Svar: Spisesituationer
Kære Dorthe
Din dreng er i det der hedder selvstændighedsfasen og der er rigtig mange ting han gerne vil og stadig rigtig mange ting, som han endnu ikke selv kan finde ud af. Samtidig med at han prøver sig selv af, prøver han jo også dig af. Præcis som du skriver, - han vil se hvad reaktion han får fra dig.
I skal naturligvis have nogle regler hos jer, som han skal følge, det er en del af opdragelsen. Det kan være regler som handler om at man skal have vasket hænder før og efter man spiser, at man sidder ved bordet, når man spiser og ikke render rundt med mad i huset osv. Så kan der nogle gange være nogle regler for jer voksne, som han ikke kan overholde, fordi han er for lille - f.eks. regler om at man skal spise hvad der er øst op på tallerkenen...
Med børn i den alder, skal man altid overveje om det er en regel som man vil holde fast i, om det er en konflikt som er værd at tage. Hvad er der egenlig i vejen for at det kan blive som barnet gerne vil? Siger vi nej, fordi vi er trætte, eller siger vi nej, fordi vi har overvejet det grundigt. Børn som oplever en gang imellem at få deres vilje, oplever at de bliver hørt og at det de siger og mener også tæller. Børn som får denne oplevelse vil bedre acceptere et nej andre gange.
Jeg mener ikke at din dreng skal serveres specielle retter, men I ...
... skal naturligvis servere børnevenlig mad, som du er sikker på at han godt kan lide. Hvis han ikke vil spise det, men i stedet vil acceptere noget brød med noget ordenligt pålæg, er der så noget i vejen for at give ham det? Kold mad kan i princippet være lige så sundt som varm mad og hvis han i øvrigt spiser godt i løbet af dagen og spiser varieret til sin frokost osv. så synes jeg ikke det er problematisk at du giver ham rugbrød om aftenen eller måske en portion havregrød.
Hvis han har oplevet ikke at blive presset til aftensmaden i en periode og at det ikke giver særlig opmærksomhed at nægte aftensmaden, så vil han måske begynde at interessere sig lidt mere for jeres mad igen. Vi kan jo godt være enige om at aftensmaden måde dufter og ofte ser mere tiltalende ud end både havregrød og rugbrød.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil derfor foreslå at du så vidt muligt forsøger at glemme alt om aftensmaden til jeres dreng, ingen speciel opmærksomhed der. Du serverer bare en portion havregrød eller noget rugbrød, hvis det er det han vil have og så giver ham madro. I forældre skal så hygge jer samme og stemningen skal være god, præcis som du ønsker og gerne vil det. Der skal ikke gøres noget større nummer ud af at jeres dreng ikke vil sin aftensmad, jo mere fokus I giver det, jo værre vil det nemlig blive.
Rigtig meget held og lykke:O)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.