Brev:
Amning, putning og treholds-arbejde
Hej
Jeg er ved at gå lidt i panik nu.
Min datter er 7 ½ måned, og jeg skal starte på arbejde om 1 måned. Jeg har ammet fuldt til hun var 6 måneder, men derefter har vi været opmærksomme på at arbejde med ændringer, der er nødvendige for at jeg kan starte og hendes far kan tage over (han har barsel fra nu og til hun er 1 år gammel).
Men vi kommer bare ikke nogen vegne, og nu er det så tæt på, så nu ved vi ikke vores levende råd.
Det handler om:
1. Hvordan vi sikrer at hun får modermælk/mme nok i løbet af døgnet, når jeg skal på arbejde?
2. Hvordan hendes far skal kunne putte hende uden aften-amningen, når jeg er på arbejde?
Hendes dag er sådan::
01.00 amning
06.30 amning
står op lige efter
08.30 havregrød med forskellig frugt
formiddagslur
10.30 amning
13.30 grøntsagsmos med forskellige grøntsager
eftermiddagslur
16.00 en flaske mme, hvoraf hun kun drikker 25 ml. Herefter øllebrød med forskellig frugt
18.00 Grøntsagsmos med forskellige grøntsager og lidt kød
19.30 amning
sove
Til hvert måltid får hun mme på kop og bliver derudover tilbudt mme på kop hver 15.-20. minut i sine vågne timer. På den måde drikker hun ca. 160 ml mme i døgnet. Vi arbejder på, at hun skal drikke mere, men hun drikker ikke så godt af kop endnu, og hun nægter kategorisk at tage flasken.
Der er også mme i alle hendes måltider. Gennem måltiderne får hun ca. 180 ml mme i døgnet.
Dvs. hun får ca 340 ml mme i døgnet + 4 ammemåltider. Når jeg starter i treholdsskift, vil der ikke være eet bestemt amme-måltid hun kan være sikker på at få på samme tidspunkt hver dag.
Aften-putningen har vi også arbejdet meget med, og fået reduceret amningen meget, men nu kan vi bare ikke komme videre.
Efter aftensmaden starter putte-ritualet med, at hun i dæmpet belysning og med dæmpet stemme bliver vasket i ansigtet, får børstet tænder, får d-dråber og nattøj på – alt sammen af far. Herefter læser far godnathistorie inde i sofaen sammen med sovebamsen, med så dæmpet belysning, at man lige akkurat kan se skriften i bogen. Herefter er hun STADIG oppe på de 120 omdrejninger/min, som hun er resten af dagen, så hun mosler rundt og griner og vrider sig på skødet af far. ...
...
Så bliver hun ammet, og tømmer begge bryster. Det tager ca 20 minutter, og HEREFTER er hun nede på 5 omdrejninger/min og sover næsten. Så står far for resten af putningen, hvor hun bliver lagt i seng, taget op når hun græder og vugget lidt, lagt i seng igen osv. Så falder hun rigtigt isøvn henad halv ni.
Det virker bare som om jo mere vi reducerer amningen til putningen, jo oftere vågner hun og vil have bryst om natten. Far prøver at gå og vugge hende, når hun vågner, og det virker nogengange. Men et par gange hver nat bliver hun ved og ved at køre op, så jeg tilsidst må op og amme hende. Vi har prøvet at stå fast, men det ender med at far går rundt med et skrigende og hylende barn i op til halvanden time.
Vi har også prøvet at lægge hende i seng og så sidder far inde ved sengen og siger kærlige ord eller nusser hende, hvis hun græder. Det resulterer i, at hun hylegræder, hulker og hoste-græder i 4-5 timer hver aften. Efter 10 dage uden bedring kunne vi ikke holde til mere!
Til middagslurene falder hun i søvn på 5 minutter. Der får hun sin sovebamse, 2 vers af elefantens vuggevise og så bliver hun lagt op i sin slyngevugge og vugget. Hun græder en lille smule, men så går det over i brok, og så falder hun i søvn på få minutter. Men det er selvfølgelig også anderledes hyggeligt at blive vugget i en slyngevugge.
Vi har overvejet at lægge hende til at sove om natten i slyngevuggen, men er blevet enige om, at det er en forkert vej at gå. I forvejen skal vi snart til at vænne hende af med at skulle vugges til middagslurene – dels fordi vi godt kunne tænke os at lave andet end at sidde og vugge hende i halvanden time, dels fordi hun skal lære at sove i en stillestående barnevogn, til når hun skal i vuggestue.
Så hvad gør vi nu?
Får hun modermælk/mme nok som det er nu? Hvordan sikrer vi at hun får nok, når jeg starter på arbejde, når hun ikke vil have flaske?
Hvordan kan vi om aftenen få hende fra 120 omdrejninger/min ned til 5 omdrejninger/min uden amningen? Hvordan kan vi komme til et sted, hvor vi ikke behøver den amning som en del af putte-ritualet? Og findes der ikke en måde, der ikke involverer ugers (måneders?) hyle-hulke-hoste-græde seancer?
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.