Annonce

Annonce

Brev:

Sove i eget værelse og stop af natamning


18. oktober 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Sove i eget værelse og stop af natamning

Hej igen Helen

Jeg tænker, at jeg hellere lige må melde tilbage til dig. Og så måske lige stille et par spørgsmål... Sidst, du hørte fra mig, var i sidste uge, og der var jeg mildest talt ude i torvene. Nu går det bedre...:o) Meget bedre. Dit svar fik mine øjne op for, hvor urimeligt meget jeg ville fikse på en gang. Og for, at det hele måske slet ikke var så slemt alligevel. Heldigvis.

Miraklet er sket. Tøsen åbner munden for skeen! Fire en halv uge skulle der gå, før det lykkedes ved hjælp af et glas HIPP og en mormor. Skønt! Hun spiser nu to gange om dagen, og det går over al forventning. Indtil videre er hun mest til færdig mad, men jeg er ved at finde ud af at gøre det hjemmelavede ligeså interessant. Lige nu er det mest vigtigt for os, at hun spiser og oplever, at hun bliver mæt. Og det gør hun. Så må mine forestillinger om mors kødgryder lige vente lidt.

Sideløbende er hun stadig med i den høje stol ved alle andre måltider med en skorpe, noget agurk, vand af kop og gerne smagsprøver af vores mad. Jeg er fortrøstningsfuld...

Amningen om natten har vi ikke sluppet. Jeg ammer hende ved 22-23-tiden i søvne, men hun vågner stadig omkring kl 1 og 3 for at spise. Vi har besluttet at lade tiden gå lidt og se, om det ændrer sig efterhånden, som hun får mere mad om dagen. Indtil videre sørger vi bare for, at hun kommer tilbage i seng efter amning, så hun ikke ligger og hyggespiser i lang, lang tid. Hun vågner ved 6-tiden igen og vil gerne have bryst; derefter sover hun som regel en times tid længere.

Min egen sundhedsplejerske, synes jeg skal stå op og give hende grød i stedet for mad, men det gør vi ikke. Vi har prøvet, ...


Annonce

... men hun spiser ikke grøden og virker meget, meget træt. I stedet må vi så lægge hende til lur allerede kl 7 igen. Så vi holder os til modellen med morgenamning og så grød efter den første lur.

Derudover er jeg stoppet med at bruge amning til at få hende til at sove videre, hvis hun vågner tidligt af en lur. Hun bliver lagt i egen seng efter amning om dagen eller vi kører en tur med vognen. Det går fint nok indtil videre. I dag har hun sovet tre gange en time, og det er jeg meget tilfreds med.

Så altså: alt i alt går det fint. Jeg nyder tøsen, der ser ud til snart at kravle, og jeg prøver at nyde nuet og ikke tænke så meget over, hvad der kan komme af problemer senere. På et tidspunkt kan det være, vi bliver nødt til at gøre noget ved natamningen, men et skridt ad gangen. Mon du har nogen ideer til, hvordan man – til den tid – kan gøre? Er det far, der slår til med varme arme, vand i kop og beroligende dyb stemme?

Til sidst et spørgsmål om at sove i eget værelse. Vi har barnesengen i soveværelset stadigvæk. Lige pt har vi heller ikke et andet værelse til den, men det regner vi med at få lavet på et tidspunkt. Jeg tænker, at det lige nu ville være temmelig besværligt med sengen i et andet værelse, da hun bliver ammet om natten endnu, men kunne det måske give den ro, der skal til for at sove igennem? Ville det måske oven i købet hjælpe os i forhold til at amme mindre om natten?

Så sådan ser det altså ud lige nu. Roen er genoprettet. (Hun fik for resten sin første tand forleden, så det var nok derfor, hun havde feber i sidste uge. ) Tusind tak for hjælpen! Jeg vender sikkert tilbage igen en anden gang…:o)

Venlig hilsen

Gitte

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce