Brev:
Madplan, væske og jern
Kære Helen,
Det er første gang jeg skriver, så jeg har rigtig mange spørgsmål – prøver lige at prioritere og vælge dem jeg synes er vigtigst for mig at få svar på…
Min datter på 9 måneder er en glad og aktiv lille pige med rigtig god appetit og med hverken søvn- eller maveproblemer. I det hele taget trives hun godt og tager ok på, men selv er jeg lidt i tvivl, om hun får den rigtige mad – dvs. med hensyn til mængder og vitaminer. Dette skyldes lidt forskellige oplysninger jeg får fra vores sundhedsplejerske, madproducenter, pigerne fra mødregruppen osv.
1) Madplan.
Smilla får fortsat flaske 3 gange om dagen (som anbefalet af producenter), så det ser sådan ud:
Kl. 8.00 – flaske plus brødhapser med smør
Kl. 12.00 – hjemmelavet havregrød med frugtmos til
Kl. 15.00 – flaske
Kl. 17.00 grøntsager og kød/fisk + lidt babyjuice (uden sukker, økologisk)
Kl. 20.00 flaske plus brødhapser
Kl. 22.15 vælling
Får hun nok? Jeg forsøgte så vidt muligt følge brochuren om baby- og børnemad jeg har fået fra vores sunhedsplejerske.
2) Væske – hvor meget dagligt? Og hvordan?
Hele tiden troede jeg, at barnet på hendes alder burde indtage mellem 600 – 500 ml væske om dagen (mindst). Som sagt, får hun modermælkserstatning tre gange om dagen og ifølge oplysningerne på pakken kan det være fra 150 op til 180 ml i en flaske. Hun er ikke altid i stand til at drikke hele 180 ml på en gang, især ikke om eftermidaggen, hvor hun stadigvæk er lidt mæt efter kæmpeportion grød. Så hun plejer at indtage 170 -180 ml om morgenen, 120 om eftermiddagen og 170 om aftenen.
Den sidste uge har hun drukket mindre end det, da hun er ved at få en ny tænd og der plejer hun at have lidt problemer med at sutte, hvilket giver ca. 460 ml (men den sidste uge kun
350 op til 390-400 – højst - ml mælk om dagen). Som sagt drikker hun også lidt juice, ca. 40 – 60 ml om dagen.
Fra vores sundhedsplejerske fik vi dog at vide, at for det første drikker hun for meget mælk – dog jeg gør ikke ...
... andet end producenterne anbefaler – og for det andet gælder det med 500 ml væske ikke kun ’ren’ væske, men også det vand jeg bruger til at lave havregrøden (hvilket er 250 ml) og vællingen (150 ml). Det siger også min mor og jeg vil virkelig gerne tro på det, for så ville jeg ikke behøve bekymre mig, hvis hun nu ikke helt gad drikke sit mælk – men problemet er, at pigerne fra mødregruppen plus min svigerinde siger, at det ikke passer. Hvem er det der har ret?
3) For lidt jern?
Smilla har aldrig fået Glycifer jerndråber, da hun startede på modermælkserstatning fra 4 mdr. alderen og der skulle 400 ml (hun fik mere end det, ca. 500 – 600 ml) dække hendes jernbehov. Plus at i 6 mdr. alderen fik hun jernberiget vælling. Så det bekymrede vi os ikke om.
I dag er jeg dog meget i tvivl. Jeg har læst, at der i den mælk hun får, er 1,3 mg jern per 100 ml drikkeklar mælk. Dvs. at ved at drikke 460 - 470 ml mælk om dagen, vil hun indtage ca. 5,98 op til 6,11 mg jern. I den jernberigede vælling hun får er der 2,7 mg jern per spiseklar portion, så det vil svare til indholdet i de anbefalede 5 dråber.
Problemet er, at hun spiser sjældent HELE vællingen, der er altid en smule tilbage og så laver jeg den ikke helt så tyk, som jeg kunne (opskriften er på 4-5 spiseskeer, jeg bruger 4), så det er lidt svært at sige, hvor meget hun får der. Tæt på de 2,7 men ikke helt. Og så lige det sidste halvandet uge gad hun ikke drikke sin mælk færdigt, så jeg har regnet ud, at det hun får fra mælken højst kan svare til 5,07 op til 5,2 mg jern. Selv plus hele 2,7 mg fra vællingen er det kun 7,9 mg jern… Får hun så for lidt?
Skulle vi erstatte hjemmelavet grød med noget jernberiget? I så fald er jeg lidt bange at vi overskider de 8, 8 mg 5 dråber Glycifer svarer til. På den anden side vil jeg nødig forårsage blodmangel – hun er jo den man elsker mest i verden.
Eller er jeg måske lidt for omhyggelig?
Hjælp
De bedste hilsner, vi glæder os til at høre fra dig
Karolina & Smilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.