Annonce

Annonce

Svar: Mad når mor skal på arbejde igen


24. oktober 2007

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære M

Når du skal starte arbejde igen vil din datter være omkring 8 måneder så vidt jeg kan regne ud og derfor vil hun sagtens kunne spise mere rigtig mad. Det er jo ikke sådan at lillepigen ikke spiser, hun foretrækker bare den industrielle mad i stedet for den hjemmelavede, så på den måde har far jo mad at give hende og i takt med at hun bliver ældre, så vil hun stille og roligt kunne begynde at få mere af jeres mad.

Børn har brug for modermælkserstatning eller modermælk helt frem til de er et år. Du bør således endten amme til din datter er et år eller give hende erstatning. Når hun er 9 måneder vil hun godt kunne få mere komælk og forskellige sødmælksprodukter som lidt A38, tykmælk eller lignende, men hun skal stadig have min 400ml mme daglig eller ammes 2-3 gange.

Derfor skal du gøre op med dig selv om du ønsker at fortsætte amning og således blive ved med det indtil hun nærmer sig et år eller om du ønsker at I skal køre mere på med flasken for at lære jeres datter det. Du vil sagtens kunne dække hendes mælkebehov ved 3 og senere 2 amninger, når hun er mellem 8-12 måneder gammel, men jeg kan ikke garantere dig at hun vil acceptere flasken. Nogle børn foretrækker den ægte vare og det kunne godt lyde som om at jeres datter helst vil det. I kan dog fortsat forsøge, evt. med udmalket mælk så smagen er noget hun kender...

Med hensyn til maden, så er det sådan at nogle børn har rigtig svært ved at finde ud af hvad de skal gøre med maden, hvis det har en grov konsistens. Når der er 'klumper/stykker' i maden og er de derfor næsten ved at kaste op over det. De er vandt til at maden bare glider ned og bliver lidt 'snydt' af at der pludselig er mere struktur og kan ikke forholde sig til det. Til disse børn er det derfor en meget god idé at servere tingene adskilt.

Det betyder at I gerne må bibeholde den lidt finere moset mad lige nu og så fortsætte med at give hende noget i hånden som hun kan sidde med, øve sig på. Og når hun så bliver omkring 8 måneder og skal til at tygge mere så skal hun have både fint moset mad og mad i stykker. Altså ved siden af grøntsagsmosen til frokost og aften forsøge med indmaden af en frikadelle (kød/fisk), lidt pastaskruer, rugbrødshapsere, små blomkål- og broccolihoveder osv. som hun selv kan sidde med. Så bliver hun ikke forvirret over at noget skal synkes og noget skal arbejdes med i munden, hun kan se forskel.

For at få hende til at spise mere af jeres mad, så vil det hjælpe at blande den industrielle meget bløde mad som din datter kender smagen af og er glad for, sammen med lidt af jeres mad. Du kan således godt forsøge at komme lidt flerkornsgrød på toppen af en risgrød, eller forsøge at komme lidt mad fra glas oven på jeres kartoffelmos osv. Så du på den måde mixer det I spiser.

Lige nu er det ...


Annonce

... vigtigste ikke konsistensen men at hun oplever at det er dejligt at spise og har en god oplevelse af dette. Det er vigtigt at hun får så mange smagsoplevelser som muligt og at I giver hende noget at sidde med, men at I altså fortsat adskiller tingene, så hun ved at når hun får noget med ske, så er det til at synke og når hun begynder at få noget der skal tygges, så gives det endten med fingrene eller med en gaffel. De fleste børn er omkring 8 måneder inden de rigtig kan finde ud af det med at tygge...

En plan for dagen med 3-4 måltider skemad kan se således ud:

Tidlig morgen: Amning

Formiddag: Grød, det er okay med risgrød og forsøg så at komme lidt andet ovenpå, hirse og boghvede er lidt mere fnugget i konsistensen, det kunne være en god overgang. Evt. frugtmos på, det kan mange børn godt lide. Vand af kop.

Evt. ammes og puttes til formiddagslur (denne amning forsvinder, når du starter arbejde)

Frokost: Grøntsagsmos, det er helt fint at I forsøger med noget fra glas, giv hende så også grødskorper, agurkestænger og lignende i hånden. I kan riste nogle rugbrødsbjælker i ovnen, så hun vender sig til rugbrødssmagen inden 8 måneders alderen, hvor hun skal begynde med rugbrødshapsere. Vand af kop

Evt. ammes og puttes til middagslur (denne amning forsvinder, når du starter arbejde)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag: En portion grød, evt. lidt frugtmos, evt. lidt frisk frugt at sidde med i hånden, Ammes og måske kan du bibeholde denne amning, så I mødes på denne måde. Andre gange kan du lade være og så nøjes med amning tidlig morgen, aften og sen aften. Omkring 8 måneder vil 3 amninger være passende, og efter 10 måneder ca 2.

Efter 9 måneders alderen vil du fint kunne erstatte dette måltid med en portion tykmælk eller lignende om eftermiddagen

Aften: Grøntsagsmos med lidt kogt kød og fisk, igen er det helt okay at I køber noget industrielt, vælg noget som passer til hendes alder og forsøg så at supplere med jeres eget, så I stille og roligt i takt med at hun bliver ældre får mixet hjemmelavet og industrielt mere. Vand af kop og evt. lidt frugtmos til dessert, når hun bliver lidt ældre.

Puttes til natten med amning

Sen aften: Amning

Som du kan se, så foreslår jeg altså at du bibeholder amning tidlig morgen, aften og sen aften som udgangspunkt, når du begynder at arbejde og din datter vil på den måde blive dækket ind. Hvis det er jer meget magtpåliggende at få hende til at tage sutteflaske, så må I blive ved med at forsøge, men jeg giver ingen garanti for at det vil lykke. Hvis hun således ikke vil tage flaske og du ikke vil amme, så har I et problem... :o)

Jeg håber at ovenstående trods alt hjælper jer lidt videre og giver jer en idé om hvordan tingene godt kan hænge sammen, selvom mor skal begynde på arbejde. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce