Svar: Spisevægring?

---

Hej med jer

Der kan være rigtig mange årsager til at børn ikke vil spise og I nævner i jeres brev rigtig mange af dem. Hvad der præcist gør sig gældende hos jer, er jo svært for mig at sige, det kan også sagtens være et sammensurium af alle ting, der gør sig gældende.

Jeres søn vil i kraft af sin alder blive mere og mere bestemt overfor hvilke fødevare han ønsker og hvilken han ikke gør. Samtidig er han i en alder, hvor han også prøver grænser og gerne vil have medbestemmelse i forskellige ting. Men alt kan naturligvis ikke lade sig gøre og I sidste ende, så er det jo jer der bestemmer, hvad der er i køleskabet, hvad der bliver handlet ind og hvad der bliver serveret.

Det er meget vigtigt at den mad I tilbyder er sund og nærende og så betyder det ikke så meget, hvor meget af det han spiser. Det er alfa omega at holde fokus på at lidt er bedre end ingenting og at han ikke drikker for meget mælk, saft, juice og andet som fylder i forhold til mad. Jeg ved at jeg tidligere har sendt jer en madplan for dagen og denne gælder fortsat. Han skal spise den samme mad som I andre, det kan han sagtens også selvom han kun har 6 tænder.

Han er lige på alderen til at kunne spise med en ske, de fleste børn er omkring 16 måneder inden de mestrer dette og måske det er for svært for ham. Men en gaffel og fingrene må han gerne bruge.

I skal naturligvis ikke presse ham til at spise, men simpelthen stille en tallerken foran ham og lade ham gå igang. Forsøg ikke at koncentrere jer om ham, men lad ham selv spise og spise det han vil og på den måde han vil gøre det på. Lad være at insistere på at han skal spise med gaffel - det er ligemeget at han spiser med fingrene, bare han spiser.

Det er også helt okay at lade ham smage fra jeres tallerken, at tage ham over på skødet og sidde med ham imens, hvis det er mere hyggeligt og gør at han så hellere vil og bedre kan koncentrere sig.

Som du selv er inde på så er spisevægring/kræsenhed ofte en konflikt med forældrene, som det kan tage lang tid at ændre, men der er kun jer til at ændre det. På en eller anden måde har jeres søn jo fundet ud af, at han han ved at være kræsen kan komme i centrum og få jeres fulde opmærksomhed. Og samtidig hænger vores lyst til mad og lyst til at spise meget sammen med hygge og det at have det rart. Hvis stemningen hjemme hos jer er præget af konflikter og at I ikke har det særlig ...

---

---

... hyggeligt, så har I et problem i forhold til at få jeres dreng til at spise og det synes jeg I bliver nødt til at finde ud af.

I er som forældre nødt til at være enige om, hvordan I vil gribe det an og det kræver stor selvkontrol. Samtidig er I også nødt til at få løst de ting, som er problematiske imellem jer og det kan være nødvendigt at I får hjælp til dette. Børn er meget afhængige af at vi voksne har det godt. Små børn har en fantastisk evne til at fornemme, hvordan vi forældre egentlig er, hvordan vi har det - glade, kede af det, vrede osv. og de bliver påvirket rigtig meget af dette.

Når det er sagt, så synes jeg at I skal udnytte tidspunktet, hvor jeres dreng rent faktisk lyder til at være sulten. Endten give ham grøntsager eller lignende, som han selv kan spise, eller også så tage konsekvensen og sætte ham på køkkenbordet og give ham en gang grøntsagsmos eller grød, så han få mad der. Ved aftensmaden senere kan han så få lidt af jeres mad i stykker som han selv kan forsøge sig med.

---

---

---

Jeg kan se at i kommunen hvor du bor, har sundhedsplejerskerne et tilbud om åbent hus. Her er bla. tema om mad og måltider og om hvordan man kan gøre måltidet hyggeligt. Den næste gang er den 19 november. Jeg synes du skulle overveje at tage med til dette. Jeg sender dig et link.

Du kan også altid ringe til sundhedsplejersken og bede om at få et behovsbesøg, hvor du så kan tale med hende om, hvad det er for ting, som er problematiske hos jer. Måske I derigennem kan få lidt mere råd og vejleding end jeg kan give jer her, da jeg jo ikke kender jer og ikke kan se hvad der foregår:o)

Til sidst vil jeg lige nævne at det er en god idé at du ikke går og giver ham mad her og der, men at I ligesom har en fast rutine omkring det at spise. Faste tidspunkter, måden at servere maden på, ikke for store portioner, varieret og indbydende i farvevalg osv. I nævner at I er nervøse for om jeres dreng har nogle problemer mentalt, som giver ham spisevægring og dette kan jeg naturligvis ikke udelukke herfra hvor jeg sidder. Der er dog mange andre ting, som umiddelbart kunne spille ind og ting man kan gøre, før man overvejer at sende jeres dreng til undersøgelse, men for at vurdere dette er man nødt til at se ham og nødt til at tale med jer, møde jer - en mulighed jeg desværre ikke har:o)

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---