Svar: Hun skriger højt - er det normalt
Hej med dig
Tillykke med din dejlige pige:o)
Når jeg læser dit brev så får jeg indtryk af at din lille pige har det rigtig godt, hun får fint med mad, tager rigtig godt på, udvikler sig i rigtig god retning, har generelt haft en rigtig fint start på livet og det lyder alt sammen rigtig rigtig fint.
Jeg får dog også indtryk af at du har en datter med et stort temperament, hvilket kan være rigtig hårdt en gang imellem og det kan være svært at bevare roen og tage det roligt, hvis hun skriger, så naboerne kigger eller hvis du er oppe at handle - for hvad tænker folk dog ikke... men det må de jo egentlig selvom, for din datter lyder jo som om at hun har det meget godt og at du er meget opmærksom og omsorgsfuld.
Du skal prøve at se hendes temperament som noget positivt. Måske er en af jer forældre også temperamentsfulde og det er faktisk en meget god egenskab at have. Det kan være rigtig godt at være selvstændig og viljefast - noget af det vi vægter meget hos voksne, at man tør stå frem og holder fast ved sine meninger, men når man ser de samme ting hos børn så opfattes det nogle gange som problematisk og næsten uopdragent...
Når små børn græder, så er det hendes måde at opnå kontakt. Det er hendes mulighed for at fortælle dig at noget ikke er som det skal være, eller at hun gerne vil at noget skal være anderledes. Der kan være mange grunde til at hun græder eller skriger og der kan således være flere ting hun gerne vil sige dig.
For det første kan det handle om at hun vil fortælle dig at hun er træt, at hun ikke orker mere stimulation lige nu, at hun har brug for hjælp til at blive puttet, eller bare gerne vil ligge lidt alene.
Det kan også være det modsatte, at hun keder sig og synes der skal ske noget, hun vil have dig og din opmærksomhed nu - lige nu, og ikke om lidt.
Det kan naturligvis også handle om at hun er sulten, har brug for at få skiftet en ble, at hun trænger til at få skiftet stilling og således gerne vil lidt op, at hun har brug for kærtegn og blive nusset lidt, at hun synes huen er for varm at have på og har brug for at du tager den af hende osv. Der er masser af ting hun prøver at fortælle dig ved at skrige.
Det er rigtig flot at du allerede nu kan skelne imellem hvornår hun rigtig græder og altså er ulykkelig og ...
... ked af det, og hvornår hun skriger og er sur og utilfreds. Det er super fint og det er godt at du kan skelne imellem dette. Hun skal naturligvis hjælpes uanset hvad der er galt og du skal kunne trøste hende og hjælpe hende uanset om hun er ked af det eller sur - dette skal du kunne hele tiden, også når hun bliver ældre. Men I er bestemt på rette vej.
Det er også sådan at små børn øver sig i at bruge deres stemme og de øver sig ved at sige lyde i forskellig styrke. Nogle gange er disse lyde så høje, at barnet selv kan blive forskrækket og derfor begynder at græde med tårer fordi de bliver forskrækket over sig selv. Andre gange er lydende bare ren nydelse og der oplever du at hun ligger og griner - "har du hørt hvad jeg kan mor?"
Det kan ofte være en god idé at sige det højt du ser og oplever. Både fordi det hjælper til at bevare roen, det giver også din datter ro at høre din stemme og samtidig kan naboer og andre du møder jo høre at du ikke er ligeglad, men faktisk tager dig af dit barn:o) Du kan f.eks. sige "Sikke vred du bliver lige nu" eller " er du træt, skal mor hjælpe dig med at sove", eller "jamen dog sikke du kan råbe, skal vi råbe lidt sammen" osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du ikke kan finde ud af hvad hun vil, så forsøg dig frem og sæt igen ord på "Nåda, jeg troede du var træt og skulle sove, skal du slet ikke sove nu.. så tager mor dig da op igen" osv. I takt med at hun bliver større og stærkere så vil hun stille og roligt kunne sidde i barnevognen og kigge ud på verden og du vil således ikke længere behøve bære hende så meget. Omkring 6 måneders alderen vil de fleste børn godt kunne sidde lidt op i deres vogn.
Måske har du et lille ryglæn i din vogn, som du kan hæve, når hun vågner og gerne vil følge med i verden eller lade hende starte med at kigge lidt let siddende og så lægge hende til at sove bagefter. Det er kortvarigt at hun må med den alder hun har, men hvis det drejer sig om at hun skal kunne kigge ud på verden, at du skal have mulighed for lige at få handlet færdig og ikke slæbe dig en pukkel til, så er det sådan det må være. Hun lyder jo umiddelbart til at være en stor og stærk pige.
Håber mine tanker her hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og jeg er da glad for at du fandt min side, tak for dine pæne ord til mig:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder