Svar: Institutions start, høje lyde, fremmede mennesker
Kære bekymrede mor
Det er helt normalt med den gråd du fortæller og det er helt normalt at Carla græder, når hun oplever andre børn græde. På den måde 'smitter' gråd. Det bedste du kan gøre er at berolige hende ved selv at være helt rolig, bekræfte det hun føler og betrygge hende i at det er okay "Lille Carla skat, blev du bare så ked af det, sååå, mor er lige her, det er okay" eller noget i den stil.
Det hører alderen til at reagere som Carla gør, også overfor farfar. Hun er i det, der hedder separationsfasen, hvilket betyder at hun skelner meget imellem kendt og ukendt. Hun vil naturligt være meget mere reserveret over for andre og hun vil helst observere verden og andre mennesker på afstand, helst siddende på jeres arm eller skød og folk skal ikke komme for tæt på. Det er i denne alder at man helt tydeligt oplever at børn har deres egen intimsfære - man kan ikke bare komme og tage dem, eller lade dem gå fra arm til arm på fremmede mennesker - nu er de i stand til at sige fra og det gør de.
At hun er i separationsfasen betyder at hun mere end nogen sinde har behov for jeres fysiske kontakt og viden om at I er der for hende, at hun ikke er ladt alene, samtidig med at hun også forsøger at være mere selvstændig og skal prøve at bevæge sig lidt mere ud i verden på egen hånd.
Fra at have været i favn, begyndte hun at sidde på skødet, derfra sad hun ved jeres fødder og så lidt væk og nu begynder hun at krybe og kravle lidt ud i verden, - hen over gulvet, øver sig i bevæge sig lidt ud på egen hånd. Hun har behov for at kunne se jer for at vide at I er der og ikke har forladt hende og hun ved stadig ikke at der nogle gange kun er en mur imellem jer og derfor har I måske oplevet at hun kan blive dybt ulykkelig, når I nogle gange går fra hende, selvom I kun går ind i et tilstødende lokale.
I den alder er det en rigtig god idé at øve "borte-tit" og gemmeleg med hende, så hun stille og roligt opnår en bevidsthed om at I stadig er der, selvom I er uden for synsvidde. Samtidig er det en rigtig god idé at snakke med hende, så hun kan høre jeres stemmer og på den måde få en oplevelse af at I ikke ...
... er væk.
Det er således en helt naturlig reaktion jeres datter har og et led i hendes udvikling. Det er godt at give hende masser af støtte og opbakning i at møde verden og vise hende at I er der for hende og ikke bare forlader hende eller gå fra hende lige pludselig. Giv hende masser af fysisk kontakt, kram og knus, så hun på den måde bliver tanket lidt op og igen tør bevæge sig mere ud på egen hånd.
Det kan som I kan se ud fra ovenstående være svært at starte institution i netop denne alder og igen, så går det jo nogle gange fantastisk godt. Der er således ikke grund til at tage problemerne på forskud. Det vil være en god idé at give hende noget velkendt med i vuggestuen og selvom hun lige nu ikke har nogen puttebamse eller putteklud, så er det måske nu at I skal indføre en sådan. Noget hun puttes med og sover med hjemme, som hun så får med sig og puttes med, når hun i vuggestuen skal sove sin formiddags- og middagslur.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvorfor farfar skal hente jeres datter? Handler det om at I begge arbejder meget sent og farfar kan hente tidligere eller hvad er årsagen til at han skal hente hende? Jeg synes det er fint at farfar henter en gang imellem, men jeg synes ikke det skal være mere reglen end undtagelsen. Det er vigtigt at I som forældre kommer i institutionen og deler denne hverdag med jeres datter. Det er vigtigt at hun oplever at I tager del i dette, som naturligt vil komme til at fylde en stor del af hendes liv. Det er også vigtigt at I har den naturlige kontakt til pædagogerne og får de nødvendige informationer om, hvordan hendes dag har været, hvad hun har lavet, hvordan hun har sovet osv.
Så længe jeres datter er så lille og er i den fase hun er i, så synes jeg umiddelbart ikke at farfar skal hente. Han kan måske tage med og hente sammen med en af jer forældre en dag, så hun på den måde vender sig til at han kommer der osv. men lige nu og imens hun bliver kørt ind, så synes jeg I forældre skal være der og gøre det. Og fremover er det fortsat vigtigt at det er jer - men dejligt, hvis farfar kan gøre det en gang imellem.
Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.