Svar: Spørgsmål angående putning
Kære Jeanette
Dejligt at høre at det går lidt bedre hos jer:o)
Rent aldersmæssigt kan din datter godt være igang med en udviklingsfase lige nu, der gør at hun har lidt ekstra behov for nærhed og tryghed og generelt kan virke lidt mere pylret. Det lyder dog rigtig fint, det du allerede gør og også som om du gør dig nogle gode overvejelser.
De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen kunne nøjes med to lure dagligt, - nogen kan lidt før og andre først lidt senere. Hvorvidt din datter er parat til dette er således noget du må forsøge. Umiddelbart lyder det dog som om at hun fortsat sover og fungerer bedst med 3 lure i løbet af dagen og at du derfor skal bibeholde dette. Jeg tænker så, at det nok er lidt for tidligt at putte hende allerede kl. 19 og du måske skal se om ikke det vil hjælpe på hendes måde at falde i søvn på, hvis du venter 1-1½ time med at putte hende.
Det vil naturligvis være helt okay at putte hende allerede kl. 19, hvis hun ikke har sovet sen eftermiddagslur, men hvis hun sover en lur kl. 17-18 f.eks. så vil du nok ikke kunne putte hende igen før omkring kl. 20-21 - hun har også en alder, hvor hun rigtig gerne vil følge med i verden, opleve og undersøge og det skal der også være plads til.
Det er en god idé ...
... at forsøge at lære hende at sove i egen seng og at du således putter hende der. Hvis hun begynder at græde, så skal du skelne hendes gråd fra hinanden. Hvis hun græder fordi hun er træt og har lidt protestgråd, som "jeg vil ikke sove nu, jeg vil hellere lege" så står du ved hende, holder hænderne på hende, vugge hende lidt, synger lidt for hende osv. og hjælper hende med at finde roen og overgive sig til søvnen. Hvis hun græder ulykkeligt og er bange som "gå ikke fra mig mor, jeg har brug for dig" så skal du tage hende op, evt give hende bryst igen, få hende til at slappe af og så forsøge at putte hende igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun falder i søvn og så vågner, så skal du igen vurdere, hvad problemet er. Hvis der kun er gået ½ time, så er hun sandsynligvis igang med at skifte søvnfase og behøver her ikke nødvendigvis at komme op, men skal hjælpes med at skifte stilling, puttes igen, beroliges, evt. have en sut, hjælpes videre i søvnen. Hvis der er gået 1½ time eller mere, når hun vågner, så vil det være fornuftigt at du giver hende brystet så hun fylder sig godt op om aftenen og på den måde kan sove bedre om natten og så putter du hende igen i hendes egen seng.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.