Annonce

Annonce

Svar: Ammestop af min skønne datter


4. november 2007

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Anne

Det er altid lettest at stoppe amning, når både mor og barn er enige om at det er tid og jeg kan meget godt lide din holdning om at lade tingene tage den tid det tager, gøre det stille og roligt, men samtidig også selv have lidt indflydelse på at få tingene ændret.

Der er naturligvis noget rigtigt i at barnet selv stopper, når de føler sig parat, men med den alder din datter har nu, så tænker jeg at du ikke skal regne med at det bliver i nærmeste fremtid. Hvis du således ikke har intentioner om at skulle være langtidsammer, og gerne vil stoppe i løbet af de næste måneder, så lyder det rigtigt fornuftigt at gå igang allerede nu.

Jeg vil foreslå dig at du nedtrapper amningen stille og roligt, på den måde at du ret hurtigt får fjernet alle amningerne om dagen. I forhold til din datters alder, så ammer hun fortsat rigtig meget og du skal ikke bruges som en sut.

Hun vil fortsat have lidt svært ved at forstå, hvorfor hun nogle gange kan få lov og andre gange ikke kan. Hun kender ikke klokken og forbinder ikke amningen med noget, der hører sig til på bestemte tider. Og det vil naturligvis kunne give lidt frustration. Jeg tænker dog at du om dagen sagtens vil kunne gøre noget andet i stedet.

Hun er så gammel nu at hun begynder at forstå at noget er slut. Når bogen klappes sammen, så er historien slut, når mælkekartonen er tom, så er der ikke mere mælk osv. I dagligdagen bruger man jo i mange henseender at noget er slut, ofte gestikulerer vi, slår ud med armene og signalerer "slut" imens vi fortæller at der ikke er mere og det skal du overføre til brystet.

Når din datter beder om bryst i løbet af dagen, så skal du fortælle hende at det er slut, der er ikke mere og så skal du tilbyde hende noget andet. Hvis hun er sulten, kan hun få en bolle, noget frugt, et stykke agurk. Hvis hun er tørstig kan hun få en kop vand eller en kop mælk. Hvis hun er ked af det, kan du sidde med hende, vugge hende lidt, trøste hende med din stemme, synge en stille sang og bekræfte hende "sååå blev du bare så ked af det, sååå, mor er lige her", så hun føler sig forstået og lyttet til og fint trøstes uden at få brystet i munden.

Du kan naturligvis også overveje om du her vil tilbyde hende en sut, men jeg tror ikke hun vil tage imod den. Måske vil hun tygge i den, men hun kommer nok aldrig til at bruge en rigtig sut og det behøver hun jo heller ikke:o)

Om aftenen, når hun skal sove, så skal du amme hende, som du plejer. Det er en tryg og rar måde at falde i søvn på og den amning er den sidste du fjerner. Når det bliver tid til at fjerne den, så kan du være heldig at hun selv begynder at sige fra. ...


Annonce

... Netop det, at amningen i løbet af dagen (og natten) fjernes, gør at din mælkemængde nedsættes betydeligt og amningen bliver mindre og mindre interessant. Hun begynder således selv at indstille sig på at der er andet som er bedre.

I forhold til hendes alder, så vil en godnathistorie være guld værd og mit forslag er at I stille og roligt lader dette overgå til at være putteritualet. Sammen med sin godnat historie kan hun få en kop mælk (evt. lunet lidt) og en banan. Det ligger lunt og godt i maven og så kan hun få sin historie. De fleste børn vil ret hurtigt foretrække dette ritual fremfor noget andet og både mor og far kan læse godnathistorie og putte på denne måde. Og her skal hun naturligvis puttes i sin egen seng, sidde i sengen og høre historien.

Det er meget vigtigt at gøre hendes seng og værelse til et dejligt sted at sove, det skal forbindes med noget rart og meget hyggeligt. I skal naturligvis sørge for at hun har noget rolig belysning, nogle bamser i sengen osv. så hun føler det trygt og rart at være der. Og så skal I betrygge hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove der, at I passer på hende og er der for hende, igen og igen og igen og igen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Indtil I når dertil er det dog også meget vigtigt at du holder op med at give hende brystet om natten. Det er helt okay at hun ligger sammen med jer i jeres seng lidt endnu, men ammes skal hun ikke. Du skal sørge for at tage en t-shirt eller lignende på, så hun ikke selv kan tage brystet i søvne og når hun vågner og beder om det, så må du vugge hende, berolige hende, lade hende ligge tæt op af dig osv. men ikke give hende bryst. Det kræver lidt standhaftighed fra din side, men det er altså vigtigt. I har begge brug for sammenhængende nattesøvn!

Så i første omgang vil jeg altså anbefale at du stopper med amning om dagen og giver gode alternativer i stedet. At du ammer inden du putter hende til natten og om natten skal hun altså ikke ammes mere. Når I har kørt med dette i nogle dage - uger - alt efter hvordan det går og hvad der sker, så begynder I at putte hende på eget værelse, et trygt, rart og hyggeligt sted. Du kan starte med at amme hende der inden du putter hende og også give hende godnathistorie, men stille og roligt skal hun så slet ikke ammes og i stedet tilbydes mælk af kop, en banan og så naturligvis historien og alt det andet, som er det nye putteritual og noget hun kender.

Jeg er heller ikke tilhænger af "Godnat og sov godt" og synes at metoden jeg beskriver her er både omsorgsfuld og god. Håber at I synes det samme?

Rigtig meget held og lykke med projekt ammestop og fortsat held og lykke med jeres dejlige lille pige:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce