Svar: Pludseligt fald i mælkeproduktion
Kære Mette-Marie
Der kan være mange grunde til at mælkeproduktionen pludselig falder og det kan godt ske meget hurtigt og således fra den ene dag til den anden.
Det er sådan at vi næsten altid producerer mere mælk i det ene bryst end i det andet. Der er altså naturligt forskel på de to sider og barnet har ofte også en favoritside. Ud fra det du fortæller, så tænker jeg at det fald du oplever i mælkeproduktion godt kan hænge sammen med at du nu er begyndt på arbejde, adskilt fra Oskar, nu skal han til at i vuggestue osv. og det medfører en masse tanker og uro, måske lidt stress over hvordan det hele nu skal gå. Alt sammen påvirker mælken og produktionen som så nedsættes - desværre ekstra i den side, hvor du generelt har produceret lidt mindre.
Det vil være rigtig godt, hvis du fortsat kan få Oskar til at tage den venstre side, da han er den bedste til at stimulere dig. Også selvom han kun gider kortvarigt. Måske kan du stadig have lidt held til at snyde ham, så du starter med at lægge ham til den højre siden i almindeligstilling og så efter lidt tid flytter ham til venstre bryst men i tvillingestilling. Han bliver således liggende på den side, hvor han er, oplever ikke at blive flyttet rundt men kun trukket lidt til ...
... siden.
Du kan også gøre det at du forsøger at malke lidt på venstre bryst lige inden du lægger ham til, så du får nedløbsrefleksen igang og han fornemmer at der er noget at komme efter og derfor hurtigere tager fat og ikke bliver så ked af at det går lidt langsommere med nedløbsrefleksen der.
Det kan også nogle gange hjælpe at gå i karbad med ham, hvis I har det og lade ham spise af brystet der, at du lægger dig med ham og ammer ham liggende fra venstre side, at du går rundt med ham i armene imens du forsøger at få ham til at tage den side osv. Igen er han jo en stor dreng, som er ved at være godt tung, så du må forsøge dig frem.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ellers så handler det om at du forsøger at stimulere den venstre side lidt ekstra generelt og det kan du fint gøre med malkemaskinen et par gange om dagen, så din krop ligesom bliver opmærksom på at der skal produceres lidt mere igen.
Til sidst vil jeg lige sige, at hvis det ikke lykkes for dig at få amningen op at stå igen på ventre bryst, så kan du stadig bibeholde amningen og tilbyde højre side. Dit højre bryst vil naturligvis i en periode være lidt større fordi det er fyldt med mælk, men din dreng kan fint nøjes med den mælk du producerer i et bryst.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.