Svar: Problemer med at tygge
Kære Maria
Laura har altid være mere til grød end til grøntsagsmos og det er så sådan hun er:o) Da hun nu er blevet 9½ måned, så har du naturligvis ret i at hun skal til at spise meget mere rigtig mad og dermed også mad i stykker, mad der skal tygges.
Når jeg ser din plan for dagen, så tænker jeg at du skal forsøge at skrue ned for tilbuddet om flasker, så hun kun får 2 flasker dagligt. Det vil sige f.eks. flaske ved sengetid på 200ml og så en flaske endten sen aften eller tidlig morgen igen på ca 200ml. Hvis hun ikke drikker ca 400ml mme/vælling af flaske, så må du bruge lidt modermælkserstatning i hendes grød eller give hende lidt af en kop, men så vidt muligt synes jeg du skal forsøge om ikke du med to flasker, kan få hende dækket ind.
Jeg ved godt at det ikke er store mængder hun drikker i løbet af dagen, men det er alligevel med til at give hende en mæthedsfornemmelse og den flaske hun får formiddag skal erstattes af et formiddagsmåltid og det samme skal flasken om eftermiddagen.
Det er rigtig godt at hun kan lide boller i karry - det viser jo at hun faktisk godt kan tygge noget som ikke er helt fint i konsistensen og at hun godt kan lide mad som smager af noget. Det er derfor udmærket at du forsøger at koge lidt ris og lave lidt sove til hende, så hun får dette som fylder lidt i maven og ved siden af skal hun så have mad i stykker.
Jeg synes også du skal bage nogle boller som du kan give hende i stedet for rugbrød. Hvis hun ikke bryder sig så meget om rugbrødsmagen så er det okay - rugbrød er godt, men er jo ikke livet om:o) I andre lande trives børn fint med lysere og dog stadig sundt brød - ikke toastbrød...:o)
Når du vælger brød, så er det vigtigt at se på indholdet af kostfibre, da brød med mange fibre ligger godt i maven og holder maven godt igang. Dermed ikke sagt at børn skal have brød med hele kerner, man kan godt finde godt og fiberrigt brød, hvor der ikke er hele kerner.
For at få virkning af kernerne og deres indhold af fibre, skal man kunne tygge kernerne godt. Da små børn ikke kan tygge tilstrækkeligt har de derfor ingen glæde af at få for mange hele kerner og derudover kan det give dem tynd mave og kernerne vil komme hele ud igen. Gå derfor efter brød som vejer tung i hånden og som har et højt indhold af fibre, men som ikke indeholder hele kerner.
Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g ...
... gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Din datter kan få bollerne med smør, lidt frugtmos på, måske lidt marmelade hvis du selv spiser det, ost - det kan være ost i stænger som hun sidder og tygger, det kan også være smøreost, som du kommer på bollerne. Du kan også komme lidt grøntsagsmos (avokadomos eller f.eks. ærtemos men alt kan bruges) på bollerne, sildepostej, leverpostej, smørbart rogn, tun eller lignende.
Hvis du har problemer med at få hende til at spise din egen mad, så må du forsøge med mad på glas, købe en gang pasta med kødsovs, grøntsager med kalkun osv. sågar lasagne og paella tror jeg man kan købe på glas og stille og roligt må du så tilbyde hende mere og mere af jeres mad, så hun får begge dele.
Du skriver at hun ikke kan spise mad med klumper (selvom hun spiser ris...) og derfor tænker jeg at du skal forsøge at give hende begge dele - altså både noget som er blendet og let at tage til sig, noget du giver hende med en ske, men også noget som hun selv skal sidde med og selv skal spise. Evt. med en gaffel.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: Evt. flaske
Morgen: Havregrød, mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frugt (mos eller frisk frugt at sidde med), vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til formiddagslur
Frokost: Brød af en eller anden slags med forskelligt smørbart pålæg, grøntsagsmos kan bruges som pålæg eller gives ved siden af. En rest fra aftenen i forvejen med lidt ris og lidt sovs er udmærket til at fylde lidt op og du kan også give et glas et eller andet igen for at fylde lidt op. Godt kogte pastaskruer, som hun selv kan sidde med, kogte ærter, majs, gulerod og lignende som hun selv kan sidde og tage, øve sig i pincetgreb. Vand af kop.
Det er netop vigtigt at du sørger for at hun får mad, oplever hvad det vil sige at være rigtig mæt, for det har også betydning for at hun begynder selv at synes behov for at spise mere selv og tage mere rigtig mad til sig.
Puttes til middagslur
Eftermiddag: En portion tykmælk eller lignende med frugtmos, ½ banan, evt. lidt rugbrødsdrys, hvis hun kan lide smagen af det og ved siden af igen ½ bolle med smør, og lidt frisk frugt at sidde med. Vand af kop
Aften: Det samme som I spiser, igen en blanding af mos og mad i stykker og fokus på at hun skal have mad i maven. I må vurdere, hvordan I bedst får hende til at spise - om I lige inden I selv sætter jer til bords skal sætte jer og give hende en gang grøntsagsmos med ske, så hun er fyldt op og ved bordet bagefter kan sidde med mad i stykker selv. En anden metode er at gøre det modsat - lade hende selv forsøge sig og når hun er for træt og stadig sulten, så følge efter med en gang mos (evt. blandet med lidt grød som nu). Og en tredie mulighed er at udnytte maden I får - altså mose ris, kartofler og lignende med sovs, så hun får noget hun rigtig godt kan lide og ved siden af så give hende frikadellen i stykker.
Vand eller mælk af kop
Puttes til natten med en flaske vælling
Sen aften: Evt. en flaske, afhænger af indtaget af mme og om hun i stedet får flaske tidlig morgen.
Jeg ved godt at det er svært, men jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Øvelse gør mester og du bliver bare nødt til at forsøge igen og igen og så give hende et mix af både mad i stykker og mad der spises med ske:o)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.