Brev:
Mælk nok og jerndråber
Kære Helen!
Tusind tak for dit sidste svar - det er rart at høre, at man er på rette vej.
Jeg er imidlertid begyndt at tænke på, om Nicholas får mælk nok nu (Han bliver 9 mdr. d. 12. november). Jeg ammer jo fortsat tidlig morgen samt ved sengetid, hvor han tager fint fra, og jeg har derudover også ammet formiddag ca. to timer efter morgenmad. Jeg synes ikke, Nicholas drikker særlig meget om formiddagen. Jeg ved ikke, om det skyldes, at han simpelthen stadig er mæt efter morgenmaden eller om han er for optaget at andre ting (han slipper konstant brystet og vender og drejer sig efter den mindste lyd). I dag har jeg så undladt formiddagsamningen, og han faldt i søvn uden problemer til formiddagsluren.
Nu vil jeg så spørge dig: Den vælling der er industrielt fremstillet, indeholder den mælk, så en flaske vælling kan gøre det ud for et "mælke-måltid"? På pakken står der, at den er "komplet med mælk" (Det er vællingen fra Beauvais), men jeg er i tvivl om, hvad de præcist mener. Hvis den vælling kan gøre det ud for et mælke-måltid, får ...
... han jo tre x mælk i døgnet, da far stadig giver vælling før midnat (nogle gange efter midnat afhængig af, hvornår Nicholas vågner), og det skulle jo være ok.
Vi har forsøgt at give MME i stedet for vællingen, da vi jo så vidste, at han fik mælk nok, men det var ingen succes; det ville han absolut ikke have.
Hvis ikke vællingen kan erstatte et mælkemåltid, har du så et forslag til, hvordan jeg får givet ham det mælk, han har brug for?
Og så en sidste lille ting, som fylder meget. Vi giver jo Nicholas jerndråber, hvilket er ved at være noget af en kamp. Han kan simpelthen ikke fordrage smagen, hvilket jeg ikke kan fortænke ham i: jeg synes også de smager forfærdeligt:-( Jeg har hidtil givet ham dem i grød (som han jo i forvejen ikke er begejstret for) eller mos, men han er lige ved at brække sig af dem, og han mister efterfølgende interessen for grøden eller mosen, når jeg har forsøgt at skjule jerndråberne i dette. Hvordan kan jeg ellers give ham de jerndråber?
Ser frem til at høre fra dig - rigtig go' weekend!
Venlig hilsen Trine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.