Svar: Urolige nætter - igen...
Kære Joan
Det lyder umiddelbart som om at Viktoria drømmer rigtig meget i øjeblikket og har et meget stort behov for tryghed og nærhed. Du fortæller at hun enkelte nætter er vågnet op våd af sved og at hun ikke umiddelbart har behov for brystet, men mere behov for nærheden, den fysiske kontakt.
I skal naturligvis sikre jer at hun ikke har smerter. Det at det hjælper at blive taget op, at komme lidt på højkant, men at græde, når man bliver lagt ned igen, kan godt være tegn på ondt i ørerne. Derfor skal I naturligvis lige medtænke om hun er ekstra forkølet i øjeblikket. Det at være forkølet gør faktisk også nogle gange at barnet vågner hyppigt om natten og græder, fordi næsen klotter til og det er svært at trække vejret. Små børn kan jo ikke pudse næse, så det at komme lidt på højkant hjælper på vejrtrækningen og giver lidt ro, indtil næsen så klotter lidt til igen og det atter er galt.
Hvis I tror hun måske kan have smerter, så tal med lægen om muligheden for at give noget smertestillende. Derudover hjælper det ikke at ligge helt fladt, men at hovedgærdet er løftet lidt op. Det kan I gøre ved at lægge en pude eller lignende ind under hendes madras i hovedenden, så hele madrassen løftes, hun er stadig for lille til hovedpude.
Forøvrigt kan tandfrembrud også give smerter og urolig søvn...
Ellers så har jeg det sådan at børn som beder om trygheden, de skal naturligvis have den. Når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at få sin vilje eller fordi de søger at 'kæmpe om magten'. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
Det er hendes alder og hendes udvikling som spiller ind. Hun får rejst sig, lagt sig i en akavet stilling, kan ikke selv finde ud af at blive lagt rigtigt igen, skal have hjælp til dette og ...
... sover så videre. Eller hun drømmer, småklynker, græder, har brug for at høre din stemme, mærke at du er der, for at vide at hun ikke er forladt, at du stadig passer på hende, og så sover hun videre.
Jeg synes derfor det er vigtigt at I giver Viktoria den tryghed og nærhed hun beder om, også selvom det er hårdt. Hvis I er sikre på at hun ikke har smerter og ikke behøver brystet osv. og det er meget vigtigt for jer at få en fuld nats søvn, så kan I også overveje om I kan få hjælp af f.eks. bedsteforældre eller andre. Det at få dem til at komme en nat og tage sig af Viktoria, give hende, roen, omsorgen osv. og I kan bo hos dem eller tage en overnatning et sted - det kan være guld værd for alle parter.. Måske vil det vise sig at Viktoria herefter sover igennem, det ser man faktisk også.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg nævner dette fordi jeg kan fornemme fra dit brev idag og det brev du sendte sidst, at du synes det er alt for hårdt, som Viktoria har det om natten i øjeblikket. Derfor tænker jeg at I måske skulle overveje at få nogen til at tage over en nat.. du kan bedst fornemme, hvad I vil have det godt med. Det kan være du synes det ville være skønt, det kan også være at tanken er så fjern fra dig, at det vil du slet ikke.
Til sidst vil jeg lige sige at de fleste børn på Viktorias alder sover mellem 2½-4 timer i løbet af dagen og sover med deres nattesøvn, sammenlagt ca 14 timer i døgnet. Jeg kan se ud af dit tidligere brev at Viktoria normalt sover fra ca 20 til 6.30 altså i alt ca 10½ time om natten og at hun således sover ca 4 timer i løbet af dagen lyder passende og alderssvarende. Dette gør at jeg fortsat holder mig til at det handler mere og behov for tryghed og nærhed, end at det handler om behov for ændrede søvnvaner.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Hvis I har brug for at læse noget mere teoretisk omkring vigtigheden i at give børn fysisk kontakt, så skulle I læse den nye bog "Fantastiske forældre". I finder den i min bogguide under børneopdragelse:o) Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.