Svar: Operation - nedtrappe amning eller kold tyrker?
Kære ammende mor
Hmmm, det må jo siges at være et dilemma - skal du lade dig operere og så nægte din datter brystet, skal operationen udskydes til du er færdig med at amme, skal du stoppe amning helt og lade hende overgå til flaske, skal du malke ud og give hende din mælk på flaske - kan der mon findes en anden løsning?
Det er svært for mig at sige, hvad der vil være det bedste for jer. Jeg fornemmer at du selv er meget i tvivl om, hvad du egentlig vil - for på den ene side, så orker du ikke rigtig amning og de 6 gange om dagen det er bare stadig væk for meget og på den anden side, så tænker du jo også at amning er godt for din datter og problemet er måske at I ikke kan få hende til at tage flaske... for kunne I det, så ville du jo kunne trappe ned og far kunne tage over....
Jeg fornemmer på dit brev idag og på de tidligere breve du har sendt at du rigtig gerne vil have din datter til at tage flasken - hun tager den om dagen, både med modermælkserstatning, kamille te og udmalket modermælk og har således ikke problemer med at tage flaske - det er kun til natten at hun insisterer på den ægte vare.
Her skal du så overveje om du vil malke ud, så hun får din mælk på flaske inden hun skal sove, eller om I skal sige at det nu er flasken det gælder og få trappet det mere op, så brystet lettere undværes, når du skal opereres.
En anden mulighed er jo at du får noget smertestillende som ikke påvirker din ...
... datter gennem modermælken. Anæstesilægen som skal operere dig skal naturligvis vide at du ammer og vurdere hvilken bedøvelse og smertestillende du så skal have ud fra dette. Ketogan er jo et morfinlignende præparat og anbefales normalt ikke til ammende kvinder. I stedet vil man dog kunne give det man kalder for NSAID præparater som også er stærke smertestillende. Det bruger man bla. ved kejsersnit, hvor kvinder jo også har behov for ekstra smertestillende.
Det bedste for jer kunne derfor være at du fik en samtale med lægen om hvordan I kunne kombinere både amning og smertestillende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så her er en masse tanker og modspørgsmål fra mig, fordi jeg er i tvivl om hvor du egentlig selv er hende tankemæssigt i forhold til amning. Hvis du meget gerne vil amme og nyder det og accepterer at din datter har behov for lidt mere amning end gennemsnittet, så er det fint og så kan I måske finde en løsning med smertestillende der går sammen med amning.
Hvis du gerne vil have introduceret flasken noget mere og påtænker at stoppe amning inden for nærmeste fremtid og her tænker at der er en mulighed fordi du på grund af operationen og medicinen ikke må amme, ja så er du nødt til at trappe antallet af flasker op nu og skrue amningerne ned og så helt overgå til flaske, når I når til operationstidspunktet.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre i en beslutning om hvad du gerne vil. Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.