Svar: Seperationsfasen?

---

Kære Camilla

Tak for din fine korte beskrivelse af hvor frustrerende det kan være at have et barn i separationsfasen - de er nemlig som du skriver pyldrede, omklamrende, vil det hele og vil alligevel ikke, utroligt svære at gøre tilpas og lige meget hvad man gør, så virker det stadig som om at intet hjælper - man har bare et utilfreds og pjevsende barn... Men det er en fase og der er lys forude:o)

Separationsfasen varer nogle måneder, men ændrer sig hele tiden i takt med at barnet bliver ældre og rent motorisk begynder at kunne nogle flere ting. Det vil sige at i takt med at jeres dreng bliver bedre til at kravle og bevæge sig hen til dig, jo lettere vil han også have det med at du går ind i et tilstødende lokale - du kan kalde på ham og han kan følge efter. Samtidig med dette så ændrer søvnen sig ofte, barnet sover mere uroligt i en periode og det hele virker bare lidt håbløst.

Det bedste du kan gøre er dog at lade ham klynge sig til dig. Når han græder for at forhindre dig i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at få ...

---

---

... sin vilje eller fordi de søger at 'kæmpe om magten'. Han er simpelthen inde i en periode, hvor han har behov for den ekstra fysiske kontakt og nærhed med dig og netop når du giver ham det, så slapper han af og bliver mere rolig.

Naturligvis må far tage over en gang imellem, da du også har andet du skal og det kan være en god idé at det f.eks. er far der bader ham, at far tager ham med op at handle, at far kører ham en tur i barnevognen osv. så du lige får lidt ro og så de to også oplever at kunne noget sammen - far kan noget, mor kan noget andet:o)

---

---

---

Frustrationen han har over at ville så meget fysisk men endnu ikke kunne er svær. For et eller andet sted, så er han jo nødt til at prøve og blive ved med at forsøge for at lære og for at det skal lykkes og samtidig så bliver han så ked af det, når han ikke kan. Du må prøve at støtte ham, motivere, hjælpe og guide hvor du kan og trøste ham, når han har behov for det. Som sagt så lettes livet lidt for jer begge, når han begynder at kunne noget mere motorisk.

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---