ked af at høre at I forældre ikke har kunne få tingene til at fungere imens I boede sammen, men det lyder som om at I har fundet en løsning som I alle trives med.

Når det er sagt, så er der dog ikke noget at sige til at jeres dreng synes det hele er lidt forvirrende og lidt svært nogle gange. Midt i at han er i gang med at øve mere selvstændighed og herunder både knytter sig og løsriver sig sine forældre, så skal han også forholde sig til to steder at bo, to forskellige forældre der gør tingene forskelligt, har forskellig måde at opdrage på.

Børn kan naturligvis godt lære og kan godt finde ud af at der kan være forskellige regler alt efter om de er hjemme eller ude, om de er hos mor, far eller bedste forældre. Men det er fortsat meget at forlange at din dreng ikke protesterer på en eller anden vis og derfor er det rigtig vigtigt, hvis I forældre kan blive enige om en nogenlunde ens måde at gøre tingene på. Her tænker jeg både på det rent opdragelsesmæssige, men også på tidspunkterne man spiser, bliver puttet osv. Det at der er lidt struktur og tingene ligner hinanden, det giver jeres dreng tryghed og det er meget vigtigt.

Temperament er forskelligt, hvor nogle har et meget iltert temperament, så er andre mere stille og sådan er vi så forskellige. For børn i din drengs alder, er det ofte sådan at forældrene rigtig begynder at opleve temperamentet, frustrationerne over når tingene driller, når det ikke lige vil som han vil eller som han ikke vil.

I den alder er der ikke lagt mellem stor glæde og stor gråd, han kan vende meget hurtigt. Og det er enormt vigtigt at du kan rumme alle de følelser han har. At kunne rumme betyder at du kan holde ud at han har det som han har det. Det vil sige at du ikke forsøger at ændre på ham, men at du giver plads til det uanset om han er vred, ked af det, glad, sjov osv. At kunne rumme betyder også at du ikke tager det personligt, at du ikke tror der er noget galt med dig.

Det er din pligt som forældre at skærme din dreng, så han ikke kan ude skade på sig selv. Hvis han således banker hovedet ind i væggen eller i gulvet, eller begynder at sidde og slå sig selv hårdt, så må du stoppe ham, tage ham på skødet og forhindre ham i at gøre det. Når det er sagt, så er det dog vigtigt at I ikke når så langt ud, men at du får stoppet konflikten før I når det punkt.

Det gør du ved at lytte til ham og sætte ord på det du tror han tænker og føler. Det kræver utroligt meget forståelse og overskud fra din side samtidig med at han også skal opdrages. Det handler om at lære ...

---

---

... ham visse regler, at han f.eks. ikke må hoppe i møblerne, at han ikke må smide med maden, ikke vælte koppen med mælk med vilje osv. Men det vigtigste er nok at forsøge at lytte til ham og prøve at finde ud af, hvad det er han vil, eller ikke vil og så hjælpe ham med at sætte ord på.

Når man er frustreret og ked af det, så pumper adrenalinen rundt i kroppen. Hvis man får skæld ud eller bliver skubbet væk, så puster man til ilden, adrenalinen pumper endnu mere og det bliver sværere at falde til ro. Hvorimod, hvis man lyttes til og føler sig forstået, så slapper man mere af.

Hvis han er træt og ikke har overskud til at spise så meget om aftenen, så må du nogle gange hjælpe ham: "Øv hvor den driller gaflen, skal mor hjælpe dig". Andre gange er det skoene som ikke er til at få på og igen må du stille dig til rådighed - lade ham selv forsøge sig først, for han vil gerne, han er i selvstændighedsfasen - så giv ham plads til at forsøge sig og stil dig så til rådighed, når du kan se at det er svært: "Hvor er det svært med de sko, ej altså hvor de driller, skal mor hjælpe dig" og så tage ham på skødet og hjælpe ham med det, så I løser opgaven sammen. På den måde kan du imødekomme og forebygge mange af jeres konflikter.

Med hensyn til mad, så lad være at gøre et stort nummer ud af det, tilbyd ham altid noget af det, du ved han godt kan lide og så lad ham smage lidt nyt. Giv ham også rester fra aftensmaden til frokost, det kan være appetitten og lysten til det er større på det tidspunkt.

---

---

---

Vællingen hører sig ikke til mere, men det kan jeg godt fornemme at du er klar over. Når man er 16 måneder gammel, så vil det være fint med en kop mælk, en banan og en godnathistorie i stedet for:o)

De urolige nætter hænger sammen med hans alder og den udvikling han går igennem. Han oplever mere og drømmer således også mere og samtidig skal han jo som sagt forholde sig til at mor og far ikke bor sammen og han skal sove to flere forskellige steder.

Samtidig har han også en erfaring med sig om at det gør ondt at sove. Han har fået dræn og fået fjernet polypper og det skal nok give en bedre søvn på sigt, men lige nu husker hans krop det tidligere søvnmønster og der er så mange andre ting inde over, så du må prøve at væbne dig med tålmodighed og søge at betrygge ham bedst muligt, så han falder trygt i søvn igen, hver gang han vågner. Du kan overveje om du skal give ham plads ved siden af dig i sengen, for at give ham den ekstra tryghed lige i øjeblikket:o)

Rigtig meget held og lykke, håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---