Svar: Frustreret mor

---

Kære Trine

For det første er jeg slet ikke i tvivl om at din dreng elsker dig utroligt højt og han har et utroligt stort behov for at blive bekræftet i at du også elsker ham og gerne vil ham.

Måske ligner han dig, hvor din datter ligner mere sin far? Det er ofte sådan at børn der ligner os selv, på en eller anden vis også virker lidt provokerende og det kan være svært at finde ud af hvordan man skal reagere og give igen, når man møder det man kender fra sig selv.

At din dreng gerne vil lege med dig, selvom han har leget en hel masse i børnehaven og med børnene på vejen, handler om at han gerne vil være sammen med dig. Det handler om at han synes det er utroligt hyggeligt at I laver ting sammen. Mange forældre synes det er rigtig svært at sætte sig og lave togbaner og kører med biler, måske er det især lettere for kvinder at finde en dukke, klæde den af og klæde den på. Det er ofte svært som mor at sætte sig ind i drengenes univers og det er okay. Der er jo masser af andre ting I kan gøre sammen.

Rent motorisk er din dreng i en alder nu, hvor han har et meget højt aktivitetsniveau. Han har sikkert stadigvæk lidt korte arme og ben, hvor han i 6 års alderen begynder at vokse lidt mere, bliver lidt slankere og mere langlemmet. Han har rigtig meget brug for at bruge sig selv fysisk og derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne tage nogle steder hen, hvor I sammen kan gøre dette.

Der findes naturlegepladser, som man kan tage på. I kan også tage en tur i skoven, du kan måske klatre i træer? Eller tør du klatre op på en stub og springe ned? I kan gå balance på et af de store væltede træer osv. Han vil elske det.

Kan han cykle? Måske er det tiden at I skal til at øve cykling uden støttehjul, at du skal bruge tid på at lære ham det. Det er godt at kunne og det giver selvværd og det er noget I kan gøre sammen.

Spil bold med ham, ikke nødvendigvis fodbold, men lær ham at drible og at smide og kaste en bold. I kan sagtens bruge 10 minutter om dagen på at stå og kaste bolde til hinanden - både store basketbolde, men også en tennisbold giver god øvelse og det er også noget mor og barn kan gøre sammen uden at du skal indgå i en eller anden rolle, som du har svært ved.

Når man er 5 år så kan man godt begynde at forholde sig til en forklaring og man kan godt lave nogle aftaler. Det er dog meget meget vigtigt at aftaler overholdes, så hvis I har aftalt at spille bold i 10 minutter så er det 10 minutter.

Du kan godt lave sådanne aftaler med ham, små aftaler af gangen, hvor du f.eks. siger til ham at du har meget der skal laves idag, men at du også gerne vil være sammen med ham. Det er fint, hvis du selv henvender dig til ham og fortæller at du gerne vil ham inden han når at sige "mor vil du ikke lege med mig" og du så skal svare "jo ...

---

---

... men, jeg skal lige...". Du kunne f.eks. indlede med at sige at du har besluttet at I tager en tur i skoven idag, eller at du gerne vil spille bold med ham, men at du så har brug for at han f.eks. hjælper med at dække bord, lave mad eller lignende, så I hjælper hinanden.

Fortæl ham direkte, hvad der gør dig glad: "jeg vil rigtig gerne være sammen med dig, jeg synes det er så dejligt, når vi spiller et spil, så for at vi kan nå at være sammen, så vil det være super dejligt at du hjælper mig... vil du gøre det?" Nogle gange kan det jo være ting som skal ordnes først og hvis han hjælper dig, så kan I spille spil bagefter...

Du skal naturligvis ikke finde dig i at blive kaldt "dumme mor" eller andre ting. Med den alder han har, så ved han godt at sådan skal han ikke sige og at man kan sige tingene på andre måder. Så her skal du sige fra og fortælle ham at du "ikke vil tales sådan til, sådan taler du heller ikke til ham!".

---

---

---

Han er gammel nok til at kunne udtrykke sine følelser med ord, hans ordforråd er stort og når han siger dumme mor eller du elsker mig ikke, så er det udtryk for noget helt andet. Her skal du møde ham med det du tror det drejer sig om: "jeg ved godt du bliver sur, når jeg ikke kan lege med dig, men lige nu er jeg nødt til at lave aftensmad, og det vil være rigtig dejligt, hvis du vil hjælpe med det". Så kan han jo vælge om I skal være sammen og hygge jer med det, eller om han fortsat vil være sur og så må du fortælle ham at du gerne vil være sammen med ham og at han gerne må komme ud til dig, når han har lyst. Det er vigtigt at du på en gang markerer hvor din grænse er - "det vil jeg ikke have, det vil jeg ikke høre", men at du samtidig inviterer "jeg ved godt du er sur, men jeg vil stadig gerne være sammen med dig, kan vi finde en løsning".

Det er meget vigtigt at du er i stand til at kunne rumme din dreng og de følelser han har, uden at tage det personligt. Du skal kunne skelne hvad det drejer sig om, når han bliver frustreret og ked af det, sur og vred og vise ham at det er okay at han har det som han har det. Du skal således hjælpe ham med at tænke over det han føler, ikke sende ham væk, men invitere ham, give ham plads samtidig med at der er visse regler der skal følges.

For sådan er det jo, i en familie på 4 er der visse ting, som må være som de er, hvis I skal bo sammen. Der er nogle regler for dig, for far, for ham og for lillesøster. Ofte føler børn i 5 års alderen at vi voksne bestemmer det hele og her kan det faktisk være meget godt at have lidt fokus på, hvad barnet bestemmer. Det kunne f.eks. være "hvad skal vi have at spise i aften" og så gøre opmærksom på at barnets mening også tæller.

Jeg håber at jeg hermed har givet dig lidt idéer til hvordan I kan møde hinanden. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---