Svar: Sover dårligt om natten - 3 mdr.
Kære Ida
Dagen forløber umiddelbart fint og det virker som om din datter får hvad hun har behov for af mælk der. Du skriver også at hun umiddelbart spiser godt og at du oplever at hun nogle gange om morgenen kan kaste op, hvilket du tolker som overspisning. Det lyder jo som om at du har masser af mælk og at hun får godt med mad hos dig - det fortæller hendes vægt jo også:o)
Jeg tror derfor heller ikke helt på at hun har behov for brystet hver time natten igennem og tænker at du skal forsøge at få hende til at sove videre uden at få bryst så tit. Det er helt naturligt, at hun vågner og beder om mad om natten med den alder hun har, men hun skal ikke have så hyppigt som hver time.
Det at hun vågner hver time skyldes sandsynligvis at hun skifter søvnfase her og i stedet for at komme videre i søvnen, så vågner hun lidt op, klynker og småsøger, får brystet og falder i søvn igen. Prøv om du ikke kan hjælpe hende med at komme videre i søvnen ved i stedet at hjælpe hende med at skifte stilling, lægge en beroligende hånd på hendes mave, få dynen lidt om sig igen, evt. få en sut... jeg ved godt du skriver at hun ikke tager flaske men en ...
... sut kunne måske lykkes og netop det at sutte uden at få mælk i maven, hjælper på tarmperistaltikken og skubber maden videre igennem systemet. Jeg tænker derfor at en sut ville være en god ting for jeres datter, hun har jo haft lidt maveproblemer undervejs.
En sutteklud der lugter lidt af dig kan også hjælpe, så prøv at lægge en klud ved hendes ansigt og se om det kan gøre hende mere rolig og igen - gerne sammen med en sut.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Måske kan far hjælpe og tage lidt over om natten. Han kan jo give hende masser af tryghed og ro, men kan ikke amme og derfor er fædre nogle gange rigtig gode til at få barnet videre i søvnen uden brystet.
Jeg synes ikke I skal begynde med skemad, vælling eller lignende. Det vil kun få hendes tarme til at arbejde endnu mere på højtryk og jeg tror hun vågner fordi hun har lidt uro i maven og fordi hun skifter søvnfase. I kan overveje om I skal give hende en lille smule kogt vand, for at se om det kan give lidt ro i maven, - kun meget lidt og ikke på en flaske, men 2 ml på en sprøjte f.eks. og så en sut, for at se om det vil give lidt ro.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig